(Mareʹsja) [sted ved hovedet (bjergtoppen)].

1. En efterkommer af Juda; han omtales som „Hebrons fader“. (1Kr 2:3, 42) Man kunne drage den slutning at Maresja var stamfader til indbyggerne i byen Hebron, men dette er usandsynligt eftersom den her omtalte Hebron havde sønner og således tydeligvis var en person. — 1Kr 2:43.

2. En efterkommer af Juda gennem Sjela. La’eda omtales som „Maresjas fader“. (1Kr 4:21) Det er muligt at denne Maresja (eller hans fader, La’eda) grundlagde byen Maresja, eller at han er den samme som den efterkommer af Juda der omtales under nr. 1, men det kan ikke siges med sikkerhed.

3. En by i en gruppe på ni byer i Sjefela i Juda. (Jos 15:44) Maresja havde en strategisk vigtig beliggenhed ved en af de dale der dannede en naturlig rute fra kystsletten op i bjergene og til Hebron. Den identificeres med Tell Sandahannah (Tel Maresha), der ligger ca. 1,5 km syd for Beit Djibrin (Beit Guvrin).

Kong Salomons efterfølger, kong Rehabeam, befæstede Maresja og styrkede derved Judas forsvar mod angreb fra denne side. (2Kr 11:5, 8) Ætiopieren Zera kom fra syd med en enorm styrke på en million mand og mødte kong Asas hær ved Maresja. Det kom til kamp, og judæerne sejrede med Guds hjælp. Asa forfulgte den besejrede ætiopiske hær omkring 35 km til Gerar, sydvest for Maresja. (2Kr 14:9-13) Profeten Eliezer, der forudsagde at kong Josafats partnerskab med kong Ahazja af Israel med henblik på at bygge skibe ville slå fejl, kom fra Maresja. (2Kr 20:35-37) I Mikas profeti, hvori det frafaldne Juda og Israel advares om den nært forestående straf, er Maresja blandt de byer der specielt nævnes. — Mik 1:15.

I tiden efter landflygtigheden skiftede Maresja navn til Marisa, og den bevarede sin betydning selv om den blev en zidonisk koloni og senere en idumæisk fæstning. Den blev ødelagt af partherne i år 40 f.v.t.