Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når du bliver syg af fisk

Når du bliver syg af fisk

 Når du bliver syg af fisk

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FIJI

Arebonto, der bor på en lille Stillehavsø, var i et dilemma. Skulle han spise den grillede fisk der duftede så dejligt, eller skulle han lade være? Han kendte risikoen, men var sulten, og appetitten gik af med sejren. Da han pludselig fik kvalme og mavesmerter efterfulgt af diarré og opkastning, fortrød han at han havde spist fisken.

NOGLE venner bragte ham i hast til øens hospital. På det tidspunkt var Arebonto halvt bevidstløs og dehydreret. Han havde brystsmerter, faretruende lavt blodtryk og langsom puls. Foruden hovedpine, svimmelhed og træthed døjede han i de næste par dage også med følelsesløshed i benene, smertefuld vandladning og en mærkelig omvendt temperaturfølsomhed, hvor koldt føltes varmt og varmt føltes koldt. Efter otte dage blev hans puls stabil, men følelsesløsheden og trætheden varede ved i ugevis.

Arebonto var blevet syg af nogle naturligt forekommende og kraftigtvirkende giftstoffer, eller toksiner, som inficerer ellers spiselige tropiske fisk der lever ved koralrev. Denne lidelse, der kaldes ciguatera fiskeforgiftning, optræder i tropiske og subtropiske landområder i Det Indiske Ocean, Stillehavet og i Caribien. På sådanne steder udgør fisk, der er fanget lokalt, et hovednæringsmiddel for befolkningen.

Ciguatera er ikke en ny sygdom. Den var faktisk allerede en pestilens for europæiske søfarere. I dag er der mange feriegæster som også bliver syge af denne forgiftning. Forståeligt nok har sygdommen ført til en begrænsning i fiske- og turistindustrien i mange østater. Desuden er den internationale handel med levende og frosne koralrevsfisk skyld i at man nu også uden for troperne kan pådrage sig ciguatera på steder hvor denne sygdom ikke så let bliver genkendt. *

Hvad er årsagen til at koralrevsfisk bliver giftige? Er det muligt at sige hvilke fisk der bliver det? I det følgende vil vi se nærmere på hvad man er nået frem til gennem årtiers forskning.

Den skyldige udpeges

Der er almindelig enighed om at det er en dinoflagellat, en mikroorganisme, der producerer de giftstoffer som fremkalder ciguatera. * Denne mikroorganisme lever på døde koraller og fæstner sig til alger. Når småfisk æder algerne,  indtager de ciguatoksiner, de giftstoffer som dinoflagellaterne danner. Småfiskene bliver ædt af større fisk, som igen ædes af andre. Derved ophobes giftstofferne højere oppe i fødekæden. Fiskene synes dog ikke at tage skade af disse toksiner.

Ciguatoksiner er blandt de mest dødelige biologiske stoffer man kender til. Heldigvis „er det kun få fiskearter der menes at kunne forårsage ciguatera,“ oplyser en redegørelse fra de australske myndigheder. Disse giftstoffer forandrer ikke fiskenes udseende, lugt og smag, og man kan ikke nedbryde giftene ved at koge, tørre, salte, røge eller marinere fiskene. Der var ikke noget ved den fisk Arebonto spiste, som advarede ham om den skjulte fare førend han fik alvorlige problemer med fordøjelsen og hjertet samt neurologiske symptomer.

Diagnose og behandling

På nuværende tidspunkt findes der ingen laboratorieundersøgelse der kan påvise ciguatera i mennesker. Diagnosen stilles på grundlag af en række symptomer, der i regelen viser sig nogle få timer efter at man har spist fisken, og den kan måske bekræftes ved at undersøge eventuelle rester for giftstoffer. (Se rammen på modsatte side). Hvis du har mistanke om at du er blevet forgiftet, er det klogt at søge lægehjælp. Selvom man ikke kender nogen modgift, kan man gennem behandling mildne symptomerne, der almindeligvis aftager inden for et par dage. Og desuden vil en hurtig behandling kunne hindre at en eventuel svækkelse bliver kronisk.

Hvor alvorlige symptomerne bliver, afhænger af en række faktorer, som for eksempel hvor giftig fisken er, hvor store mængder af fisken der er blevet spist, og hvilke dele, samt hvor stor en koncentration af ciguatoksiner der allerede er i patienten. Det har også betydning hvor fisken kommer fra, for toksinerne synes at adskille sig en smule fra område til område. Mennesker udvikler ikke immunitet over for disse giftstoffer, men bliver i stedet mere følsomme over for dem, hvilket bevirker at symptomerne bliver mere alvorlige ved gentagne forgiftninger! Indtagelse af alkohol forværrer også symptomerne. For at undgå et tilbagefald bør patienten afholde sig fra at spise fisk i tre til seks måneder efter en forgiftning, forklarer en publikation der informerer om denne udbredte sygdom.

I alvorlige tilfælde kan symptomerne vare ved i ugevis, månedsvis eller somme tider årevis med det resultat at patienten får symptomer der ligner dem der ses ved kronisk træthedssyndrom. I sjældne tilfælde dør patienten af shock, åndedræts- eller hjertesvigt eller dehydrering. Sådanne alvorlige forgiftninger opstår som regel kun ved indtagelse af kød fra fiskedele der indeholder en større koncentration af giftstoffer, som for eksempel fiskens hoved eller indvolde.

En fortsat gåde

I realiteten kan alle koralrevsfisk og de rovdyr der æder dem, blive ciguatoksiske. Fisk fra et bestemt koralrev kan være yderst giftige, mens den samme art der er fanget i nærheden, kan være  ufarlig at spise. Hvorfor det forholder sig sådan, er stadig en gåde. En fiskeart der ofte indeholder giftstoffer i én del af verden, betragtes måske som ufarlig at spise i en anden del. Eftersom dinoflagellaternes udskillelse af giftstoffer er tilfældig, er det ikke til at forudsige hvor der vil forekomme inficerede fisk.

Det er også et problem at man endnu ikke har kunnet udvikle en billig og pålidelig metode til at påvise gift i fisk. Det eneste sundhedsmyndighederne for tiden kan gøre, er at informere offentligheden om hvilke fisk man skal undgå, og i hvilke områder de ofte bliver fanget. Sådanne oplysninger har man indhentet på baggrund af rapporterede tilfælde af ciguatera. De fiskearter man har under stærk mistanke for at indeholde giftstoffer, er blandt andet barracuda, havaborre, kongemakrel, snapper såvel som muræne. Jo større og ældre fiskene er, jo større risiko er der ved at spise dem. I nogle områder er det forbudt at sælge fisk der kan være giftige. Men fisk fra tempererede have og havfisk der ikke æder koralrevsfisk, anses normalt for at være ufarlige at spise.

Døde koraller skaber gode betingelser for at giftige dinoflagellater kan formere sig, og eftersom rapporter viser at et voksende antal koralrev enten er syge eller ved at dø, forventer man at antallet af ciguatera-tilfælde vil stige.

På trods af at ciguatera er af uforudsigelig karakter, kan man minimere risikoen for at blive forgiftet ved at følge nogle grundlæggende retningslinjer. (Se ovenstående ramme). Arebonto var tæt på at miste livet fordi han ikke fulgte disse råd. Han spiste hovedet og kødet af en lokal havaborre-art som var kendt for at udgøre en stor risiko. Han havde tidligere spist denne fisk uden at få problemer, og som så mange andre øboere blev han alt for overmodig.

Betyder det så at du bør undgå at spise fisk, for eksempel når du holder ferie i et tropisk land? Nej, bestemt ikke. Du skal blot huske at lytte til de aktuelle advarsler og være omhyggelig når du vælger fisk.

[Fodnoter]

^ par. 6 Som følge af fejlagtige diagnoser og tilfælde der ikke rapporteres, kender man ikke den præcise udbredelse af ciguatera på verdensplan. Forskellige eksperter anslår at der hvert år er omkring 50.000 der bliver ramt af denne forgiftning.

^ par. 9 Dinoflagellaten Gambierdiscus toxicus.

[Ramme/illustration på side 21]

Almindelige symptomer på forgiftning

▪ Diarré, kvalme, opkastning, mavekramper

▪ Kulderystelser, svedeture, svimmelhed, hovedpine, kløen

▪ Følelsesløshed eller snurren omkring munden, hænderne eller fødderne

▪ Omvendt temperaturfølsomhed, koldt føles varmt, varmt føles koldt

▪ Smerter i muskler og led og ved vandladning

▪ Langsom puls, lavt blodtryk, træthed

[Ramme/illustration på side 21]

Hvordan man nedsætter risikoen

▪ Forhør dig hos landets fiskeriministerium eller lokale fiskeeksperter om hvilke fisk du bør undgå, og i hvilke områder de giftige fisk bliver fanget.

▪ Undgå at spise fisk fra områder hvor der for nylig har været konstateret ciguatera.

▪ Undgå at spise ældre og større koralrevsfisk.

▪ Spis ikke hovedet, leveren eller andre indvolde.

▪ Rens koralrevsfisk omhyggeligt lige efter at de er fanget.

[Illustrationer på side 20, 21]

Fisk der kan give forgiftning

(NAVNENE KAN VEKSLE FRA STED TIL STED)

Barracuda

Gulfinnet havaborre

Bonacihavaborre

Snapper

Kongemakrel

Muræne

[Illustration på side 20]

Dinoflagellaten der danner giftstofferne

[Kildeangivelser på side 20]

Alle fisk undtagen murænen er illustreret af Diane Rome Peebles og stillet til rådighed af Florida Fish and Wildlife Conservation Commission, Division of Marine Fisheries Management; murænen: Foto af John E. Randall; dinoflagellaten: Billede af D. Patterson og R. Andersen, med tilladelse af micro*scope (http://​microscope.mbl.edu)

[Kildeangivelse på side 21]

Silhuetter af fisk er illustreret af Diane Rome Peebles og stillet til rådighed af Florida Fish and Wildlife Conservation Commission, Division of Marine Fisheries Management