Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Milepæle i fremstillingen af bibler på afrikanske sprog

Milepæle i fremstillingen af bibler på afrikanske sprog

Milepæle i fremstillingen af bibler på afrikanske sprog

OPRIGTIGE bibellæsere i Europa og Nordamerika indså for længe siden nødvendigheden af at folk i Afrika fik mulighed for at læse Guds ord på deres eget sprog. For at fremme denne ædle sag rejste mange til Afrika for at lære afrikanske sprog. I nogle tilfælde måtte de give et sprog en skriftlig form og udarbejde ordbøger. Derefter tog de fat på at oversætte Bibelen til mange forskellige afrikanske sprog. Det var ikke nogen let opgave. The Cambridge History of the Bible forklarer: „En oversætter var måske nødt til at søge i årevis før han fandt de rigtige betegnelser for selv de enkleste og mest grundlæggende kristne begreber.“

Som de første fik tswanafolket i 1857 en oversættelse af hele Bibelen på et afrikansk sprog der ikke tidligere fandtes på skrift. * Denne bibel blev trykt og indbundet i flere dele og udkom ikke som en samlet bog. Med tiden blev der også udgivet bibeloversættelser på andre afrikanske sprog. Mange af disse tidlige oversættelser til afrikanske sprog brugte Guds navn, Jehova, både i De Hebraiske Skrifter („Det Gamle Testamente“) og i De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“). Men reviderede udgaver og nye oversættelser blev udfærdiget af personer der ikke havde respekt for Bibelens forfatter, Jehovas, hellige navn. I stedet fulgte de den overtroiske jødiske tradition med at erstatte det guddommelige navn med titler som Gud eller Herre. For gudhengivne mennesker opstod der derfor et behov for bibeloversættelser som genindførte det guddommelige navn.

Siden 1980’erne har Jehovas Vidners Styrende Råd gjort en organiseret indsats for at få Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter oversat til adskillige afrikanske hovedsprog. Resultatet har været at hundredtusinder af afrikanere som elsker Bibelen, i dag kan læse Ny Verden-Oversættelsen på deres modersmål. Indtil nu er denne oversættelse helt eller delvist oversat til 17 oprindeligt hjemmehørende afrikanske sprog.

For læserne af disse bibeloversættelser på afrikanske sprog er det en stor glæde at eje en bibel som anvender Guds herlige navn, Jehova. Som eksempel kan nævnes beretningen om dengang Jesus rejste sig i synagogen i Nazaret og bekendtgjorde hvorfor han var kommet, hvorefter han læste et stykke fra Esajas’ skriftrulle hvori hans Faders navn forekommer. (Esajas 61:1, 2) Ifølge Ny Verden-Oversættelsen lød Jesu ord i Lukasevangeliet: Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige; han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertvungne bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.“ — Lukas 4:18, 19.

I august 2005 blev der nået endnu en milepæl i forbindelse med fremstillingen af bibler på afrikanske sprog. På Jehovas Vidners afdelingskontor i Sydafrika blev der i denne måned trykt og indbundet over 76.000 eksemplarer af Ny Verden-Oversættelsen på sprog der tales i Afrika, deriblandt 30.000 bibler på shona. Denne bibeloversættelse blev udgivet ved Jehovas Vidners områdestævne „Lydighed mod Gud“ i Zimbabwe.

I løbet af denne mindeværdige måned kunne gæster på det sydafrikanske afdelingskontor se hvordan bibler på afrikanske sprog blev fremstillet. „Jeg var både meget glad og opstemt over at få lov at være med i fremstillingen af Ny Verden-Oversættelsen på shona og andre afrikanske sprog,“ sagde Nhlanhla, et af betelfamiliens medlemmer som arbejder i bogbinderiet. De andre medlemmer af den sydafrikanske betelfamilie deler hans begejstring.

For folk i Afrika vil det nu være både hurtigere og billigere at skaffe en ny bibel end tidligere da biblerne blev trykt i andre verdensdele og sendt dertil. Men det vigtigste er at afrikanere nu har let adgang til en nøjagtig oversat bibel der bruger Bibelens forfatter, Jehova Guds, store og hellige navn.

[Fodnote]

^ par. 3 I 1835 var Bibelen oversat til malagassisk, som tales i Madagaskar, og i 1840 udkom den på amharisk, som tales i Etiopien. Begge disse sprog eksisterede som skriftsprog længe inden Bibelen blev oversat.

[Illustration på side 12]

Guds navn i en bibel på tswana udgivet i 1840

[Kildeangivelse]

Harold Strange Library of African Studies

[Illustration på side 13]

Besøgende fra Swaziland ser hvordan man fremstiller nye bibler på det sydafrikanske afdelingskontor