Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mand og kvinde — Skabt for hinanden

Mand og kvinde — Skabt for hinanden

 Mand og kvinde — Skabt for hinanden

MÆND og kvinder har altid følt sig tiltrukket af hinanden. Sådan har Jehova Gud forordnet det. Han så at det ikke var godt for det første menneske, Adam, at være alene og skabte derfor en „medhjælp [til ham], som et modstykke til ham“.

Jehova lod en dyb søvn falde over Adam. Derpå tog han et af Adams ribben og „byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget . . . , og førte hende hen til Adam“. Da Adam så denne smukke skabning, blev han så begejstret at han udbrød: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ Med sine fuldkomne, feminine træk og egenskaber var Eva i høj grad elskelig. Og den fuldkomne og maskuline Adam havde en værdighed som helt naturligt indgød respekt. De var skabt for hinanden. Bibelen siger: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 Mosebog 2:18-24.

I dag er det imidlertid helt almindeligt at familier opløses, og forholdet mellem mand og kvinde er ofte præget af fysisk og verbal vold eller domineret af selviskhed. Konkurrenceånd mellem kønnene har medvirket til at skabe konflikt og uenighed. Alt dette strider imod Guds hensigt med manden og kvinden. Manden blev skabt til at varetage en vigtig opgave. Kvinden skulle indtage en unik og meget betydningsfuld plads ved hans side, og meningen var at de skulle samarbejde harmonisk. Lige fra menneskehedens begyndelse har gudfrygtige mænd og kvinder trofast prøvet at udfylde den plads Jehova har tildelt dem, og det har bidraget til deres lykke og tilfredshed. Hvilken opgave har de fået hver især, og hvordan kan de varetage den på en god måde?

[Illustration på side 3]

Manden og kvinden er skabt til at varetage en meningsfyldt opgave i Guds ordning