Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vis kærlighed og respekt ved at vogte din tunge

Vis kærlighed og respekt ved at vogte din tunge

 Vis kærlighed og respekt ved at vogte din tunge

„Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ — EFESERNE 5:33.

1, 2. Hvilket vigtigt spørgsmål bør alle gifte stille sig selv, og hvorfor?

FORESTIL dig at du fik en gave der var pakket smukt ind og bar en mærkat med ordlyden: „Forsigtig!“ Hvordan ville du behandle pakken? Der er nok ingen tvivl om at du ville gøre alt hvad du kunne, for ikke at komme til at beskadige den. Hvad med ægteskabets gave?

Til de unge kvinder Orpa og Rut sagde den israelitiske enke No’omi: „Måtte Jehova lade jer finde [give til jer, fodnote] et trygt hjem, hver især i sin mands hus.“ (Rut 1:3-9) No’omi antydede således at en ægtemand er en gave fra Jehova, noget han har givet. Og om en god hustru siger Bibelen: „Hus og velstand er arv fra fædre, men en hustru med indsigt er fra Jehova.“ (Ordsprogene 19:14) Hvis du er gift, bør du altså betragte din ægtefælle som en gave fra Gud. Hvordan behandler du den gave Gud har givet dig?

3. Hvilken vejledning i Efeserbrevet gør ægtefæller klogt i at følge?

Til kristne i det første århundrede skrev apostelen Paulus: „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:33) Vi vil nu se på hvordan ægtemænd og hustruer kan følge denne vejledning når de taler til hinanden.

Pas på den ’uregerlige og skadelige’ tunge

4. Hvordan kan tungen gøre enten skade eller gavn?

4 Bibelskribenten Jakob sagde om tungen at den er „uregerlig, skadelig . . . fuld af dødbringende gift“. (Jakob 3:8) Jakob var opmærksom på den vigtige sandhed at en uregerlig tunge er destruktiv. Han kendte uden tvivl det bibelske ordsprog der siger at tankeløse ord er som „sværdhug“. Som modsætning siger ordsproget at „de vises tunge læger“. (Ordsprogene 12:18) Ja, ord kan have en magtfuld virkning. De kan såre, eller de kan læge. Hvilken virkning har dine ord på din ægtefælle? Hvordan ville han eller hun mon besvare det spørgsmål?

5, 6. Hvilke faktorer gør det vanskeligt for nogle at vogte tungen?

5 Hvis nedbrydende tale har sneget sig ind i dit ægteskab, kan du ændre situationen til det bedre. Men det vil kræve en indsats. Hvorfor?  Blandt andet fordi vi har det ufuldkomne kød at kæmpe med. Den nedarvede synd øver en negativ indvirkning på vores tankegang og måde at tale på. Jakob skrev: „Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ — Jakob 3:2.

6 Ud over den menneskelige ufuldkommenhed kan det familiemiljø man er vokset op i, præge ens brug af tungen. Nogle kommer fra hjem hvor forældrene var „uforsonlige, . . . uden selvbeherskelse, vilde [brutale, da. aut.]“. (2 Timoteus 3:1-3) Ofte viser børn der er vokset op i et sådant miljø, lignende karaktertræk når de selv bliver voksne. Naturligvis kan hverken ufuldkommenhed eller en uheldig baggrund bruges som en undskyldning for at tale uvenligt til andre. Men når vi er opmærksomme på disse faktorer, hjælper det os til at forstå hvorfor det kan være en særlig stor udfordring for nogle at vogte tungen mod skadelig tale.

Undgå fornærmende udtalelser

7. Hvad mente Peter da han formanede kristne til at ’aflægge alle former for bagtalelse’?

7 Uanset hvad grunden er til at man taler uvenligt og sårende til sin ægtefælle, kunne det vidne om at man mangler kærlighed til og respekt for den anden. Peter formanede med god grund kristne til at ’aflægge alle former for bagtalelse’. (1 Peter 2:1) Det græske ord der her er oversat med „bagtalelse“, betyder egentlig „fornærmende udtalelser“. Det indeholder tanken om at ’skyde mennesker med ord’, en træffende beskrivelse af virkningerne af en uregerlig tunge. Peter Schindlers oversættelse gengiver ordet med „nedrakning“.

8, 9. Hvad kan blive resultatet af fornærmende tale, og hvorfor bør ægtefæller undgå det?

8 Det er måske ikke alle der opfatter det at have en grov omgangstone som et alvorligt problem, men tænk på hvad der sker når en ægtemand eller hustru bruger sårende ord. Hvis man kalder sin ægtefælle dum, doven eller selvisk, antyder man faktisk at hans eller hendes karakter kan sammenfattes i dette ene nedsættende ord. Det er virkelig ukærligt. Og hvad med overdrevne beskyldninger der fremhæver en ægtefælles svagheder? Er udtalelser som „Du kommer altid for sent!“ eller „Du lytter aldrig til mig!“ ikke overdrevne? De vil uundgåeligt få den anden til at gå i forsvarsposition, og det kan sætte gang i en ophedet diskussion. — Jakob 3:5.

9 Fornærmende eller nedsættende tale belaster et ægteskab og kan få alvorlige konsekvenser. Ordsprogene 25:24 siger: „Det er bedre at bo i et hjørne på taget end at dele hus med en splidagtig kvinde.“ Det samme kan naturligvis siges om en splidagtig mand. Når den ene part i ægteskabet udsætter den anden for hårde ord, vil det med tiden undergrave forholdet og få modparten til at føle sig forsmået, måske endda uværdig til at blive elsket. Det er derfor vigtigt at vogte tungen. Men hvordan gør man det?

Vi må ’tøjle tungen’

10. Hvorfor er det vigtigt at vogte sin tunge?

10 „Tungen kan intet menneske tæmme,“ står der i Jakob 3:8. Ikke desto mindre må vi gøre vores bedste for at tøjle den. Det kan sammenlignes med at en rytter bruger et bidsel for at styre hestens bevægelser. Jakob siger også: „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse er forgæves.“ (Jakob 1:26; 3:2, 3) Disse ord viser at det har stor betydning hvordan du bruger din tunge. Det berører mere end forholdet til din ægtefælle; det berører selve dit forhold til Jehova Gud. — 1 Peter 3:7.

11. Hvordan kan man måske hindre en uoverensstemmelse i at udvikle sig til en ophedet diskussion?

11 Du gør klogt i at tænke over hvordan  du taler til din ægtefælle. Hvis der opstår en stressfyldt situation, så prøv at mindske spændingen. Lad os se på noget der engang skete i Isak og Rebekkas liv. Situationen er beskrevet i Første Mosebog 27:46–28:4. „Rebekka [sagde] til Isak: ’Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre. Hvis Jakob nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?’“ Der er ikke noget der tyder på at Isak kom med et skarpt svar. Nej, han sendte deres søn Jakob af sted for at finde en gudfrygtig hustru der sikkert ikke ville volde Rebekka sorg. Forestil dig at der opstår en uoverensstemmelse mellem en mand og hans kone. Hvis man taktfuldt går over fra at sige „du“ til at sige „jeg“, kan det hindre en mindre uoverensstemmelse i at udvikle sig til en ophedet diskussion. I stedet for at sige: „Du bruger aldrig tid på mig!“ kunne man for eksempel sige: „Jeg ville ønske at vi kunne bruge noget mere tid sammen.“ Fokusér på problemet, ikke kun på personen. Undgå tendensen til at analysere hvem der har ret, og hvem der har uret. Romerbrevet 14:19 giver følgende tilskyndelse: „Lad os . . . jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse“.

Aflæg ’bitterhed, harme og vrede’

12. Hvad bør vi bede om for at kunne styre tungen, og hvorfor?

12 At vogte tungen indebærer mere end at være forsigtig med hvad man siger. I virkeligheden kommer det vi siger, jo fra hjertet, ikke fra munden. Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) For at kunne styre tungen kan det derfor være nødvendigt at bede som David: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ — Salme 51:10.

13. Hvordan kan bitterhed, harme og vrede føre til spottende og sårende ord?

13 Paulus tilskyndede efeserne til ikke kun at undgå sårende ord, men også til at bekæmpe følelserne bag dem. Han skrev: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Efeserne 4:31) Læg mærke til at Paulus før han omtalte „skrigen og spot“, nævnte „bitterhed og harme og vrede“. Hvis man inderst inde koger af vrede, er der risiko for at det ender i et følelsesudbrud med kaskader af sårende ord. Spørg derfor dig selv: ’Huser mit hjerte bitterhed og vrede? Bliver jeg „let forbitret“?’ (Ordsprogene 29:22) Hvis det er tilfældet, må du bede Gud om hjælp til at overvinde disse tendenser og vise selvbeherskelse så du kan hindre din vrede i at komme i udbrud. Salme 4:4 siger: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ Hvis sindene er ved at komme i kog og du er bange for at miste selvbeherskelsen, så følg tilskyndelsen i Ordsprogene 17:14: „Forsvind . . . før striden bryder ud.“ Hold en pause indtil faren er drevet over.

14. Hvordan kan krænkede følelser påvirke et ægteskab?

14 Det er ikke let at styre følelser som vrede og harme, især ikke hvis de udspringer af det Paulus kaldte „bitterhed“. Det græske ord Paulus her brugte, er blevet defineret som noget der kendetegner „en krænket ånd der modsætter sig forsoning“, og som ’et nag der holder regnskab med forurettelser’. Nogle gange kan fjendtlige følelser hænge som en tyk tåge mellem manden og konen, og det er en tilstand der kan vare længe. Hvis der ikke bliver løst helt op for noget som den ene føler sig krænket over, kan det ende med foragt og følelsesmæssig kulde. Men det nytter ingenting at blive ved med at føle sig krænket over tidligere forurettelser. Sket er sket, og når noget er tilgivet, skal man glemme det. Kærligheden „holder ikke regnskab med hver en forurettelse“. — 1 Korinther 13:4, 5.

15. Hvad vil hjælpe dem der har vænnet sig til at bruge hårde ord, til at ændre deres måde at tale på?

 15 Hvad nu hvis det i dit barndomshjem var almindeligt at tale hårdt til hinanden, og det derfor er blevet en vane for dig? Det er muligt for dig at lave om på det. På mange af livets områder har du jo allerede sat nogle grænser for hvordan du vil opføre dig, og for hvad du vil tillade dig selv at gøre. Hvor vil du trække grænsen når det drejer sig om din tale? Vil du holde inde før dine ord bliver grove? Du vil uden tvivl ønske at rette dig efter det der siges i Efeserbrevet 4:29: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund.“ Det kræver at du ’affører dig den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifører dig den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den’. — Kolossenserne 3:9, 10.

Nødvendigt med „fortroligt samråd“

16. Hvorfor skader „den kolde krigs taktik“ et ægteskab?

16 Det nytter ingenting — og kan volde stor skade — når en mand eller hustru griber til „den kolde krigs taktik“. Det er ikke altid for at straffe ægtefællen, men er måske et udslag af frustration eller skuffelse. Hvis man nægter at tale til hinanden, skaber det imidlertid endnu flere spændinger i forholdet, og det løser på ingen måde det aktuelle problem. Som en gift kvinde udtrykker det: „Når vi endelig begynder at tale sammen igen, viger vi begge to uden om problemet og får det ikke løst.“

17. Hvad bør kristne der har problemer i ægteskabet, gøre?

17 Hvis der bliver ved med at være spændinger i et ægteskab, findes der ingen nemme løsninger. Ordsprogene 15:22 siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,  men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ Du bliver nødt til at sætte dig ned sammen med din ægtefælle og drøfte problemet igennem. Lyt frem for alt med et åbent sind og hjerte. Hvis tingene går i hårdknude, hvorfor så ikke søge hjælp hos de ældste i den kristne menighed? De er godt kendt med Bibelen og har erfaring i at anvende dens principper. Sådanne mænd er „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. — Esajas 32:2.

Du kan vinde kampen

18. Hvilken kamp beskrives i Romerbrevet 7:18-23?

18 Det er en kamp at tøjle sin tunge. Det er det også at styre sine handlinger. Apostelen Paulus beskrev den udfordring han stod over for, med ordene: „Jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der intet godt; for det gerne at ville ligger mig nær, men det at udvirke det rette, gør ikke. For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ På grund af „syndens lov som er i [vores] lemmer“, er vi tilbøjelige til at misbruge vores tunge og andre dele af legemet. (Romerne 7:18-23) Men vi bliver nødt til at tage kampen op — og med Guds hjælp kan vi vinde den.

19, 20. Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe gifte mænd og kvinder til at tøjle tungen?

19 I et forhold der er kendetegnet af kærlighed og respekt, er der ikke plads til tankeløse og hårde ord. Tænk på det eksempel Guds søn var i den henseende. Jesus talte aldrig til sine disciple med sårende ord. Selv den sidste aften Jesus levede som menneske på jorden og apostlene diskuterede hvem af dem der var størst, skældte han dem ikke ud. (Lukas 22:24-27) Bibelens formaning lyder: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ — Efeserne 5:25.

20 Hvad så med hustruen? Hun „skal have dyb respekt for sin mand“. (Efeserne 5:33) Ville en hustru der respekterer sin mand, råbe skældsord efter ham? „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias,“ skrev Paulus, „og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Hustruer skal underordne sig deres hoved ligesom Messias underordner sig sit Hoved. (Kolossenserne 3:18) Skønt intet ufuldkomment menneske til fuldkommenhed kan efterligne Jesus, vil det at ægtemænd og hustruer bestræber sig for at „følge lige i hans fodspor“, hjælpe dem til at vinde kampen mod misbrug af tungen. — 1 Peter 2:21.

Hvad har du lært?

• Hvordan kan en uregerlig tunge skade et ægteskab?

• Hvorfor er tungen svær at tøjle?

• Hvad hjælper os til at styre vores tale?

• Hvad skal man gøre hvis man har problemer i ægteskabet?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 24]

Ældste giver bibelsk vejledning