Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En prøve på deres tro

En prøve på deres tro

 En prøve på deres tro

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I STORBRITANNIEN

RICHMOND er en malerisk by i North Yorkshire i England. Byens borg, der er bygget lige efter normannernes erobring af England i 1066, byder på en storslået udsigt over Swaleflodens dal, der går ind i Yorkshire Dales National Park.

Det engelske tv-dokumentarprogram The Richmond Sixteen (De seksten fra Richmond) har kastet lys over et vigtigt afsnit af borgens historie i nyere tid — den skæbne der overgik 16 militærnægtere som sad fængslet her under Første Verdenskrig. Hvad skete der med dem?

Tvangsudskrivning af soldater

Da England i 1914 gik med i Første Verdenskrig, lod omkring 2,5 millioner mænd sig rive med af patriotismen og gik ind i landets væbnede styrker. Men i betragtning af det stigende antal ofre på slagmarken og i erkendelse af at krigen ikke ville slutte så hurtigt som politikerne havde lovet, „kom rekrutteringen snarere til at foregå ved tvang end ved tilskyndelse,“ siger krigshistorikeren Alan Lloyd. I marts 1916 valgte man for første gang i Englands historie at tvangsudskrive ugifte mænd til hæren.

Der blev nedsat to tusind domstole til at påhøre indsigelser, men få, om overhovedet nogen, af dem der nægtede at gå ind i hæren af samvittighedsgrunde, blev helt fritaget for militærtjeneste. De fleste militærnægtere fik besked på at slutte sig til de våbenfri tropper, som havde til opgave at støtte krigsmaskinen. De der også nægtede dette, blev stadig betragtet som værnepligtige og derfor stillet for en krigsret. De fik en barsk behandling og blev sat i fængsel, hvor forholdene ofte var forfærdelige.

De seksten fra Richmond

Blandt de seksten fra Richmond var der fem internationale bibelstudenter, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt. Herbert Senior, der blev bibelstudent i 1905 i en alder af 15 år, skrev cirka 50 år senere: „Vi blev sat i celler der mest af alt lignede fangehuller. De var vist ikke blevet brugt i årevis, for der lå et flere centimeter tykt lag skidt på gulvene.“ På de kalkede cellevægge efterlod fangerne sig budskaber og tegninger. De efterhånden falmede og nogle steder utydelige tegninger og tekster er for nylig blevet tilgængelige for offentligheden. De omfatter navne, beskeder og portrætter af de indsattes kære samt forskellige vidnesbyrd om fangernes tro.

En af de indsatte skrev ganske enkelt: „Jeg kan lige så godt dø for et princip som for ikke at have et.“ Mange af budskaberne indeholder henvisninger til Jesus Kristus og hans lære. Der er også omhyggeligt malede ’kors og krone’-symboler, som dengang blev brugt af de internationale bibelstudenter (International Bible Students Association, forkortet IBSA). Herbert Senior fortæller at han på væggen i sin celle tegnede oversigten „Kort over Tidsaldrene“ fra bibelstudiehåndbogen Guds Verdensplan, men denne tegning har man ikke fundet. Den kan  være gået tabt ligesom andre budskaber på væggene i selve arrestblokken og andre steder. En anden inskription lyder: ’Clarence Hall, Leeds, I.B.S.A. Den 29. maj 1916. Sendt til Frankrig.’

Til Frankrig — og tilbage igen!

Antallet af krigsofre i Frankrig og Belgien steg med foruroligende hast. Krigsminister Horatio Herbert Kitchener og general Douglas Haig så det desperate behov for flere soldater. Fra maj 1916 begyndte man derfor også at indkalde gifte mænd. For at vise at de mente det alvorligt, besluttede embedsmændene at fare hårdt frem mod militærnægtere og dermed statuere et eksempel. Truet med skydevåben blev de seksten fra Richmond derfor lagt i håndjern, ulovligt sat på et tog og ad omveje og i al hemmelighed kørt til Frankrig. På en strandbred ved Boulogne „blev mændene bundet med pigtråd til stolper, næsten som om de skulle korsfæstes,“ fortæller bladet Heritage. Her blev de tvunget til at overvære at en britisk desertør blev henrettet ved skydning, og de fik at vide at den samme skæbne ventede dem hvis de ikke adlød.

I midten af juni 1916 blev fangerne ført frem foran 3000 soldater for at få deres dødsdom oplæst. På det tidspunkt var Kitchener dog død, og den britiske premierminister havde taget affære. Et postkort med en kodet besked var sluppet igennem til myndighederne i London, og militærordren var blevet tilbagekaldt. General Haig havde modtaget ordre om at ændre alle dødsdomme til ti års strafarbejde.

Da de seksten kom tilbage til England, blev nogle af dem ført til et granitbrud i Skotland for under frygtelige forhold at udføre „arbejde af national betydning,“ oplyser en officiel rapport. Andre, deriblandt Herbert Senior, blev sendt til civile fængsler.

Betydning for eftertiden

På grund af de skrøbelige cellevægge har man valgt at lade en ’virtual-reality touch screen’ indgå i en omfattende udstilling på Richmond Castle, der nu forvaltes af English Heritage, en organisation til bevarelse af Englands kulturarv. * Det giver de besøgende mulighed for at granske både cellerne og fangernes tegninger og tekster uden at beskadige dem. Skoleelever og studerende opfordres til at sætte sig ind i hvorfor militærnægterne var parate til at blive afstraffet, fængslet og måske endda henrettet for det de oprigtigt troede på.

Det lykkedes de seksten fra Richmond at bringe „debatten om militærnægtelse frem i offentlighedens søgelys og vinde anerkendelse og respekt for deres standpunkt“. Det førte til at myndighederne under Anden Verdenskrig behandlede militærnægtere mere lempeligt.

I år 2002 indviede man på borgområdet en smuk have, blandt andet for at mindes de seksten fra Richmond og vise anerkendelse af deres moralske standhaftighed.

[Fodnote]

^ par. 16 En ’virtual-reality touch screen’ er en computerskærm hvormed man kan bevæge sig rundt i en elektronisk frembragt virkelighed ved at trykke på selve skærmbilledet.

[Illustrationer på side 12. 13]

Fra venstre mod højre: Richmond Castles borgtårn fra det 12. århundrede med arrestblokken hvor fængselscellerne var

Herbert Senior, en af de seksten fra Richmond

En af de celler hvor de seksten fra Richmond sad fængslet

Baggrundsramme: Nogle af de inskriptioner der er lavet på fængselsvæggene gennem årene