Syrien — Ekkoer fra en spændende fortid

I OLDTIDEN lå landet ved en korsvej hvor karavaneruterne fra Middelhavet til Kina og fra Egypten til Anatolien, krydsede hinanden. Dets jord er blevet betrådt af hære fra Akkad, Babylon, Egypten, Persien, Grækenland og Rom. Århundreder senere drog tyrkere og korsfarere igennem det. I nutiden har Frankrig og England kæmpet om kontrollen over dette land.

I dag har en del af denne region stadig det samme navn som den havde for hundreder af år siden — Syrien. Selv om området har undergået mange forandringer, har fortidige begivenheder efterladt sig spor som stadig kan ses. Syrien har særlig interesse for bibellæsere, eftersom landet spillede en rolle i bibelhistorien.

Damaskus — en oldtidsby

Tag for eksempel Damaskus, Syriens hovedstad. Efter sigende er Damaskus en af verdens ældste byer der har været beboet lige siden sin grundlæggelse. Byen, som ligger ved foden af bjergkæden Antilibanon og gennemstrømmes af Baradafloden, har i århundreder været en kærkommen oase på randen af Den Syriske Ørken. Patriarken Abraham rejste sandsynligvis forbi denne by da han var på vej mod syd til Kana’an. Interessant nok var hans tjener Eliezer, som han optog i sin husstand, „en mand fra Damaskus“. — 1 Mosebog 15:2.

Næsten tusind år senere kæmpede aramaiske konger fra Zoba (Aram er det hebraiske ord for Syrien) mod Israels første konge, Saul. (1 Samuel 14:47) Israels anden konge, David, førte også krig mod aramaiske konger. Han besejrede dem og „anbragte . . . garnisoner i det damaskenske Aram“. (2 Samuel 8:3-8) I mange år var der derfor fjendskab mellem Israel og Aram, eller Syrien. — 1 Kongebog 11:23-25.

I det første århundrede efter vor tidsregning var forholdet mellem syrerne og jøderne tilsyneladende blevet bedre. Der fandtes endda flere jødiske synagoger i Damaskus på den tid. Nogle husker måske at Saulus (senere Paulus) fra Tarsus var på vej fra Jerusalem til Damaskus da han blev omvendt til kristendommen. — Apostelgerninger 9:1-8.

I nutidens Damaskus er der ingen vidnesbyrd om Davids sejre eller om at Abraham har været på gennemrejse her. Der  findes dog ruiner af den gamle romerske by samt en gade gennem byen som følger oldtidens romerske hovedgade Via Recta (Den Lige Gade). Det var i et hus i denne gade at Ananias fandt Saulus efter dennes mirakuløse omvendelse til kristendommen lige uden for Damaskus. (Apostelgerninger 9:10-19) Apostelen Paulus begyndte sin kristne tjeneste i denne gade, som i øvrigt ser meget anderledes ud end den gjorde i romertiden. Den Lige Gade slutter ved den romerske port Bab-Sharqi. Øverst oppe på bymuren ligger der nogle huse, og det hjælper os til at forstå hvordan Paulus kunne undslippe ved at blive firet ned i en kurv gennem en åbning i muren. — Apostelgerninger 9:23-25; 2 Korinther 11:32, 33.

Palmyra — en historisk oase

Tre timers kørsel nordøst for Damaskus ligger der en interessant arkæologisk udgravning: Palmyra, som i Bibelen kaldes Tadmor. (2 Krønikebog 8:4) Denne oaseby, der ligger midt imellem Middelhavet og Eufratfloden, får sin vandforsyning fra underjordiske kilder som har deres udspring i bjergene mod nord. Den gamle handelsvej mellem Mesopotamien og landene mod vest fulgte Den Frugtbare Halvmåne og løb derfor langt nord om Palmyra. Men i det første århundrede før vor tidsregning bevirkede den politiske ustabilitet mod nord at man foretrak en kortere og sydligere rute. Palmyra kom da ind i en blomstringstid.

 Palmyra var værdifuld for Rom fordi den tjente som en stødpude i forbindelse med forsvaret af romerrigets østlige udkant, og byen blev indlemmet i den romerske provins Syria. Med tiden blev Palmyra gjort til en fristad. Langs en prægtig gade med søjler på begge sider lå der store templer, imponerende buegange, badeanstalter og et teater. Søjlegangene på hver side af gaden var brolagte af hensyn til fodgængerne, men selve vejen var uden brolægning af hensyn til kamelkaravanerne som drog gennem byen. Karavaner der fulgte handelsruten mellem Kina og Indien i øst og den græsk-romerske verden i vest, gjorde ophold i Palmyra. Her blev de tvunget til at betale skat af de silkestoffer, krydderier og andre handelsvarer som de havde med.

Da Palmyra havde sin storhedstid i det tredje århundrede efter vor tidsregning, var der 200.000 indbyggere i byen. Det var på den tid at den ærgerrige dronning Zenobia krydsede klinger med Rom, men i år 272 led hun nederlag. På den måde opfyldte Zenobia uden at vide det en del af en profeti som profeten Daniel havde nedskrevet cirka 800 år tidligere. * (Daniel, kapitel 11) Efter Zenobias nederlag overlevede Palmyra for en tid som en strategisk forpost i romerriget, men byen genvandt aldrig sin tidligere magt og storhed.

Videre til Eufratfloden

Efter tre timers kørsel mod nordøst gennem ørkenen kommer man til byen Dayr al-Zawr, hvorfra man kan se den vældige Eufratflod. Denne historiske flod forlader sit udspring i bjergene i det østlige Anatolien (den asiatiske del af Tyrkiet), løber ind i Syrien lidt nord for Karkemisj og videre sydøst gennem Syrien til Irak. Ikke langt fra den irakiske grænse ligger ruinerne af to syriske oldtidsbyer.

Hundrede kilometer mod sydøst, ved en krumning på Eufratfloden, ligger ruinerne af den gamle fæstningsby Dura Europos. Femogtyve kilometer længere mod sydøst finder man det sted hvor oldtidsbyen Mari lå. Mari var engang en velstående handelsby, men den blev ødelagt i det 18. århundrede før vor tidsregning af den babyloniske kong Hammurabi. I byens paladsarkiver har man fundet mindst 15.000 dokumenter på lertavler der giver oplysninger som levendegør historien.

Da Hammurabis hære hærgede byen, rev de de øverste paladsmure ned, med det resultat at rummene neden under blev fyldt med mursten og jord. På den måde blev vægmalerier, statuer, keramik og andre kulturgenstande beskyttet indtil et hold franske arkæologer fandt stedet i 1933. Disse ting kan ses på museet i Damaskus og Aleppo samt på Louvre i Paris.

Oldtidsbyer i det nordvestlige Syrien

Følger man Eufratfloden mod nordvest kommer man til Aleppo (arabisk: Halab; tyrkisk: Halep). Det hævdes at Aleppo, ligesom Damaskus, er en af verdens ældste byer som har været beboet siden den blev grundlagt. Byens souqer, eller overdækkede basarer, er blandt de mest maleriske i Mellemøsten.

Lige syd for Aleppo ligger Tell Mardikh, hvor man finder ruinerne af den gamle bystat Ebla. Ebla var en magtfuld handelsby som beherskede den nordlige del af Syrien i sidste halvdel af det tredje årtusind før vor tidsregning. Ved nogle udgravninger i Ebla har man fundet ruinerne af et tempel viet til den babyloniske gudinde Isjtar, foruden et kongepalads med arkivrum som indeholdt over 17.000 lertavler. Kulturgenstande fra Ebla er udstillet på museet i Idlib, en lille by der ligger 25 kilometer fra udgravningsområdet.

I sydgående retning mod Damaskus ligger Hama, som på Bibelens tid hed Hamat. (4 Mosebog 13:21) Hama er en af Syriens mest behagelige byer at opholde sig i, eftersom den gennemstrømmes af Orontesfloden. Mod vest ligger oldtidsbyen Ugarit, nutidens Ras Shamra. I det tredje og andet årtusind før vor tidsregning var Ugarit en velstående handelsby som var stærkt præget af dyrkelsen af Ba’al og Dagon. Siden 1929 har franske arkæologer udgravet adskillige lertavler og bronzegenstande med indgraveringer som afslører meget om den nedværdigende ba’alsdyrkelse. Fundene hjælper os til bedre at forstå hvorfor Gud dømte de ba’alsdyrkende kana’anæere til udslettelse. — 5 Mosebog 7:1-4.

Ja, i vore dages Syrien kan man stadig høre ekkoer fra landets spændende fortid.

[Fodnote]

[Kort på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

MIDDELHAVET

‐‐ Omstridte grænser

EGYPTEN

 ISRAEL

JORDAN

LIBANON

SYRIEN

DAMASKUS

Barada

Orontesfloden

Hama (Hamat)

Ugarit (Ras Shamra)

Ebla (Tell Mardikh)

Aleppo (Halab eller Halep)

Karkemisj (Jerablus)

Eufratfloden

Zenobia

Dayr al-Zawr

Dura Europos

Mari

Palmyra (Tadmor)

IRAK

TYRKIET

[Illustrationer på side 24]

Damaskus (nederst) og Den Lige Gade (øverst)

[Illustration på side 25]

Bikubehuse

[Illustration på side 25]

Ugarit

[Illustration på side 25]

Hama

[Illustration på side 26]

Mari

[Illustration på side 26]

Aleppo

[Kildeangivelse]

© Jean-Leo Dugast/​Panos Pictures

[Illustration på side 26]

Kongepalads, Ebla

[Illustration på side 26]

Hyrder i Zenobia

[Illustrationer på side 26]

Palmyra

[Illustration på side 26]

Eufratfloden i Dura Europos

[Kildeangivelser på side 25]

Børn: © Jean-Leo Dugast/​Panos Pictures; bikubehuse: © Nik Wheeler