Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Halvfjerds år med Gileadskolen

Den 1. februar 1943 begyndte den første klasse på en ganske særlig skole nord for New York. Skolen, der nu er kendt som Vagttårnets Bibelskole Gilead, har givet målrettet undervisning til mere end 8.000 mænd og kvinder fra hele verden.

Øverst: Hovedindgangen til Gileadskolen, South Lansing, New York. Nederst: En gileadlærer taler til eleverne i den 31. gileadklasse, i amfiteatret

Jonathan, der for nylig er blevet uddannet på Gileadskolen, siger: “Den undervisning vi fik, var baseret på Guds ord, og den vil hjælpe os til at være mere effektive i alle områder og kulturer.” Hans kone, Marnie, tilføjer: “Jeg har nu et endnu højere ønske om at hjælpe mennesker til at se at der ikke er nogen bedre livsform end den vores Skaber har tiltænkt os. Jeg er overbevist om at det at vi hjælper andre til at lære Jehova at kende, vil forbedre deres liv.”

Gileadskolen tilbyder et betalt, femmåneders kursus. Det fokuserer primært på Bibelen og vigtigheden af forkyndelsesarbejdet. Målet med kurset er at hjælpe eleverne til at opdyrke de åndelige egenskaber de vil få brug for når de møder udfordringer, og at styrke og støtte Guds folk. I løbet af kurset bruger eleverne tid i klassen på at drøfte bibelske principper der hjælper dem til at styrke deres forhold til deres Gud, Jehova.

Øverst: 1958, Albert Schroeder underviser gileadelever ved hjælp af en model af tabernaklet. Nederst: 1968, Ulysses Glass underviser den 46. gileadklasse

De ægtepar der gennemgår Gileadskolen, er allerede heltidstjenere. Når de er færdige, vender de måske tilbage til deres tidligere opgave eller også modtager de en opgave i et andet land. Nogle får til opgave at tjene på et af de mere end 90 afdelingskontorer Jehovas Vidner har. De fleste får til opgave at tjene i tæt befolkede områder, hvor de kan udrette mest muligt i forkyndelsesarbejdet.

Gileadskolen lå først på Kingdom Farm i South Lansing, New York. I 1961 flyttede skolen til Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York. Fra 1988 til 1995 lå skolen på Watchtower Farms i Wallkill, New York. I 1995 blev skolen flyttet til dens nuværende adresse på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, New York. I marts 2013 var der afslutningshøjtidelighed for den 134. klasse.

Øverst: 2003, Elever i den 116. gileadklasse undervises. Nederst: 2011, Elever der studerer i Gileadskolens bibliotek

Gennem de sidste 70 år har eleverne på Vagttårnets Bibelskole Gilead virkelig vist sig at være trofaste vidner om Jehova.