David, der var konge i fortidens Israel, priste Skaberen med ordene: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Sl. 40:8) Trods de trængsler og den modgang David var udsat for, fandt han stor glæde ved at gøre Guds vilje. David er selvfølgelig ikke den eneste tjener for Jehova der har fundet glæde ved at tilbede den sande Gud.

Apostlen Paulus anvendte ordene i Salme 40:8 på Messias, eller Kristus, da han skrev: „Derfor siger [Jesus] da han kommer ind i verden: ’„Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme. Du fandt ikke behag i brændofre og i syndofre.“ Så sagde jeg: „Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.“’“ — Hebr. 10:5-7.

Da Jesus var på jorden, nød han at betragte skaberværket, være sammen med sine venner og nyde et måltid sammen med andre. (Matt. 6:26-29; Joh. 2:1, 2; 12:1, 2) Men Jesu altoverskyggende interesse og største glæde var at gøre hans himmelske Fars vilje. Faktisk sagde han: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Joh. 4:34; 6:38) Jesus lærte også sine disciple hemmeligheden bag ægte lykke. Med stor glæde fortalte de villigt og ivrigt andre budskabet om Riget. — Luk. 10:1, 8, 9, 17.

Jesus gav kristne befalingen: „Gå ... ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:19, 20) At adlyde denne befaling indebærer at man forkynder for folk dér hvor de er, aflægger  genbesøg hos dem der viser interesse, og studerer Bibelen med dem. Dette arbejde giver stor glæde.

Uanset om folk viser interesse for vores budskab eller ej, er vores indstilling afgørende for om vi finder glæde ved tjenesten. Hvorfor bliver vi ved med at forkynde den gode nyhed selvom folk måske virker ligeglade? Fordi vi ved at arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple er et udtryk for at vi elsker Gud og vores næste. Der står liv på spil — både vores eget og vores næstes. (Ez. 3:17-21; 1 Tim. 4:16) Lad os se hvad der har hjulpet mange af vores trosfæller til at bevare eller forny deres nidkærhed for tjenesten i udfordrende distrikter.

Det giver ofte gode resultater at stille velvalgte spørgsmål i forkyndelsen. En formiddag så Amalia en mand sidde og læse avis i en park. Hun spurgte ham om der var nogen gode nyheder. Da han svarede at det var der ikke, sagde Amalia: „Jeg har en god nyhed til dig om Guds rige.“ Det vakte mandens interesse, og han sagde ja til at studere Bibelen. Faktisk har Amalia oprettet tre studier i denne park.

Janice har gjort sin arbejdsplads til sit distrikt. Da en sikkerhedsvagt og en kollega viste interesse for en artikel i Vagttårnet, tilbød Janice at komme regelmæssigt med bladene til dem. Hun gjorde det samme med en anden kollega, der var fascineret af de mange emner der skrives om i Vagttårnet og Vågn op! Det førte til at endnu en kollega bad om at få bladene. „Sikke en velsignelse fra Jehova!“ siger Janice. Efterhånden havde hun 11 kolleger på sin bladrute.

En rejsende tilsynsmand foreslog at forkynderne ikke blot afsluttede deres samtaler med at sige at de ville komme igen en anden dag. I stedet kunne de spørge: „Kunne du tænke dig at jeg viser dig hvad et bibelstudium går ud på?“ eller: „På hvilket tidspunkt vil det passe dig at jeg kommer igen så vi kan fortsætte vores samtale?“ Den rejsende tilsynsmand rapporterede at forkynderne i en af de menigheder han besøgte, på denne måde oprettede 44 bibelstudier på en uge.

Det at komme hurtigt på genbesøg — gerne nogle få dage efter det første besøg — kan være meget effektivt. Hvorfor? Fordi vi på den måde viser at vi virkelig ønsker at hjælpe retsindige mennesker til at forstå Bibelen. Da en kvinde blev spurgt hvorfor hun sagde ja til at studere Bibelen med Jehovas Vidner, sagde hun: „Jeg begyndte at studere fordi de viste mig oprigtig interesse og kærlighed.“

 Kort efter at Madaí havde været på pionerskole, ledte hun 15 bibelstudier og havde givet 5 videre til andre forkyndere. Flere af dem hun studerede med, begyndte at komme til vores møder. Hvad hjalp Madaí til at få så mange studier? Pionerskolen havde lært hende hvor vigtigt det er at blive ved med at komme igen indtil man træffer dem der til at begynde med viste interesse. En anden forkynder der har hjulpet mange med i sandheden, siger: „Jeg har lært at vedholdenhed i genbesøgsarbejdet er det der skal til hvis vi skal hjælpe folk der ønsker at kende Jehova.“

Det kræver en ihærdig indsats at gå på genbesøg og lede bibelstudier. Men velsignelserne overgår alle anstrengelserne. Når vi gør os umage med at forkynde budskabet om Riget, kan vi hjælpe andre til at „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“, og dét kan betyde frelse for dem. (1 Tim. 2:3, 4) For os kan det resultere i en helt ubeskrivelig tilfredshed og glæde.