Dyr — en gave fra Gud

HAR du nogen sinde været i zoologisk have eller i cirkus? I så fald havde du da lyst til at holde om eller klappe et af de smukke dyr du så — for eksempel en majestætisk løve eller en kæmpe sibirisk tiger? Måske var du helt betaget af at se en dyretæmmer eller dyrepasser gøre det. Interessant nok skrev en bibelskribent for næsten 2000 år siden: „Enhver art af vilde dyr såvel som af fugle og krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket.“ — Jakob 3:7.

Alle dyr kan lide at få opmærksomhed og kærlig omsorg, og det kan være dejligt at betragte samspillet mellem dyrene og de mennesker som har tæmmet dem. Den romerske forfatter Plinius den Ældre, der levede omkring samme tid som bibelskribenten Jakob, omtalte tæmning af elefanter, løver, tigre, ørne, krokodiller, slanger og endog fisk.

Det var dog på et langt tidligere tidspunkt i historien at man begyndte at tæmme dyr. Længe før Jakob og Plinius levede, tæmmede ægypterne vilde dyr og havde dem som kæledyr. I nogle lande i dag bliver mange af de samme slags dyr der findes i zoologiske haver, holdt som kæledyr.

Den første kontakt mellem dyr og mennesker

Bibelen, den tidligste skriftlige beretning om menneskets historie, siger at den første mand, Adam, gav dyrene navne. „Hvad mennesket end ville kalde hver levende sjæl,“ siger Bibelen, „det skulle være dens navn. Så gav mennesket alle husdyrene og himmelens flyvende skabninger og alle markens vilde dyr navne.“ (1 Mosebog 2:19, 20) For at kunne give dyrene passende navne havde Adam øjensynligt først lært dyrene grundigt at kende. Men han behøvede ikke at beskytte sig mod dem — ikke engang de vilde dyr — for de var fredelige over for ham. Hvor må han have nydt deres selskab!

Gud gav både Adam og Eva den opgave at tage sig af dyrene. Ifølge Guds hensigt, som er beskrevet i Bibelen, skulle menneskene „råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden“. — 1 Mosebog 1:26.

Et særligt forhold mellem dyr og mennesker

Når mennesker hersker over dyrene på rette måde, kan det føre til et særligt forhold mellem dem. Ofte betragter folk deres kæledyr som en højt skattet ven, ja, som en del af familien. Sådan var det også for tusinder af år siden, hvilket ses  af den bibelske beretning om en fattig mand der havde „ét lille hunlam“. Profeten Natan fortalte kong David om dette lam og sagde om den fattige mand: „[Lammet] plejede at spise af hans brødstykke og drikke af hans bæger og ligge i hans favn, og det var som en datter for ham.“ — 2 Samuel 12:1-3.

Mange i dag kan sagtens sætte sig ind i at et dyr kan blive som del af familien. Det kan en familie der bor i nærheden af Harare, hovedstaden i Zimbabwe, tale med om. Forældrene havde købt en hund til hvert af deres børn som de kunne lege med. Da en af drengene, som på det tidspunkt var omkring otte år, var ude at gå med sin hund, faldt der pludselig en stor giftslange, en mamba, ned fra et træ og landede lige foran ham. Slangen angreb, men med lynets hast skred hunden ind og reddede barnets liv. Det er ikke svært at forestille sig hvor meget familien holdt af denne hund, vel?

Noget som døve sætter pris på, er hunde der er blevet trænet til at hjælpe dem. En kvinde fortæller: „Twinkie [kan] høre dørklokken, og så kommer den og puffer til mine ben og fører mig til hoveddøren. Det samme er tilfældet når Twinkie hører uret på ovnen summe, så løber den hen til mig og viser at jeg skal følge med den. I det tilfælde at der opstår røg eller en brandalarm går i gang, er Twinkie trænet til at fange min opmærksomhed og at lægge sig ned som tegn på en eventuel fare.“

Forholdet mellem blinde og deres førerhunde er særlig bemærkelsesværdigt. Michael Tucker, der optræner førerhunde og har skrevet bogen The Eyes That Lead, mener at brugen af førerhunde kan åbne en helt ny verden for blinde og give dem „frihed, uafhængighed, selskab og mulighed for at komme omkring“. Det er dejligt at iagttage det harmoniske forhold der ofte er mellem sådanne hunde og deres herrer!

Folk som er handicappet på anden måde, kan også have stor glæde af hunde. For eksempel har en kvinde der er lænket til sin kørestol, en hund som er blevet trænet til at løfte telefonrøret og til at slikke på frimærker til hendes breve. En handicappet mand har en hund som lystrer 120 ordrer, og den kan også hente dåser og andre ting fra hylderne i supermarkedet. Manden bruger en pegepind med laserlys til at vise hvilke ting han gerne vil købe, og så henter hunden dem til ham.

Kæledyr er også til stor gavn for de ældre. En dyrlæge har sagt: „I en tid hvor ældre ofte føler sig isoleret fra resten af samfundet, kan kæledyr, for eksempel hunde, . . . give de ældres liv øget indhold og mening.“ Avisen The Toronto Star skriver: „De der har et kæledyr, lider mindre af stress, går sjældnere til læge og  har en bedre overlevelsesprocent efter hjerteanfald.“

The New Encyclopædia Britannica har denne interessante kommentar: „Når man holder kæledyr, får man mulighed for at lære børnene om den nære forbindelse mellem privilegier og ansvar, men børnene kan også lære noget om kønslivet. De bemærker snart parringen og lærer senere noget om drægtighedsperioder og de forskellige problemer der er forbundet med fødsel og pleje af en unge.“

Kærlighed til kæledyr

Kæledyr er ofte meget trofaste over for deres ejer, og det får nogle mennesker til at føle større kærlighed til deres dyr end til deres familie. I nogle tilfælde er kæledyr indgået i bodelingen ved skilsmissesager. Folk har endog betænkt kæledyr i deres testamente og gjort dem arveberettigede til ufattelig stor rigdom.

Intet under at kæledyr er en god forretning i dag. Der findes bøger og blade som giver råd om alt hvad der har med kæledyr at gøre. I erkendelse af at nogle ejere af kæledyr er villige til at købe luksusartikler til deres dyr, tilbyder visse forretninger alt hvad ejerne måtte ønske sig.

 For eksempel er det i dag muligt at konsultere speciallæger der behandler alle mulige sygdomme som dyr kan få. Der findes endog psykiatere som ordinerer antidepressiva til dyr. I nogle lande findes der advokater og forsikringsagenter til dyr samt steder hvor dyr kan blive soigneret eller trænet. Der holdes begravelser for kæledyr, og man kan endog få sit dyr klonet — men alt dette koster selvfølgelig!

Ja, kærligheden til dyr er meget udbredt. I sin bog The Animal Attraction siger forfatteren og dyreeksperten Jonica Newby: „Når en hund løber hen til os, logrer med halen og slikker os som om vores hjemkomst var det bedste der var hændt den hele dagen, er det rimeligt nok at kalde det ’kærlighed’.“ Det er ikke svært at forstå hvorfor mange ejere af kæledyr har lyst til at gengælde denne „kærlighed“.

Det kan dog have en skadelig virkning at behandle dyr som mennesker. Et dyr er ikke i stand til at dække ens behov på samme måde som mennesker kan. At have et kæledyr i en storby kan desuden give både dyrene selv, men også deres ejere problemer. Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

[Illustration på side 3]

Vilde dyr er blevet tæmmet i århundreder

[Kildeangivelse]

En detalje fra The Great King of the Parthians Hunts With His Tame Panthers af Giovanni Stradanno: © Stapleton Collection/CORBIS

[Illustration på side 4]

Israelitiske hyrder viste deres lam kærlig omsorg

[Illustrationer på side 5]

Kæledyr kan hjælpe handicappede og ældre