Et segl der ’tilhører Jukal’

I DET syvende århundrede f.v.t. gennembrød den kaldæiske hersker, kong Nebukadnezar, Jerusalems forsvar. Han afbrændte byen og nedbrød dens mure. Desuden tog han Judas konge, Zedekias, til fange og blindede ham. Også „alle Judas fornemme dræbte Babylons konge“. — Jeremias 39:1-8.

Jukal, søn af Sjelemja, var højst sandsynligt blandt disse fornemme, eller fyrster, som blev dræbt af babylonierne. Der findes en slags efterskrift til denne Jukals historie. Men inden vi kommer nærmere ind på det, vil vi se hvad Bibelen siger om Jukal og forholdene på hans tid.

„De vil ikke kunne klare sig imod dig“

Jehova gav profeten Jeremias til opgave at forkynde et domsbudskab mod Juda og Jerusalem. Gud fortalte Jeremias at Judas konger, fyrster, præster og folk ville „kæmpe imod“ ham. „Men de vil ikke kunne klare sig imod dig, ’for jeg er med dig,’“ sagde Jehova. — Jeremias 1:17-19.

Under babyloniernes belejring af Judas hovedstad, Jerusalem, sendte kong Zedekias to gange bud til Jeremias for at finde ud af om Nebukadnezar ville trække sig tilbage fra byen og for at anmode profeten om at bede til Gud om at det måtte ske. En af kongens udsendinge var Jukal. Ifølge Guds budskab gennem Jeremias ville babylonierne, eller kaldæerne, ødelægge byen. Enhver af Jerusalems indbyggere som forblev i byen, ville dø af hungersnød, pest eller ved sværdet. Omvendt ville de der gik over til kaldæerne, overleve. Judas fyrster var rasende over Jeremias’ ord! — Jeremias 21:1-10; 37:3-10; 38:1-3.

Jukal var en af fyrsterne der i en opfordring til Zedekias sagde: „Lad dog denne mand [Jeremias] lide døden, for han svækker . . . hænderne hos de stridsmænd der er tilbage.“ Og denne ondskabsfulde Jukal var også med til at kaste Jeremias i en dyndfyldt cisterne, hvorfra profeten senere blev reddet. (Jeremias 37:15; 38:4-6) Jeremias overlevede Jerusalems ødelæggelse fordi han havde adlydt Jehova, men Jukal mistede åbenbart livet da det jødiske system, som han havde sat sin lid til, blev ødelagt.

En interessant efterskrift

Efterskriften til Jukals historie kan siges at være „skrevet“ i Jerusalem så sent som i år 2005. Arkæologer var i gang med at grave i et område hvor de håbede at finde kong Davids  palads, og de fandt et omfattende stenbyggeri som de mener blev ødelagt da babylonierne indtog Jerusalem på Jeremias’ tid.

Hvorvidt dette byggeri er Davids palads, vides endnu ikke. Men arkæologerne fandt en genstand som de var i stand til at identificere — det én centimeter brede seglaftryk af ler som er vist på side 14. Det forseglede engang et dokument der for længst er gået i opløsning. På aftrykket står der: „Tilhører Jehukal, søn af Sjelemjahu, søn af Sjovi.“ Aftrykket stammer åbenbart fra et segl der tilhørte Jeremias’ modstander Jehukal, eller Jukal, Sjelemjas søn.

Arkæologen Eilat Mazar, som tydede seglaftrykket, skriver at Jehukal nu er „den anden kongelige minister“ hvis navn man har fundet på seglaftryk i Davidsbyen. Den første var Gemarja, Sjafans søn. *

Vores tro på Guds ord er ikke afhængig af arkæologiske fund; men opfyldelsen af inspirerede profetier er et godt grundlag for at tro på Bibelen. Historiske kendsgerninger viser at Jeremias’ ord angående Jerusalems ødelæggelse var sande. Den vanærende død som Jeremias’ modstandere led, kan styrke os i overbevisningen om at hvis vi er trofaste som Jeremias, vil vores fjender ’ikke kunne klare sig imod os, fordi Jehova er med os’.

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Jeremias bukkede ikke under for forsøg på at presse ham til at udvande Guds budskab

[Kildeangivelse på side 14]

Gabi Laron/Institute of Archaeology/ Hebrew University ©Eilat Mazar