Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et år i „det gode land“

Et år i „det gode land“

Et år i „det gode land“

I 1908 blev der gjort en spændende opdagelse dér hvor den bibelske by Gezer har ligget, i nærheden af kystsletten vest for Jerusalem. Man fandt en lille kalkstenstavle som menes at stamme fra det tiende århundrede før vor tidsregning. På tavlen er der en oldhebraisk indskrift som synes at være en forenklet beskrivelse af et landbrugsår, eller -cyklus, med de forskellige aktiviteter det indbefattede. Tavlen er senere blevet kendt som Gezerkalenderen.

Tavlen er underskrevet med et navn: Abija. Selvom ikke alle arkæologer er enige, mener mange at tavlen er en skoledrengs huskeøvelse på vers. * Lad os nu prøve at forestille os årstidernes skiften set med en drengs øjne, en dreng der levede på Bibelens tid. Måske kan det være en hjælp til at huske nogle bibelske begivenheder.

To måneder med indsamling

Forfatteren til Gezerkalenderen begynder med den almindelige indsamling. Denne indsamling nævnes først på kalenderen, men det er let at forstå hvorfor israelitterne betragtede den som højdepunktet, eller afslutningen, på landbrugsåret. Måneden etanim (senere kaldt tisjri) svarer til september/oktober på vor tids kalender. På det tidspunkt var det meste af høsten overstået, og derfor var det en særlig frydefuld tid som den unge Abija også ville have været engageret i. Forestil dig hvor spændt han må have været mens han hjalp sin far med at fremstille den løvhytte som skulle være familiens bolig i en uge hvor de glædede sig og takkede Jehova for markens afgrøder! — 5 Mosebog 16:13-15.

Omkring denne tid var Abijas familie også ved at være klar til olivenhøsten. Den foregik ved at man slog frugterne ned fra træerne, et arbejde der muligvis har været for hårdt for Abija, men sjovt at kigge på. (5 Mosebog 24:20) Bagefter samlede familien frugterne op og bragte dem hen til den nærmeste perse af sten for at lave olie af dem. Det kan også være at de har udvundet olie på en lettere måde — ved at komme knuste eller revnede oliven i vand og skumme olien af vandets overflade. Uanset hvilken metode de har benyttet, var olie en værdifuld væske som ikke alene blev brugt til madlavning, men også til brændsel i lamper og til behandling af skrammer og blå mærker. Dem har en dreng som Abija sikkert fået nogle stykker af under leg.

To måneder med såning

Når den første regn begyndte at falde, har Abija måske frydet sig over at mærke de kølige dråber på sin hud. Hans far har sikkert fortalt ham hvor vigtig regnen var for markerne. (5 Mosebog 11:14) Jorden var hård efter flere måneder med brændende sol, men regnen gjorde den blød og klar til pløjning. I gammel tid brugte en landmand med stor dygtighed en træplov — måske med metalspids — som blev trukket af et dyr. Hans mål var at lave lige furer i jorden. Jord var kostbart, så israelitiske landmænd gjorde brug af hvert eneste lille stykke jord, selv bakket terræn, hvor de måske var nødt til at bruge håndredskaber.

Så snart den bløde jord var pløjet, kunne man begynde at så hvede og byg. Det næste Gezerkalenderen henviser til, er interessant nok to måneder med en sådan såning. Sædemanden kunne bære sædekornene i en lomme på sit tøj og derfra sprede frøene ud med en fejende bevægelse.

To måneder med sen såning

„Det gode land“ frembragte afgrøder hele året. (5 Mosebog 3:25) I december, når regnen var på sit højeste, grønnedes alt. Det var da tid til en sen såning af bælgfrugter, såsom ærter og kikærter, samt af andre grøntsager. (Amos 7:1, 2) På sin tavle kalder Abija det for „forårsgræs“ eller, ifølge en anden gengivelse, „sen plantning“. Det var en tid hvor der blev lavet mange lækre retter af årstidens overflod af grøntsager.

Efterhånden som vejret blev varmere, blomstrede mandeltræet, forårsbebuderen med de hvide og lyserøde blomster. Det skete så snart det bare blev lidt mildere i vejret, så tidligt som i januar. — Jeremias 1:11, 12.

En måned med optrækning af hør

Det næste Abija nævner, er hør. Måske får det dig til at tænke på en begivenhed der fandt sted øst for Judæas bjergland flere hundrede år før Abijas tid. I byen Jeriko skjulte Rahab to spejdere „mellem nogle hørstængler som hun havde liggende i rækker“ til tørre på taget. (Josua 2:6) Hør spillede en vigtig rolle i israelitternes liv. For at løsne hørrens fibre måtte plantedelene først mørnes. Det skete enten langsomt under påvirkning af dug eller hurtigere ved at lægge hørren i en sø eller et vandløb. Af de udskilte fibre fremstillede man linned, der blev anvendt til sejl, telte og klæder. Man brugte også hør til væger.

Der er meget lidt vand i området, så nogle tror ikke på at der kunne vokse hør i Gezer. Andre siger at hørren først blev dyrket senere på året. Derfor mener nogle at ordet „hør“ på Gezerkalenderen er synonymt med „græs“ til foder.

En måned med byghøst

Hvert år omkring forårsjævndøgn kunne Abija se de grønne bygaks, den næste afgrøde der er omtalt på hans kalender. På hebraisk hedder denne måned abib, som betyder „grønne aks“. Muligvis hentyder det til det stadium af væksten hvor aksene er fuldt udviklede, men endnu ikke helt modne. Jehovas påbud lød: „Giv agt på abib måned og hold påske for Jehova din Gud.“ (5 Mosebog 16:1) Abib (senere kaldt nisan) svarer i dag til en del af marts og en del af april. Fastlæggelsen af hvornår abib måned begyndte kan have været afhængig af hvornår byggen blev moden. Den dag i dag holder karæiske jøder øje med hvornår byggen er moden for at fastlægge deres nye års begyndelse. På Bibelens tid skulle førstegrøden af byg under alle omstændigheder svinges for Jehovas ansigt den 16. abib. — 3 Mosebog 23:10, 11.

Byg spillede en vigtig rolle i de fleste israelitters liv. Den var billigere end hvede, og derfor foretrak mange, især de fattige, at bage brød af byg. — Ezekiel 4:12.

En måned med høst og måling

Prøv at tænke tilbage til Abijas tid og forestil dig at han en tidlig morgen lagde mærke til at de tunge skyer var drevet bort — for en kort tid var regnen hørt op. Det betød at vegetationen i det gode land nu var helt afhængig af dug. (1 Mosebog 27:28; Zakarias 8:12) Landmændene i Israel vidste at mange af de afgrøder der blev høstet i årets mest solrige måneder, var afhængige af ganske bestemte vindforhold, helt frem til pinsen. Den kolde og våde vind fra nord fremmede ganske vist de forskellige kornsorters vækst, men den skadede frugttræerne når først de var i blomst. Den varme og tørre vind fra syd bidrog til at blomsterne kunne åbne sig og blive bestøvet. — Ordsprogene 25:23; Højsangen 4:16.

Jehova, som hersker over naturkræfterne, har iværksat et nøje afstemt økologisk system. På Abijas tid var Israel virkelig „et land med hvede og byg og vinstokke og figentræer og granatæbler, et land med olieoliven og honning“. (5 Mosebog 8:8) Måske har Abijas bedstefar fortalt ham om den særlige tid med overflod som landet oplevede under den vise kong Salomon — et klart vidnesbyrd om Jehovas velsignelse. — 1 Kongebog 4:20.

Efter at have omtalt høsten nævner kalenderen et ord som nogle mener betyder „måling“. Måske henviser det til at høsten blev målt af i forskellige dele — til markens ejere, til arbejderne og måske endda til betaling af skat. Andre forskere mener dog at det er et hebraisk ord for at „feste“, og at det sigter til ugefesten, som fandt sted i sivan måned (maj/juni). — 2 Mosebog 34:22.

To måneder med at plukke blade

Som det næste henviser Abija til to måneder hvor man tog sig af vinstokkene. Mon han har hjulpet til med at plukke frodigt løv af vinstokkene sådan at solen bedre kunne nå druerne? (Esajas 18:5) Senere var det tid til at indsamle druerne. Det må have været spændende for et barn dengang — de første druer smagte altid så skønt! Abija har uden tvivl hørt om de 12 spejdere som Moses sendte ind i det forjættede land. De var draget derind netop da de første vindruer var modne, for at se hvor godt landet var. Druerne havde dengang været så store at der måtte to mænd til at bære en klase! — 4 Mosebog 13:20, 23.

En måned med sommerfrugt

Det sidste der står på Abijas kalender er en henvisning til sommerfrugt. I oldtidens Mellemøsten var landbrugsårets sommer ensbetydende med frugt. Efter Abijas tid brugte Jehova udtrykket „en kurv med sommerfrugt“ for at vise at ’enden var kommet for hans folk, Israel’. Derved anvendte Jehova et ordspil med ordene „sommerfrugt“ og „enden“ på hebraisk. (Amos 8:2) Det gjorde han for at minde det troløse Israel om at dets ende var kommet, og at Jehovas dom nu var inde. Der var sikkert også figner blandt de sommerfrugter Abija henviste til. Sommerfigner kunne enten laves til kager og spises eller laves til grødomslag som blev lagt på bylder. — 2 Kongebog 20:7.

Gezerkalenderen og dig

Drengen Abija var sikkert i direkte kontakt med landets landbrugsliv. Dengang var det udbredt blandt israelitterne at drive landbrug. Selv er du måske ikke beskæftiget med at dyrke jorden, men tavlen fra Gezer kan alligevel være en hjælp til at gøre din bibellæsning mere levende, letforståelig og relevant.

[Fodnote]

^ par. 3 Der er ikke fuld enighed om hvorvidt optegnelserne i Gezerkalenderen stemmer overens med årets måneder som de generelt beskrives i Bibelen. Visse begivenheder i forbindelse med landbruget kan også have fundet sted på lidt forskellige tider af året i de forskellige områder af det forjættede land.

[Ramme/illustration på side 11]

EN MULIG GENGIVELSE AF GEZERKALENDERENS TEKST:

„Måneder med vin- og olivenhøst; måneder med såning;

måneder med forårsgræs;

måned med optrækning af hør;

måned med byghøst;

måned med hvedehøst og måling;

måneder med beskæring;

måned med sommerfrugt.“

[underskrevet:] Abija *

[Fodnote]

^ par. 40 Gengivet fra Textbook of Syrian Semitic Inscriptions, bind 1, af John C.L. Gibson, 1971.

[Kildeangivelse]

Arkæologisk Museum i Istanbul

[Oversigt/illustration på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NISAN (ABIB)

Marts​—april

IJJAR (ZIV)

April​—maj

SIVAN

Maj​—juni

TAMMUZ

Juni​—juli

AB

Juli​—august

ELUL

August​—september

TISJRI (ETANIM)

September​—oktober

HESJWAN (BUL)

Oktober​—november

KISLEV

November​—december

TEBET

December​—januar

SJEBAT

Januar​—februar

ADAR

Februar​—marts

VEADAR

Marts

[Kildeangivelse]

Landmand: Garo Nalbandian

[Illustration på side 8]

Udgravning ved Gezer

[Kildeangivelse]

© 2003 BiblePlaces.com

[Illustrationer på side 10]

Mandeltræ

[Illustration på side 10]

Hørplante

[Kildeangivelse]

Dr. David Darom

[Illustration på side 10]

Byg

[Kildeangivelse]

U.S. Department of Agriculture