Livet på de første kristnes tid

Kvindernes arbejde i hjemmet

„Mens de nu fortsatte på deres vej kom han ind i en landsby. Her modtog en kvinde ved navn Marta ham som gæst i huset. Og denne kvinde havde en søster som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens fødder og blev ved med at lytte til hans ord. Marta, derimod, var optaget af at sørge for mange pligter. Hun kom så hen og sagde: ’Herre, tager du dig ikke af at min søster har overladt til mig alene at sørge for tingene? Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.’ Herren sagde som svar til hende: ’Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting. Kun få ting behøves, eller blot én ting. Maria har på sin side valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.’“ — LUKAS 10:38-42.

MARTA var tydeligvis en flittig kvinde. Der er ingen tvivl om at andre satte stor pris på hende. Ifølge det første århundredes jødiske overlevering blev en kvindes værd målt efter hvor meget hun gik op i de huslige pligter, og hvor godt hun var i stand til at tage sig af familiens behov.

Også de kristne kvinder i det første århundrede blev tilskyndet til at være „huslige“. (Titus 2:5) Men de havde samtidig den forret og det ansvar at undervise andre i den kristne tro. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 2:18) Hvad var  nogle af de „mange pligter“ en jødisk kvinde på den tid skulle tage sig af? Og hvad kan vi lære af det Jesus sagde om Maria?

„Mange pligter“ En jødisk husmors dag begyndte meget tidligt, ofte før solen stod op. (Ordsprogene 31:15) Efter at have kogt grød som morgenmad til familien fulgte hun måske sine sønner hen til dagens skoleundervisning, som foregik i synagogen. Hendes døtre blev derhjemme for at lære de færdigheder der var nødvendige for at blive en dygtig hustru.

Nogle af dagens første pligter som moderen og hendes døtre sammen tog sig af, var at fylde olielamperne (1), feje gulvet (2) og malke familiens ged (3). Dernæst gik de i gang med at bage dagens brød. Pigerne rensede først kornet for urenheder ved at sigte det (4), hvorefter de malede kornet til groft mel i en håndkværn af sten (5). Moderen tog melet og tilsatte vand og surdej. Hun æltede dejen (6) og lod den så stå og hæve mens hun fortsatte med andre gøremål. I mellemtiden forarbejdede pigerne så den friske gedemælk til ost (7).

I løbet af formiddagen tog moderen måske sine døtre med hen på det lokale torv. Mens hun foretog dagens indkøb (8), gav duften af alle krydderierne, dyrenes kalden og de handlendes tingen om priserne hende en mængde sanseindtryk. Det kunne være at hun købte friske grøntsager og tørret fisk til aftensmaden. Hvis hun var kristen, benyttede hun måske også lejligheden til at tale med andre om sin tro. — Apostelgerninger 17:17.

En samvittighedsfuld mor ville bruge gåturen til og fra torvet som en mulighed for at undervise sine børn i principperne fra Guds ord. (5 Mosebog 6:6, 7) Hun ville måske også give sine piger gode råd om hvordan de kunne blive dygtige til at handle. — Ordsprogene 31:14, 18.

Endnu en af kvindernes daglige pligter var at gå ud til brønden (9). Der ville de hente en ny forsyning vand til familien og måske få sig en snak med andre kvinder der var ude i samme ærinde. Når moderen og hendes døtre kom hjem igen, gik de i gang med at bage. De formede dejen til flade brød og satte dem derefter i en forvarmet ovn (10), der som regel var placeret udenfor. Mens de holdt øje med brødene, nød de den liflige duft og snakkede med hinanden.

Senere måtte de af sted til et vandløb i nærheden for at vaske tøj (11). Tøjet blev først omhyggeligt vasket med lud, en sæbe der bestod af natriumkarbonat eller kaliumkarbonat udvundet af aske fra nogle bestemte planter. Når kvinderne så havde skyllet og vredet tøjet, lagde de det til tørre på buske eller sten.

 Efter at moderen og hendes døtre var kommet hjem med vasketøjet, kan det være at de satte sig op på husets flade tag for at reparere (12) noget af tøjet før de lagde det på plads. Senere fik pigerne måske undervisning i at brodere og væve (13). Snart ville det være tid til at begynde på aftensmaden (14). Gæstfrihed var en integreret del af tilværelsen, så familien ville være parat til at dele sit enkle måltid bestående af brød, grøntsager, friskost, tørret fisk og koldt vand med enhver gæst.

Når dagen var ved at være omme og børnene gjorde sig klar til at gå i seng, var der måske behov for at duppe en hudafskrabning på et knæ med lindrende olie. I skæret fra en blafrende lampe kunne forældrene så fortælle børnene en beretning fra Skrifterne og bede en bøn sammen med dem. Roen sænkede sig over det lille hjem, og manden ville have god grund til over for sin hustru at citere de berømte ord: „Hvem finder en dygtig hustru? Hun er langt mere værd end koraller.“ — Ordsprogene 31:10.

De kvinder der vælger „den gode del“ Der er ingen tvivl om at samvittighedsfulde kvinder i det første århundrede var travlt optaget af „mange pligter“. (Lukas 10:40) Kvinder i dag, og især mødre, lever også et travlt liv selvom moderne opfindelser har forenklet noget af husarbejdet. Mange mødre befinder sig desuden i en situation hvor de er nødt til at have udearbejde samtidig med at de tager sig af deres familie.

Trods de udfordringer mange kristne kvinder i dag står over for, følger de Marias eksempel, som blev nævnt i begyndelsen af artiklen. De lægger stor vægt på åndelige værdier. (Mattæus 5:3) De tager sig godt af deres familie, som Bibelen opfordrer dem til. (Ordsprogene 31:11-31) Men de følger også det princip som Jesus nævnte over for Marta. Som den åndeligsindede kvinde hun var, er der ingen tvivl om at hun tog Jesu venlige påmindelse til sig. Kristne kvinder lader ikke huslige pligter hindre dem i at benytte de lejligheder de har til at lære om Gud (15) eller tale med andre om deres tro. (Mattæus 24:14; Hebræerne 10:24, 25) Derved vælger de „den gode del“. (Lukas 10:42) Som følge heraf sætter både Gud, Kristus og deres familier stor pris på dem. — Ordsprogene 18:22.