Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan ægteskabsordningen modstå angrebet?

Kan ægteskabsordningen modstå angrebet?

 Kan ægteskabsordningen modstå angrebet?

„Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ — MATTÆUS 19:6, da. aut. 1948.

DA STORE områder af kloden for ikke så længe siden blev ramt af voldsomme storme, blev utallige bygningers kvalitet og konstruktion udsat for en alvorlig prøve. Huse der ellers så ud til at være solidt bygget, blev revet bort fra deres fundament og knustes.

Men der blæser en storm af en helt anden karakter, en storm der forvolder skade på den årtusindgamle institution ægteskabet ved at ryste det i dets fundament og opbygning. „Hvad udfaldet end bliver, er ægteskabet blevet fordrevet fra sin centrale plads i det private og sociale liv,“ siger familiehistorikeren Stephanie Coontz.

Kan du se virkningerne af denne udvikling? Mener du at ægteskabet er ved at miste sin ærefulde plads i samfundet? Og i så fald, hvad er grunden? Er der nogen garanti for at man kan få, eller bevare, et lykkeligt ægteskab? Lad os først se på hvad det er der truer ægteskabet.

Ægteskabet under angreb

Angreb på ægteskabsordningen er ikke af nyere dato, men går helt tilbage til menneskehedens begyndelse. Den indstilling og de karaktertræk de første mennesker udviklede, har ført til den krise der har ramt ægteskabsordningen i dag. Adam og Eva syndede da de gav efter for selviske ønsker, hvorved „synden kom ind i verden“. (Romerne 5:12) Bibelen siger om mennesket at kort efter syndefaldet var „enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker . . . ond dagen lang“. — 1 Mosebog 6:5.

Ikke meget har ændret sig siden da. Blandt de nedbrydende tilbøjeligheder som er en trussel mod ægteskabet, er den uhæmmede stræben efter selvisk tilfredsstillelse. Det kan se ud som om ægteskabet er en uddøende institution, at det ikke er levedygtigt i vore dages verden, der er stærkt præget af en ny moral. Og de mindre strikse love der kan give grundlag for at opløse et ægteskab, har fjernet en stor del af den skam der engang var forbundet med skilsmisse.

Mennesker der er utålmodige, vil se resultater i en fart og have øjeblikkelig nydelse. De bekymrer sig kun lidt eller slet ikke om konsekvenserne af en skilsmisse. Lokket af forventninger om frihed og uafhængighed tror de at en skilsmisse vil føre til lykke.

Andre vender sig til terapeuter og ægteskabsrådgivere eller søger støtte i bøger skrevet af sådanne autoriteter, når der opstår problemer i forholdet. Sørgeligt nok er der ’ægteskabsrådgivere’ som har været større eksperter i at anbefale skilsmisse end i at søge at bevare ægteskabet. „For måske første gang i menneskehedens historie er ægteskabet som den ideelle ordning udsat for et vedvarende og overraskende vellykket angreb,“ siger bogen The Case for Marriage. „Nogle gange er angrebet mere direkte og bygger på en bestemt ideologi fremholdt af ’eksperter’ som mener at det er urealistisk eller belastende at aflægge et livslangt troskabsløfte.“

 Ændrede synspunkter

De synspunkter man hidtil har haft angående ægteskabets karakter og formål, har ændret sig. Du har sikkert bemærket at dét ægtefæller lægger vægt på i dag, er noget andet end førhen. Frem for at være en loyal støtte for ægtefællen tænker parterne nu hovedsagelig på at realisere sig selv, ofte på bekostning af modparten. Overgangen til dette selvcentrerede syn på ægteskabet „begyndte i 1960’erne og tog fart i 1970’erne,“ beretter Journal of Marriage and Family. De traditionelle grunde til at gifte sig — som længselen efter at blive elsket, et andet menneskes fortrolighed og troskab, ønsket om at få børn og være til gensidig glæde — er ikke længere i højsædet.

Udviklingen på adskillige andre områder har i mange lande bidraget stærkt til en ændret holdning til ægteskabet. For det første har de traditionelle roller, hvor manden er forsørgeren og kvinden står for det huslige, forandret sig i mange lande. Siden kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet, er der sket en bemærkelsesværdig stigning i antallet af husstande hvor ægtefællerne har hver sin karriere. For det andet er der blevet flere eneforsørgerfamilier fordi det er blevet mere acceptabelt at få børn uden at være gift. Desuden er der en udbredt tendens til blot at leve sammen i stedet for at gifte sig. (Se rammen „Mindre varige end ægteskaber“). Dertil kommer at forhold mellem personer af samme køn, og de skridt der er taget i retning af at legalisere sådanne forhold, har vundet vid udbredelse. Har disse moderne holdninger berørt dit syn på ægteskabet?

Flere og flere skilsmisser

Lad os se på hvordan stigningen i skilsmisser i forskellige lande har bidraget til en yderligere svækkelse af ægteskabet. Ifølge en nylig amerikansk rapport er „antallet af par der bliver skilt, firdoblet mellem 1970 og 1996“.  Løseligt anslået har hver femte voksen været berørt af en skilsmisse. Hvornår er ægteskaber mest sårbare? Statistikken viser at omkring 60 procent af alle skilsmisser finder sted inden for de første ti år af ægteskabet.

Også i andre lande er skilsmisseprocenten steget stærkt. I England og Wales nåede antallet af skilsmisser i 2004 op på 153.490. Australierne kan forvente at omkring 40 procent af landets ægteskaber ender med skilsmisse. I Korea steg antallet af skilsmisser med 21.800 på bare et år — fra 2002 til 2003 blev i alt 167.100 par skilt. Japan, hvor hvert fjerde ægteskab bliver opløst, er nu snart oppe på samme skilsmisseprocent som Europa. „Engang var det kun de allermest problematiske ægteskaber der ville ende med skilsmisse,“ bemærker en ekspert som studerer familieliv ved Japans Røde Kors-universitet. „Nu er det snarere blevet et spørgsmål om hvilken livsstil man vælger.“

I en hel del lande har mangeårige religiøse institutioner og sociale traditioner bidraget til ægteskabsordningens stabilitet. Disse kan imidlertid ikke længere dæmme op for den stigende sociale accept af skilsmisser. Tag for eksempel den romerskkatolske kirke, der anser ægteskabet for helligt. I 1983 lempede den de gældende regler for ægteskabet og gjorde det lettere for katolikker at blive skilt. Som følge heraf har skilsmisseprocenten siden da været stigende.

Der er således ingen tvivl om at ægteskabet, som skulle være holdt sammen af stærke bånd, hænger i en  tynd tråd. Men ikke alle grundene hertil er lige åbenlyse. Ud over de generelle samfundsnedbrydende faktorer er der en anden væsentlig årsag til de flere og flere mislykkede ægteskaber — en årsag der er ukendt for størstedelen af menneskeheden.

En usynlig årsag

Bibelen fortæller os at Satan Djævelen, som er indbegrebet af selviskhed, øver en usynlig og stadig mere fordærvende indflydelse på verden. Hvorfor gør han det? Fordi han er blevet kastet ud af himmelen og ned til jordens nærhed og er meget vred. Satan er faktisk besluttet på at forårsage så mange problemer som muligt; og ægteskabsordningen, som Gud har indstiftet, er kun ét af målene for Satans ondsindede vrede. — Åbenbaringen 12:9, 12.

Om den tid der ville komme efter at Satan var kastet ned fra himmelen, sagde Jesus: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Apostelen Paulus skrev tilsvarende: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Timoteus 3:2-4) Disse frastødende karaktertræk har til en vis grad altid eksisteret, men de fleste mennesker er enige om at de er blevet langt mere udprægede i den senere tid.

I betragtning af det voldsomme angreb ægteskabsordningen er udsat for, hvad kan vi da gøre for at beskytte os mod det og få et lykkeligt og varigt ægteskab? Det spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Tekstcitat på side 5]

„I et samfund hvor ’brug og smid væk’-mentaliteten er fremherskende, er folk mere tilbøjelige til at have samme indstilling til deres forhold.“ — SANDRA DAVIS, EKSPERT I FAMILIELOVGIVNING

[Ramme/illustration på side 4]

„Mindre varige end ægteskaber“

Mange par lever sammen uden at have indgået ægteskab. Sådanne forhold er imidlertid „mindre varige end ægteskaber,“ oplyser en rapport fra USA’s Center for Sygdomskontrol og -Forebyggelse. Nogle af disse par lever papirløst for at finde ud af om de passer sammen, inden de gifter sig. Er sådanne arrangementer med til at nedbringe dårlige parforhold og forbedre efterfølgende ægteskaber? Ifølge Journal of Marriage and Family viser erfaringen noget andet. „Blandt gifte personer der har boet sammen før de indgik ægteskab, synes der at være mindre tilfredshed i ægteskabet . . . , flere beretninger om ægteskabelige problemer og . . . en større risiko for at ægteskabet opløses,“ siger tidsskriftet.

[Ramme/illustration på side 5]

Hvordan den længere levetid berører ægteskabet

Folk i dag lever længere. Selvom det kan siges at være en positiv udvikling, har det i andre henseender været en stressfaktor i ægteskabet. I dag ender mange ægteskaber med skilsmisse hvor de før i tiden ville være endt med dødsfald. I Japan, for eksempel, er mange af de kvinder som har været gift i en årrække, blevet ramt af et usædvanligt ægteskabssyndrom. Ifølge The Washington Post kalder eksperterne det „RHS“, der er en forkortelse for „retired husband syndrome“, eller „pensioneret ægtemand-syndrom“. En kvinde der havde været gift i 40 år, siger at hun på det tidspunkt da hendes ægtemand gik på pension, tænkte: „Jeg er nødt til at blive skilt fra ham nu. Det var slemt nok da jeg skulle varte ham op når han kom fra arbejde. Men tanken om at skulle have ham i huset hele tiden, er mere end jeg kan bære.“