Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Afslutningshøjtidelighed for den 134. gileadklasse – “Efterlign deres tro”

Den 134. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead blev færdiguddannet lørdag den 9. marts 2013 på Jehovas Vidners uddannelsescenter i Patterson, New York. På denne skole bliver erfarne Jehovas Vidner undervist i hvordan de kan have en mere meningsfyldt tjeneste. Der var 9.912 der overværede programmet – venner, familie og andre gæster samt eleverne.

Mark Sanderson, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer under programmet. Han mindede tilhørerne om dengang Gileadskolen blev indviet, hvilket fandt sted 70 år tidligere, den 1. februar 1943. Ved denne lejlighed fortalte skolens præsident, Nathan Knorr, hvad der var formålet med denne skole: “Der må være hundreder, ja tusinder, flere som man kunne nå ud til [med den gode nyhed om Guds rige] hvis der var flere arbejdere på arbejdsmarken. Og det vil der, med Guds hjælp, komme.” Var broder Knorrs tro uberettiget?

Tænk på et eksempel. Kort efter at skolen var begyndt, besøgte broder Knorr Mexico for at se på hvor de gileaduddannede missionærer kunne sendes til. Under hans besøg blev alle menigheder inden for en radius af 240 kilometer fra Mexico City inviteret til et møde, og 400 overværede det. I dag, næsten 70 år efter at de første gileadelever ankom til Mexico, ville der komme over 200.000 hvis menighederne inden for samme område blev inviteret til et møde!

“Hvad har du i hånden?” Det var temaet på det foredrag som Anthony Griffin, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i USA, holdt, og som var bygget over Anden Mosebog 4:2. I denne beretning spørger Gud Moses: “Hvad er det du har i hånden?” Moses svarer: “En stav.” Jehova brugte denne stav som et symbol på den myndighed og opgave han gav Moses. (2 Mosebog 4:5) Moses gjorde det rigtige når han brugte sin myndighed til ære for Gud, men han mishagede Gud når han brugte den til ære for sig selv og til at fare frem mod sine brødre, sådan som han gjorde ved Meriba. – 4 Mosebog 20:9-13.

Broder Griffin sammenlignede Moses’ stav med den åndelige oplæring gileadeleverne havde fået, og tilskyndede eleverne til ikke at bruge den til at bestemme over andre. Han gav dem i stedet følgende råd: “Brug det I har fået betroet, til ære og pris for Jehova, så vil I fortsat være en velsignelse for dem I betjener.”

“Husk på mannaen.” Stephen Lett fra Det Styrende Råd fremhævede følgende fire ting vi kan lære i forbindelse med at Gud mirakuløst gav israelitterne manna i ørkenen.

  • Bliv ved med at være flittige. (4 Mosebog 11:8) For at få gavn af mannaen måtte israelitterne hurtigt indsamle den og derefter selv forarbejde den så den kunne spises. – 2 Mosebog 16:21.

  • Klag aldrig over det Jehova giver. (4 Mosebog 11:5, 6) Israelitterne klagede over mannaen, men Gud opfattede deres knurren som noget der var rettet mod ham personligt. Ligesom mannaen er den åndelige føde vi modtager, ikke altid spændende, men den er altid nærende. Vi må altid være taknemmelige for alt det Jehova giver os.

  • Stol helt og fuldt på at Jehova vil sørge for jer. Gud gav trofast israelitterne manna dag efter dag og en dobbelt portion dagen før sabbatten. (2 Mosebog 16:22-26) Tilsvarende stoler vi på at Gud vil sørge for vores behov. – Mattæus 6:11.

  • Ulydighed resulterer aldrig i en velsignelse. (2 Mosebog 16:19, 20, 25-28) De israelitter der prøvede at samle manna på sabbatten, fik intet ud af det, men pådrog sig Jehovas mishag, og de der på de andre fem ugedage gemte manna til dagen efter, opdagede at der var gået orm i den, og at den stank.

Broder Lett opfordrede derefter eleverne til at huske hvad vi kan lære i forbindelse med mannaen, for så vil Jehova ’åbne himmelens sluser for jer og tømme velsignelse i overmål ud over jer’. – Malakias 3:10.

“Er du klar til livet i den nye verden?” William Samuelson, der fører tilsyn med Afdelingen for Teokratiske Skoler, forklarede at skønt vi forståeligt nok er klar til, eller ivrige efter, at leve i den nye verden, er det endnu vigtigere at vi er klar i den forstand at vi er forberedte. Det kræver at vi er “sunde i sindet”. – 1 Peter 4:7.

Om vi er sunde i sindet, kan ses på hvordan vi betragter vores egne ufuldkommenheder. Vi må ikke give Satan eller den verden han har i sin magt, skylden for alle vores fejl og måske tænke at vi vil rette op på vores svagheder i den nye verden når Gud har fjernet denne dårlige indflydelse. Vi kan allerede nu bekæmpe negative karaktertræk, som for eksempel selviskhed, ved at arbejde på at ‘iføre os den nye personlighed’. – Efeserne 4:24.

“Læg pennen fra dig.” Mark Noumair, der er lærer på Gileadskolen, brugte sammenligningen med en pen for at illustrere “ønsket om selv at skrive kapitlerne i vores liv”. Vi ‘lægger pennen fra os’ når vi lader Jehova skrive kapitlerne.

Kong Saul er et advarende eksempel i denne forbindelse. Lige da han blev konge, var han ydmyg og beskeden. (1 Samuel 10:22, 27; 11:13) Men kort efter begyndte han selv at ‘føre pennen’ idet han gjorde hvad han syntes var rigtigt i sine egne øjne, og herliggjorde sig selv. Gud forkastede ham for hans ulydighed. – 1 Samuel 14:24; 15:10, 11.

Eleverne har været trofaste indtil nu, men broder Noumair mindede dem om at de må blive ved med at udføre Guds gerning på den måde Gud ønsker det. Han gav eleverne denne opfordring: “Pas på ikke at sætte lighedstegn mellem det at blive brugt af Gud og det at have Guds godkendelse.” Moses fulgte for eksempel ikke Guds anvisninger da han mirakuløst fik vand til at strømme frem fra en klippe. Han fik resultater, men ikke Jehovas velsignelse. – 4 Mosebog 20:7-12.

“De gentog englens høje røst.” Gileadlæreren Sam Roberson baserede sine ord på Åbenbaringen 14:6, 7. Derefter viste eleverne i situationsspil hvilke oplevelser de for nylig havde haft i forkyndelsen. En af eleverne forkyndte for eksempel for en sygeplejerske på hospitalet mens han var ved at komme sig efter en operation. Sygeplejersken var fra Peru, så han indledte en samtale med hende ved at vise hende et billede af forkyndelsesarbejdet i Chachapoyas, Peru, på hjemmesiden jw.org. Det førte til at sygeplejersken og hendes mand fik et bibelstudium.

“Du har narret mig ... og jeg lod mig narre.” (Jeremias 20:7) Allen Shuster, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i USA, interviewede to ægtepar fra klassen. Eleverne følte at de var blevet “narret” af Jehova. Hvad mente de med det? I begyndelsen tvivlede de på at de kunne klare skolen og det der krævedes. Men da skolen var kommet i gang, blev de overvældet af den hjælp de modtog, og de gennemførte den. Søster Marianne Aronsson gav udtryk for sin værdsættelse af undervisningen på Gilead med ordene: “Jeg vil aldrig få problemer med at finde ud af hvad jeg skal studere – det er gået op for mig at hvert enkelt vers i Bibelen er som en skat.”

“Efterlign deres tro.” David Splane fra Det Styrende Råd holdt programmets vigtigste foredrag. Det var bygget over Hebræerbrevet 13:7, hvor der siges: “Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.” Hvordan viste de der for 70 år siden ‘førte an’ i Jehovas Vidners arbejde, tro?

Den 24. september 1942 indkaldte Nathan Knorr bestyrelsesmedlemmerne i to selskaber der bruges af Jehovas Vidner, til et fælles møde og foreslog at man oprettede en ny skole – Gilead – for at oplære missionærer der kunne føre an i forkyndelsesarbejdet i nye områder. Men forholdene syntes ikke at være gunstige for en sådan skole. Den anden verdenskrig hærgede, så det var vanskeligt eller umuligt at sende missionærer ud til mange lande. Desuden var verdensøkonomien nærmest kollapset i 1930’erne, og organisationen havde kun penge nok til at drive skolen i fem år. Ikke desto mindre viste disse brødre tro ved enstemmigt at vedtage forslaget.

Eleverne i de første klasser på Gilead viste også en efterlignelsesværdig tro. De opdyrkede tilfredshed og undgik kærligheden til penge. (Hebræerne 13:5, 6) Mange troede ikke at de ville se deres familier igen, for familierne havde ikke råd til at betale for at missionærerne kunne komme hjem på besøg. Faktisk så mange af missionærerne ikke deres familier i 10 eller 15 år efter at de var taget af sted til deres tildelte opgaver. Men de var overbeviste om at Jesus fortsat ville sørge for dem og deres familier, sådan som han altid havde gjort. – Hebræerne 13:8.

Første gileadklasse, 1943

Efter at broder Splane havde fortalt om nogle der tjente i vanskelige fremmede distrikter selv før de kom på Gilead, sagde han til eleverne: “I kære unge mænd og kvinder viderefører i virkeligheden den stolte tradition at mænd og kvinder i 70 år er blevet uddannet på Gileadskolen. ... Glæd jer over at tjene Jehova hvor som helst.”

Broder Splane sluttede sit foredrag ved at vise billeder af de 77 gileadelever der i øjeblikket tjener på Jehovas Vidners afdelingskontor i USA, heriblandt to elever fra den første klasse i 1943. Billederne var akkompagneret af korindspilninger af sange som Jehovas Vidner har brugt i deres tilbedelse i løbet af de sidste 70 år.

Efter at eleverne havde modtaget deres diplom, læste en af eleverne et brev op som udtryk for klassens værdsættelse af skolen. Som afslutning på programmet understregede broder Sanderson at broder Knorrs ord til den første gileadklasse stadig gælder selvom der er gået 70 år: “Uanset hvor I bliver sendt hen, så husk at I er ... forkyndere af Riget; og at være en forkynder der synger lovsange på denne tid, før Harmagedon, er det største privilegium der nogen sinde er blevet givet til nogen skabning på jorden. ... Så længe I har det privilegium at forkynde, så forkynd.”

 

 

Lær mere

Halvfjerds år med Gileadskolen

Den 1. februar 1943 begyndte den første klasse på en ganske særlig skole nord for New York. Den har oplært tusinder af forkyndere til at lære andre om Gud.