Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor blev jeg bortadopteret?

Hvorfor blev jeg bortadopteret?

Unge spørger:

Hvorfor blev jeg bortadopteret?

„Det er som at leve med et livsvarigt handicap, en slags hjertelidelse der ikke kan helbredes.“ — Robert.

SÅDAN beskriver en mand der blev bortadopteret ved fødselen, sit liv som adoptivbarn. Han fortsætter: „Der går næsten ikke en dag uden at jeg tænker på hvem min rigtige familie er, hvor de bor, og hvorfor de ikke ville have mig.“

Chantial, hvis far blev bortadopteret som barn, er ked af at hun ikke kender sine biologiske bedsteforældre. Hun siger: „Jeg føler mig snydt fordi jeg ikke kan være sammen med mine onkler, tanter, nevøer og kusiner.“ Det er ikke alle adoptivbørn der føler sådan, men nogle gør. Hvorfor?

Hvorfor nogle føler vrede

Når et barn finder ud af at det ikke bor hos sin biologiske familie, kan det virkelig sætte følelserne i kog. Catrina, som blev bortadopteret da hun var lille, siger: „Jeg fik nogle gange raseriudbrud, for jeg forstod ikke hvorfor min biologiske mor havde bortadopteret mig. Jeg troede at det var fordi jeg var grim og ikke fortjente at blive elsket. Hvis bare hun havde givet mig en chance, så ved jeg at hun på et tidspunkt ville være blevet stolt af mig. Jo mere jeg tænkte på min biologiske mor, jo mere vred blev jeg.“

Catrina fik desuden et meget anstrengt forhold til sine adoptivforældre. „Jeg følte at mine adoptivforældre havde taget mig bort fra min rigtige mor,“ siger hun. „Så jeg lod min vrede gå ud over dem.“ Ja, de der er blevet bortadopteret, reagerer nogle gange med vrede.

Men det kan være farligt at bære rundt på en sådan vrede. For man kan, som i Catrinas tilfælde, nogle gange være tilbøjelig til at give luft for den på en forkert måde eller rette den mod de forkerte. Bibelen giver dette råd: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare.“ (Salme 37:8) Hvordan er det muligt? Jo, Guds ord siger også: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ (Ordsprogene 19:11) Hvis man forstår baggrunden for ens situation, får større indsigt i hvorfor den er som den er, kan det måske lægge en dæmper på vreden. Hvordan det?

Fejlagtige opfattelser kan ændres

Indsigt kan hjælpe dig til at forstå hvilke tanker det er der gør dig så vred. Mener du for eksempel at dine biologiske forældre har bortadopteret dig fordi der var noget i vejen med dig? Det mente Catrina var grunden til at hun var blevet bortadopteret. Men er det altid tilfældet? Det er ikke sikkert at det er muligt at finde ud af hvad der fik dine forældre til at gøre det, men der er gode grunde til ikke at tænke det værste. For hvad er i de fleste tilfælde årsagen til at forældre bortadopterer deres børn? Er det ikke ofte fordi de føler at de ikke har andet valg?

Tag for eksempel Moses. Den bibelske beretning i Anden Mosebog, kapitel 2, fortæller at Jokebed holdt sin søn Moses skjult i tre måneder efter hans fødsel fordi Ægyptens Farao havde befalet at alle israelitiske drengebørn skulle udryddes. Men til sidst var det ikke længere muligt at skjule ham, og da hun ikke ville kunne bære at se sin søn blive henrettet, „tog hun en ark af papyrus til ham og smurte den med asfalt og beg og anbragte barnet i den og satte den mellem sivene ved Nilens bred“. — 2 Mosebog 2:3.

Det har uden tvivl været meget svært for hende at give sit barn fra sig på den måde. Men havde hun noget andet valg? Hun elskede sin søn, og det fik hende til at gøre det hun mente var bedst for ham. Hendes datter stod i nærheden og holdt øje med sin lillebror, og hun gik ikke før hun havde set nogle tage ham op i god behold. Det kan udmærket tænkes at hendes mor, der var bekymret, havde bedt sin datter om at holde øje med ham.

Det er selvfølgelig ikke alle der bortadopterer deres barn af så tvingende grunde, men ofte er motivet det samme. Robert siger: „Min mor var ikke gift da jeg blev født. Og da der var flere børn i min mors familie, ville det have været en tung byrde for dem at opfostre mig. Så hun er sikkert kommet til den konklusion at det var bedst for mig at blive bortadopteret.“

Der er naturligvis mange årsager til at et barn bliver overdraget i en anden families varetægt. Men som disse eksempler viser, er det ikke nødvendigvis fordi moderen hader sit barn eller at det har en eller anden defekt. I mange tilfælde mener moderen oprigtigt at barnet vil få en bedre pleje hvis det voksede op i anden familie.

Værdien af at være elsket

Noget der måske også kunne hjælpe dig, er at tænke over hvorfor nogen har adopteret dig. Læg igen mærke til hvad der skete med Moses. Bibelen fortæller at ’Faraos datter tog ham op og opdrog ham som sin egen søn’. (Apostelgerninger 7:21) Hvad fik Faraos datter til at tage dette barn under sine vinger selv om hun vidste at det tilhørte en af de forhadte hebræere? Bibelen siger: „Se, drengen græd. Da fik hun medlidenhed med ham.“ (2 Mosebog 2:6) Ja, Moses blev adopteret fordi nogen elskede ham, ikke fordi nogen hadede ham.

Mange adoptivbørn er senere blevet klar over at deres biologiske forældre ikke bare efterlod dem et eller andet sted — noget der alt for ofte sker i dag — men at de afleverede dem til en organisation der ville sørge for at de fik den nødvendige pleje. Og når de senere blev adopteret, var det fordi nogen elskede dem så højt at de gerne ville tage dem til sig. Minder det om dit tilfælde? Hvis du fokuserer på den kærlighed du har fået fra dine adoptivforældre og værdsætter den, kan det lindre den smerte du måske føler.

Der er sandsynligvis også andre der viser dig kærlighed ud over dine adoptivforældre. Hvis du for eksempel er en del af den kristne menighed, har du mange åndelige mødre, fædre, søstre og brødre som holder af dig. (Markus 10:29, 30) Kristne ældste kan „være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. (Esajas 32:2) Tøv ikke med at tale med modne trosfæller om dine inderste tanker og følelser.

Robert føler at det er vigtigt at knytte stærke bånd inden for den kristne menighed. Han erkender: „Den tomhed jeg føler er ikke forsvundet, men følelsen overskygges af den kærlighed jeg får fra min åndelige familie.“

Du kan få et godt liv

Bekæmp derfor negative tanker og forestillingen om at du ikke kan få et godt liv fordi du er adoptivbarn. Den slags negative tanker kan nemt få dig til at miste modet. (Ordsprogene 24:10) Og desuden har de ingen rod i virkeligheden.

Det er godt at huske at Moses udnyttede de muligheder han fik. Bibelen siger at „Moses [blev] oplært i al ægypternes visdom. Og han var magtfuld i sine ord og gerninger.“ (Apostelgerninger 7:22) Hvad der havde endnu større betydning, var at han tog imod åndelig vejledning i en sådan grad at hans himmelske Fader, Jehova, var fuldstændig virkelig for ham. (Hebræerne 11:27) Hvordan gik det Moses?

Han blev senere fører for en mægtig nation der måske bestod af mere end tre millioner. Han blev profet, dommer, hærfører, historiker og mellemmand for Lovpagten. Han skrev desuden Bibelens fem første bøger, og man mener også at han skrev Jobs Bog og Salme 90. Jo, man må sige at Moses fik et godt liv. Det samme har mange andre adoptivbørn fået, og det kan du også få.

Robert har givet sine to børn en god opdragelse, og han virker nu som ældste i den kristne menighed. Han siger idet han ser tilbage på sit liv som adoptivbarn: „Jeg har lært at jeg ikke skal blive ved med at dvæle ved det jeg ikke kan ændre, men at være taknemmelig for alt det gode i livet.“

Hvis du er blevet adopteret af en familie eller bor hos nogle plejeforældre, kan du i perioder få mange negative tanker. Men prøv i stedet at tænke positivt. I Filipperbrevet, kapitel 4, vers 8 og 9, lover ’fredens Gud at han vil være med dig’ hvis du lader dine tanker være optaget af det han synes om. Men hvilke praktiske råd vil det være godt for dig at følge så længe du bor hjemme? Det vil blive behandlet i en kommende artikel i denne serie.

[Illustrationer på side 26]

At du er blevet adopteret, viser at nogen har holdt så meget af dig at de har gjort dig til en del af deres familie