Hovedpunkter fra Klagesangene
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Klagesangene
PROFETEN Jeremias oplever opfyldelsen af det domsbudskab som han har forkyndt i 40 år. Hvordan berører det profeten personligt at være vidne til at hans elskede by bliver ødelagt? „Jeremias sad og græd og klagede med denne klagesang over Jerusalem,“ siges der i den græske Septuaginta i indledningen til Klagesangene. Da bogen nedskrives i 607 f.v.t. mens profeten stadig har begivenhederne i forbindelse med den 18 måneder lange belejring af Jerusalem og dens nedbrænding i frisk erindring, giver den levende udtryk for Jeremias’ dybe sorg. (Jeremias 52:3-5, 12-14) Ingen anden by i historien er blevet begrædt i så gribende og hjerteskærende vendinger.
Bogens fem kapitler er fem lyriske digte, hvoraf de fire første er klagesange, eller sørgesange, og det femte er en anmodning, eller bøn. De fire første sange er akrostiske, hvilket vil sige at hvert vers begynder med et af de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet, i alfabetisk rækkefølge. Den femte sang er ikke ordnet alfabetisk selvom den har 22 vers, svarende til antallet af bogstaver i det hebraiske alfabet. — Klagesangene 5:1, fodnote.
„MINE ØJNE SVIGTER PÅ GRUND AF TÅRER“
„Hvor er hun kommet til at sidde ensom, byen med et talrigt folk! Hun er blevet som en enke, hun, den folkerige blandt nationerne! Hun, en fyrstinde blandt provinserne, er blevet sat til tvangsarbejde!“ Sådan begynder Jeremias’ klagesang over Jerusalem. Om grunden til denne katastrofale situation siger profeten: „Jehova har voldt hende græmmelse for hendes mange overtrædelsers skyld.“ — Klagesangene 1:1, 5.
Som en enke berøvet ægtemand og børn spørger Jerusalem: „Er der nogen lidelse som min lidelse?“ Angående sine fjender beder hun til Gud: „Måtte al deres ondskab komme frem for dig, og far frem med strenghed mod dem, ligesom du fór frem med strenghed mod mig på grund af alle mine overtrædelser. For mine suk er mange, og mit hjerte er sygt.“ — Klagesangene 1:12, 22.
Dybt bedrøvet siger Jeremias: „I glødende vrede har han afhugget hvert horn i Israel. Han har trukket sin højre hånd tilbage over for fjenden; og i Jakob bliver han ved med at brænde som en flammende ild der æder om sig.“ Profeten udtrykker sin dybe sorg med ordene: „Mine øjne svigter på grund af tårer. Mine indvolde er i gærende uro. Min lever er udgydt på jorden.“ Selv de der går forbi, giver udtryk for undren med ordene: „Er dette byen hvorom man plejede at sige: ’Fuldendt i skønhed, hele jordens glæde’?“ — Klagesangene 2:3, 11, 15.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:15 — Hvordan ’trådte Jehova den vinperse der var til jomfruen, Judas datter’? Da babylonierne ødelagde byen, der beskrives som en jomfru, blev der udgydt blod i så store mængder at det kan sammenlignes med druer der knuses i en vinperse. Fordi Jehova forudsagde dette og tillod at det skete, kan det siges at han ’trådte vinpersen’.
2:1 — Hvordan blev ’Israels hæder kastet ned fra himmelen til jorden’? Eftersom „himmelen er højere end jorden“ skildres fornedrelsen af det ophøjede undertiden ved at ’det kastes ned fra himmelen til jorden’. „Israels hæder“ — den herlighed og magt Israel besad da Jehovas velsignelse hvilede over det — blev kastet ned da Jerusalem blev ødelagt og Juda lagt øde. — Esajas 55:9.
2:1, 6 — Hvad er Jehovas „fodskammel“ og hans „hytte“? Salmisten sang: „Lad os gå ind i hans prægtige bolig; lad os bøje os for hans fodskammel.“ (Salme 132:7) Den „fodskammel“ som Klagesangene 2:1 henviser til, er altså Jehovas tilbedelseshus, eller tempel. Babylonierne ’brændte Jehovas hus’ som var det blot en hytte i en have. — Jeremias 52:12, 13.
2:16, 17 — Skulle vers 16 ikke have begyndt med det hebraiske bogstav ‛ajin og vers 17 med pe’ hvis det skal følge det hebraiske alfabet? De inspirerede skribenter der udarbejdede digte i denne stil, holdt sig sædvanligvis til den alfabetiske rækkefølge. De gjorde det dog kun så længe at det ikke gjorde digtet stift og kunstigt. Tankeindholdet gik forud for et stilistisk virkemiddel der blot tjente som støtte for hukommelsen. Den samme omvendte rækkefølge af de to bogstaver findes også i kapitlerne 3 og 4 i Klagesangene. — Klagesangene 3:46, 49; 4:16, 17.
2:17 — Hvad var det for et „ord“ Jehova fuldbyrdede i forbindelse med Jerusalem? Her refereres der tydeligvis til Tredje Mosebog 26:17, hvor der står: „Jeg vil rette mit ansigt mod jer, og I skal lide nederlag over for jeres fjender; og de der hader jer skal udøve magt over jer, og I skal flygte uden at nogen forfølger jer.“
Hvad vi kan lære:
1:1-9. Jerusalem græder heftigt om natten, og tårerne er på hendes kinder. Hendes porte er øde, og hendes præster sukker. Hendes jomfruer græmmes, og for hende selv er det bittert. Hvorfor? Fordi Jerusalem har syndet groft. Hendes urenhed er på hendes skørter. Frugten af overtrædelse er ikke glæde; det er tårer, sukken, sorg og bitterhed.
1:18. Jehova er altid retfærdig når han straffer lovovertrædere.
2:20. Israelitterne blev advaret om at de, hvis de ikke lyttede til Jehovas røst, ville erfare forbandelser. Nogle ville endda spise kødet af deres egne sønner og døtre. (5 Mosebog 28:15, 45, 53) Det er uklogt at vælge at være ulydig mod Gud.
„SKJUL IKKE DIT ØRE FOR MIN BØN OM LINDRING“
I Klagesangene, kapitel 3, kaldes Israels nation „den våbenføre mand“. Trods modgang synger denne mand: „God er Jehova mod den som håber på ham, mod den sjæl som vil søge ham.“ Han anmoder Gud i en bøn: „Du må høre min røst. Skjul ikke dit øre for min bøn om lindring, for mit råb om hjælp.“ Han beder Jehova være opmærksom på fjendens smædeord og siger: „Du vil gøre gengæld mod dem, Jehova, efter deres hænders gerning.“ — Klagesangene 3:1, 25, 56, 64.
Jeremias giver udtryk for sine følelser over de frygtelige følger af den 18 måneder lange belejring af Jerusalem og siger klagende: „Straffen for mit folks datters misgerning er større end straffen for Sodomas synd, byen som blev omstyrtet på et øjeblik, og som ingen hænder kom til hjælp.“ Jeremias fortsætter: „Bedre stillet var de som sværdet dræbte end de som hungersnøden dræbte, for disse hentæres, gennemborede af mangel på afgrøde fra det åbne land.“ — Klagesangene 4:6, 9.
I det femte digt er det Jerusalems indbyggere der taler. De anmoder: „Husk, Jehova, hvad der er hændt os. Betragt og se vor forsmædelse.“ De optegner deres lidelser og beder: „Du, Jehova, bliver siddende på tronen evindelig. Din trone består generation efter generation. Bring os tilbage, Jehova, til dig, og vi vil villigt komme tilbage. Giv os nye dage som i fortiden.“ — Klagesangene 5:1, 19, 21.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
3:16 — Hvad ligger der i udtalelsen: „Han lader mig knække tænderne på småsten“? I et opslagsværk siges der: „På vej i landflygtighed måtte jøderne åbenbart bage deres brød i fordybninger i jorden. Det resulterede i at der kom grus i brødet.“ Spiste man det, kunne man risikere at knække en tand.
4:3, 10 — Hvorfor sammenlignede Jeremias ’sit folks datter’ med „strudsene i ørkenen“? Strudsen „behandler sine unger hårdt, som om de ikke var dens egne,“ siges der i Job 39:16. Når æggene er udklækket, forlader hunnen reden og drager af sted med andre hunner hvorefter hannen overtager omsorgen for ungerne. Og hvad gør de når de fornemmer der er fare på færde? Så forlader både hannerne og hunnerne hurtigt reden og deres unger. Under babyloniernes belejring af Jerusalem blev hungersnøden så streng at mødre der normalt var blide, behandlede deres børn grusomt, ligesom strudsen i ørkenen. Dette stod i stærk modsætning til hunsjakalers omsorg for deres afkom.
5:7 — Holder Jehova mennesker ansvarlige for deres forfædres misgerninger? Nej, Jehova straffer ikke mennesker for deres forfædres synder. ’Hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud,’ siger Bibelen. (Romerne 14:12) Men konsekvenserne af misgerninger kan vare ved så kommende generationer berøres af dem. Da fortidens Israel vendte sig til afgudsdyrkelse, for eksempel, var det svært for eftertidens trofaste israelitter at følge retfærdighedens vej. — 2 Mosebog 20:5.
Hvad vi kan lære:
3:8, 43, 44. Under den ulykke der ramte Jerusalem, nægtede Jehova at lytte til indbyggernes råb om hjælp. Hvorfor? Fordi folket havde været ulydigt og ikke havde angret deres urette adfærd. Hvis vi ønsker at Jehova skal besvare vores bønner, må vi adlyde ham. — Ordsprogene 28:9.
3:20. Jehova, „den Højeste over hele jorden“, er så ophøjet at han må nedlade sig „for at se på himmel og på jord“. (Salme 83:18; 113:6) Jeremias var dog klar over at den Almægtige var villig til at bøje sig over, eller ned mod, folket, det vil sige at komme ned på deres stade for at opmuntre dem. Hvor kan vi være glade for at den sande Gud ikke alene er almægtig og vís, men også ydmyg.
3:21-26, 28-33. Hvordan kan man udholde selv svære lidelser? Det fortæller Jeremias os. Vi må ikke glemme at Jehova er rig på loyal hengivenhed og barmhjertighed. Desuden er den kendsgerning at vi er i live, i sig selv grund nok til at nære håb. Vi må også huske at vise tålmodighed idet vi venter i tavshed, uden at beklage os, på frelse fra Jehova. Hertil kommer at vi må „trykke [vores] mund mod støvet“, det vil sige ydmygt underkaste os prøvelser, i erkendelse af at der må være en god grund til at Gud tillader dem.
3:27. At komme ud for trosprøver i sin ungdom kan medføre genvordigheder og latterliggørelse. Men ’det er godt for en våbenfør mand at bære åg i sin ungdom’. Hvorfor det? Fordi den som allerede i sin ungdom lærer at bære et åg af modgang, forberedes på at klare problemer senere i livet.
3:39-42. Det er ikke víst at klage over de lidelser vi har på grund af vores synder. I stedet for at klage over konsekvenserne af en uret adfærd lad os da „undersøge vore veje og udforske dem, og lad os vende om til Jehova“. Det vil være víst at angre og ændre vores adfærd.
Gør Jehova til din tillid
Klagesangene viser hvordan Jehova betragtede Jerusalem og Judas land efter at babylonierne havde nedbrændt byen og lagt landet øde. Udtalelserne i bogen om at folket erkendte deres synd, viser klart at situationen, som Jehova så den, skyldtes folkets egne overtrædelser. Bogens inspirerede sange indeholder også digte der giver udtryk for tillid til Jehova og et ønske om at komme tilbage på den rette vej. Digtene afspejlede ikke indstillingen hos de fleste blandt folket, men derimod de følelser som Jeremias og den angrende rest nærede.
Jehovas syn på Jerusalems situation som den er udtrykt i Klagesangene, lærer os to vigtige ting. Det at Jerusalem blev ødelagt og Juda lagt øde, tilskynder os til at være lydige mod Jehova og tjener som en advarsel mod at ignorere hans vilje. (1 Korinther 10:11) Den anden ting vi lærer, har med Jeremias’ eksempel at gøre. (Romerne 15:4) Selv i en tilsyneladende håbløs situation så den dybt nedbøjede profet hen til Jehova efter frelse. Det er vigtigt at vi stoler fuldt og helt på Jehova og hans ord og gør ham til vores tillid. — Hebræerne 4:12.
[Illustration på side 9]
Profeten Jeremias oplevede opfyldelsen af sit domsbudskab
[Illustration på side 10]
Disse koreanske Jehovas Vidner fik deres tro prøvet i spørgsmålet om kristen neutralitet
