Vidste du det?

Hvorfor helbredte Jesus en blind mand lidt efter lidt?

I Markus 8:22-26 læser vi at Jesus helbredte en blind mand fra Betsajda. Beretningen siger at Jesus først smurte spyt på mandens øjne og derefter spurgte ham hvad han kunne se. Mandens svar vidnede om at han var noget forvirret: „Jeg ser mennesker, for jeg ser noget der ligner træer, men de går omkring.“ Jesus rørte så igen ved mandens øjne, med dette resultat: „Manden så klart, og han var rask igen, og han kunne se alt tydeligt.“ Jesus helbredte åbenbart manden gradvis, eller i etaper. Hvorfor?

Det giver Bibelen ikke noget egentlig svar på i dette tilfælde, men vi kunne overveje en mulig forklaring. Det er en stor forandring for en der har været blind i mange år — måske hele livet — pludselig at kunne se. Det kan illustreres med et eksempel: Engang brugte man ponyer til at arbejde i miner. De blev så vant til mørket at det tog dem en hel dag at vænne sig til dagslyset når de kom op fra minerne. Tilvænningen må være endnu større for nogle der har været blinde. I nyere tid har det i nogle få tilfælde været muligt for kirurger at korrigere visse øjenproblemer hos blinde, så de fik synsevnen tilbage. Men patienterne er ofte blevet overvældet af den bølge af informationer hjernen modtager fra øjnene. Denne verden af farver, former og dimensioner kan gøre dem så desorienterede og forvirrede at de ikke er i stand til at identificere selv velkendte ting. Med tiden lærer hjernen at tyde det øjnene ser.

At Jesus i dette tilfælde helbredte den blinde mand lidt efter lidt, kan skyldes at Jesus kærligt tog hensyn til manden. Til sidst kunne manden „se alt tydeligt“ og forstå hvad det var.

Hvorfor var det temmelig krævende at læse op fra en skriftrulle på Jesu tid?

Den almindelige størrelse på de ark der blev brugt til bogruller, var fra 23 til 28 cm i højden og fra 15 til 23 cm i bredden. Flere af disse ark blev limet sammen side ved side eller syet sammen med hørtråd. I nogle tilfælde blev der brugt større ark. Dødehavsrullen med Esajas’ Bog består af 17 pergamentstykker, og den har i sin nuværende tilstand en samlet længde på 7,3 meter. Den skriftrulle med Esajas’ Bog som Jesus brugte i synagogen i Nazaret, kan have haft omtrent samme længde. — Lukas 4:16, 17.

Om denne beretning siger Alan Millard i sin bog Fund fra Jesu tid: „Oplæseren holdt bogen og rullede den ud med venstre hånd, idet han holdt fast i den yderste kant med højre. Han rullede op, mens han læste, spalte for spalte. Jesus må, for at nå Esajas 61, det kapitel han læste i synagogen, have rullet det meste af skriftrullen op, hvorefter han har rullet den sammen igen.“

Dengang var Esajas’ Bog ikke inddelt i kapitler og vers, sådan som den er i dag. Da Jesus havde fået rakt skriftrullen i synagogen i Nazaret, måtte han finde frem til den passage som i nutidens bibler svarer til Esajas 61:1, 2. Der gik ikke lang tid før Jesus „fandt det sted“, hvilket viser at han var godt kendt med Guds ord.