Klagesangene 2:1-22

א [Alef] 2  I sin vrede har Jehova indhyllet Zions datter i en mørk sky. Fra himlen har han kastet Israels skønhed ned til jorden.+ Han skænkede ikke sin fodskammel+ en tanke på sin vredes dag. ב [Bet]   Jehova har uden medfølelse opslugt alle Jakobs boliger. I sit raseri har han revet Judas datters befæstede steder ned.+ Han har styrtet riget+ og hendes fyrster til jorden og vanhelliget dem.+ ג [Gimel]   I glødende vrede har han nedbrudt hele Israels styrke.* Han trak sin højre hånd tilbage da fjenden nærmede sig,+og i Jakob brændte han som en ild der fortærede alt omkring sig.+ ד [Dalet]   Han har spændt* buen som en fjende; som en modstander står han klar med højre hånd;+han dræbte alle der var kære i vores øjne.+ Og han udøste sin vrede som en ild+ i Zions datters telt.+ ה [He]   Jehova er blevet som en fjende;+han har opslugt Israel. Han har opslugt alle hendes tårne;han har ødelagt alle befæstede byer. Og han fylder Judas datter med sorg og klage. ו [Waw]   Han behandler sin hytte voldsomt,+ som læskuret i en have. Han har sat en stopper for* sin højtid.+ Jehova har ladet højtid og sabbat blive glemt i Zion,og i sin heftige vrede tager han ikke hensyn til konge og præst.+ ז [Zajin]   Jehova har forkastet sit alter,han har vraget sin helligdom.+ Han har overgivet hendes befæstede tårne til fjenden.+ De har hævet stemmen i Jehovas hus,+ som på en højtidsdag. ח [Het]   Jehova har besluttet at ødelægge Zions datters mur.+ Han har spændt målesnoren ud.+ Han har ikke holdt sin hånd tilbage fra at tilintetgøre.* Og han får vold og mur til at sørge. De har begge mistet deres styrke. ט [Tet]   Hendes porte er sunket i jorden.+ Han har ødelagt og splintret hendes slåer. Hendes konge og hendes fyrster befinder sig blandt nationerne.+ Der er ingen lov,* ikke engang hendes profeter får syner fra Jehova.+ י [Jod] 10  Zions datters ældste sidder på jorden i tavshed.+ De kaster støv på deres hoved og er klædt i sækkelærred.+ Jerusalems unge kvinder* har bøjet hovedet mod jorden. כ [Kaf] 11  Mine øjne er udmattede af at græde.+ Mit indre* er i oprør. Min lever er blevet tømt ud på jorden fordi mit folks datter* er faldet,+fordi børn og spædbørn sygner hen på byens torve.+ ל [Lamed] 12  De spørger deres mødre: “Hvor er der noget at spise og drikke?”*+ De sygner hen på byens torve som om de var sårede,deres liv ebber ud i deres mors favn. מ [Mem] 13  Hvad kan jeg bruge som eksempel,og hvad kan jeg sidestille dig med, Jerusalems datter? Hvad kan jeg sammenligne dig med for at trøste dig, du jomfru, Zions datter? For dit sammenbrud er så stort som havet.+ Hvem kan helbrede dig?+ נ [Nun] 14  Dine profeters syner var falske og indholdsløse,+og de afslørede ikke din synd så dit fangenskab kunne have været afværget,+men deres syner indeholdt kun falske og vildledende budskaber.+ ס [Samek] 15  Alle der går forbi på vejen, klapper hånligt i hænderne.+ De pifter forbavset,+ ryster på hovedet ad Jerusalems datter og siger: “Er det om den by man plejede at sige: ‘Den er fuldendt i skønhed, hele jordens glæde’?”+ פ [Pe] 16  Alle dine fjender håner* dig. De pifter og skærer tænder og siger: “Vi har opslugt hende.+ Det er den dag vi har ventet på!+ Den er kommet, og vi har oplevet den!”+ ע [Ajin] 17  Jehova har gjort det han havde i tanke;+ han har gjort alvor af sit ord,+det han befalede for længe siden.+ Han har revet ned uden barmhjertighed.+ Han har ladet fjenden fryde sig over dig; han har givet dine modstandere større styrke.* צ [Tsade] 18  Deres hjerte råber højt til Jehova, du Zions datters mur. Lad tårerne strømme som en rivende flod dag og nat. Und dig ikke ro, lad ikke dit øje* hvile. ק [Qof] 19  Rejs dig! Råb højt om natten, når nattevagterne begynder. Udøs dit hjerte som vand for Jehovas ansigt. Løft dine hænder til ham og bed for dine børns liv,dem som sygner hen af sult på hvert gadehjørne.+ ר [Resh] 20  Se på mig, Jehova, se på den du har behandlet så hårdt. Skal kvinder spise deres eget afkom,* deres sunde og nyfødte børn?+Eller skal præster og profeter dræbes i Jehovas helligdom?+ ש [Shin] 21  Drenge og gamle mænd ligger døde i gaderne.+ Mine unge kvinder* og mine unge mænd er faldet for sværdet.+ Du har dræbt dem på din vredes dag; du har nedslagtet uden medfølelse.+ ת [Taw] 22  Ligesom man indkalder til højtid,+ sådan kalder du på rædsler fra alle retninger. På Jehovas vredes dag var der ingen der undslap eller overlevede;+de børn jeg havde født* og opfostret, blev udslettet af min fjende.+

Fodnoter

Bogst.: “alle horn i Israel”.
Bogst.: “trådt”, dvs. sat streng på.
Eller “tilintetgjort”.
Bogst.: “opsluge”.
Eller “undervisning; vejledning”.
Bogst.: “jomfruer”.
Bogst.: “Mine indvolde”.
En poetisk personificering, måske for at udtrykke medlidenhed eller sympati.
Bogst.: “Hvor er der korn og vin?”
Bogst.: “har åbnet munden mod”.
Bogst.: “løftet dine modstanderes horn”.
Bogst.: “dit øjes datter”.
Eller “deres livsfrugt”.
Bogst.: “jomfruer”.
Eller “frembragt sunde og raske”.

Studienoter

Medieindhold