Vær taknemmelig for regnen

REGN — hvordan skulle vi kunne klare os uden? Ganske vist kan for meget regn føre til katastrofale oversvømmelser. Og folk der lever i et køligt og fugtigt klima, eller i områder med kolde, regnfulde årstider, er måske heller ikke altid så glade for regnen. (Ezra 10:9) Men hvad med de millioner af mennesker der må udholde et meget varmt og tørt klima? Når regnen endelig falder, virker den noget så forfriskende!

Sådan var det også i Bibelens lande, for eksempel i Lilleasien hvor apostelen Paulus forkyndte. Mens han var der, fortalte han datidens lykaoniere at „[Gud] ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. (Apostelgerninger 14:17) Bemærk at Paulus først nævnte regnen. Uden regn var der ikke noget der kunne gro, og der ville ikke være „frugtbare tider“.

Bibelen siger faktisk en hel del om regn. Den bruger det hebraiske og det græske ord for „regn“ mere end et hundrede gange. Kunne du tænke dig at vide mere om denne bemærkelsesværdige gave og få styrket din tro på at Bibelen er videnskabeligt korrekt?

Hvad Bibelen siger om regn

Jesus Kristus gjorde opmærksom på en nødvendig forudsætning for regn. Han sagde: „Jeres Fader [lader] sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ (Mattæus 5:45) Lagde du mærke til at Jesus omtalte solen før han nævnte regnen? Det er meget passende eftersom solen ikke alene forsyner planter med energi til at gro, men også holder gang i jordens vandkredsløb. Ja, det er varmen fra solen der årligt får omkring 400.000 kubikkilometer havvand til at fordampe og blive til fersk vanddamp. Eftersom det er Jehova der har skabt solen, siger Bibelen med rette at det er ham der drager vandet op for at frembringe regn.

Om vandkredsløbet siger Bibelen: „Gud . . . drager vanddråberne op; de sigtes som regn til hans tåge; skyerne lader dem strømme; de drypper rigeligt over menneskene.“ (Job 36:26-28) Der er gået tusinder af år siden disse videnskabeligt korrekte ord blev skrevet, og mennesker har haft masser af tid til at finde ud af hvordan dette kredsløb fungerer. Men som en lærebog fra 2003 med titlen Water Science and Engineering siger: „I øjeblikket kender vi ikke til fulde mekanismen bag dannelsen af regndråber.“

Forskere ved dog at regndråber bliver dannet omkring mikroskopiske partikler som udgør kernen i bittesmå dråber i skyerne. Hver eneste lille dråbe må forøge sin størrelse mere end en million gange for at blive til en regndråbe. Det er en kompliceret proces der kan tage flere timer. En videnskabelig lærebog med titlen Hydrology in Practice siger: „Der er adskillige teorier om hvordan skydråber bliver til regndråber, og forskere er stadig optaget af at udforske forskellige mulige forklaringer.“

Skaberen, der står bag de mekanismer der forårsager regn, stillede sin tjener Job disse tankevækkende spørgsmål: „Har regnen  en fader, eller hvem har født dugdråberne? Hvem lagde sin visdom i skylagene? . . . Hvem kan i sin visdom tælle skyerne, og hvem kan vælte himmelens vandkrukker?“ (Job 38:28, 36, 37) I dag, 3500 år senere, beskæftiger forskerne sig stadig med disse vanskelige spørgsmål.

Hvordan fungerer vandkredsløbet?

Græske filosoffer fremførte den tanke at vandet i floderne ikke kom fra regn, men at havvand på en eller anden måde flød under jordoverfladen og op til bjergtoppene, hvor det blev til ferskvandskilder. En bibelkommentar påstår at Salomon også havde denne forestilling. Men overvej engang Salomons inspirerede ord: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ (Prædikeren 1:7) Mente Salomon virkelig at havvand på en eller anden måde blev ledt op gennem bjergenes indre for derefter at blive til vand i floderne? For at få svar på dette kunne vi se hvad Salomons landsmænd mente. Var de bundet af forkerte forestillinger om vandets kredsløb?

Mindre end hundrede år efter Salomons tid gav Guds profet Elias udtryk for at han forstod hvorfra regnen kom. På Elias’ tid var der en svær tørke i landet som varede mere end tre år. (Jakob 5:17) Det var Jehova der bragte denne ulykke over sit folk fordi det havde vraget ham til fordel for den kana’anæiske regngud Ba’al. Men da israelitterne, med Elias’ hjælp, ændrede sind, bad Elias nu om regn over landet. Han sagde til sin medhjælper at han skulle „se ud mod havet“ imens han selv vendte sig til Jehova i bøn. Da medhjælperen så at „en lille sky som en menneskehånd [var] ved at stige op af havet“, vidste Elias at hans bøn var blevet hørt. Inden længe „formørkedes himmelen af skyer og blæst, og der kom et voldsomt regnskyl“. (1 Kongebog 18:43-45) Af  beretningen ser vi at Elias havde et vist kendskab til vandkredsløbet. Han vidste at skyer blev dannet over havet, og at de østfra ville blive blæst ind over det forjættede land. Også i dag får dette land sin regn på den måde.

Omkring hundrede år efter Elias’ bøn om regn fremhævede Amos, som var landmand, en vigtig detalje om hvem der står bag vandkredsløbet. Amos blev brugt af Gud til at profetere imod israelitterne fordi de undertrykte  de fattige og tilbad afguder. For at de kunne blive i live, tilskyndede Amos dem med ordene: „Søg Jehova og bevar livet.“ Derefter forklarede han at Jehova var den eneste de skulle tilbede, eftersom han er Skaberen, „den der tilkalder havets vande, så han kan udgyde dem over jordens flade“. (Amos 5:6, 8) Amos gentog senere denne fantastiske detalje om hvordan vandkredsløbet fungerer. (Amos 9:6) Amos pegede altså på at det meste af den regn der falder over land, kommer fra havene.

Dette faktum blev videnskabeligt bevist i 1687 af Edmund Halley. Der gik dog en rum tid før andre accepterede Halleys bevisførelse. Som Encyclopædia Britannica Online siger: „Helt frem til begyndelsen af det attende århundrede holdt man fast ved tanken om at der, inden i jorden, var et kredsløb der transporterede havvand til bjergtoppene hvorfra vandet så havde sit udspring.“ I dag er det almen viden hvordan vandkredsløbet fungerer. Det samme leksikon forklarer: „Havvand fordamper, dernæst fortættes det i atmosfæren, falder til jorden som nedbør og flyder til sidst med floderne tilbage i havet.“ Er det ikke tydeligt at Salomons ord om vandkredsløbet, som vi finder i Prædikeren 1:7, omtaler denne proces som indbefatter skyer og regn?

Hvad det betyder for dig

At vandkredsløbet blev beskrevet så nøjagtigt af flere bibelskribenter, er blot et ud af adskillige beviser på at Bibelen er inspireret af menneskets Skaber, Jehova Gud. (2 Timoteus 3:16) Ganske vist har menneskers misrøgt af jorden tilsyneladende bragt vejrsystemerne ud af balance, hvilket har medført voldsomme oversvømmelser i nogle områder og alvorlig tørke i andre. Men Jehova Gud, som har skabt vandkredsløbet, forudsagde for længe siden at han en dag ville gribe ind og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Hvordan kan du i mellemtiden vise at du værdsætter Guds gaver, som for eksempel regnen? Det kan du ved at studere hans ord, Bibelen, og anvende det du lærer, i dit liv. Det vil give dig håb om at komme til at leve i Guds nye verden, hvor du vil kunne nyde Jehovas gaver i al evighed. Ja, „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ kommer fra ham som har frembragt regnen, Jehova Gud. — Jakob 1:17.

[Diagram/​illustration på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FORTÆTNING

NEDBØR

TRANSPIRATION FRA PLANTER

FORDAMPNING

AFSTRØMNING

GRUNDVAND

[Illustrationer på side 16]

Imens Elias bad, ’så hans medhjælper ud mod havet’