Spørgsmål fra læserne

Hvordan kunne Samson røre ved ligene af nogle han havde dræbt, og stadig være nasiræer?

I det gamle Israel kunne man frivilligt aflægge løfte om at ville være nasiræer i en vis tid. * En af de begrænsninger som var pålagt nasiræeren, lød: „Så længe han holder sig adskilt for Jehova, må han ikke komme hen til nogen død sjæl. Han må end ikke gøre sig uren ved sin fader eller sin moder eller sin broder eller sin søster når de dør.“ Hvad nu hvis nogen døde „ganske pludseligt i nærheden af ham“ og han kom til at røre ved liget? Så ville han blive uren som nasiræer, og derfor hed det i forskrifterne: „De tidligere dage medregnes ikke.“ Det betød at han på ny måtte gennemgå en renselsesceremoni og begynde forfra som nasiræer. — 4 Mosebog 6:6-12.

Samson var imidlertid nasiræer i en anden forstand. Før hans fødsel havde Jehovas engel sagt til hans mor: „Se, du skal blive gravid og føde en søn, og ingen ragekniv må komme på hans hoved, for en Guds nasiræer er hvad drengen skal være fra moders liv; og han skal være den der begynder at frelse Israel af filistrenes hånd.“ (Dommerne 13:5) Samson aflagde ikke noget nasiræerløfte. Han var udvalgt af Gud til at være nasiræer, og han var det på livstid. Den begrænsning at han ikke måtte røre ved lig, kunne ikke gælde i hans tilfælde, for hvordan kunne han, hvis han kom til at røre ved et lig, begynde forfra på en nasiræerstand der begyndte ved hans fødsel og skulle vare hele livet? Kravene til dem der var nasiræere på livstid, afveg åbenbart i visse henseender fra dem der gjaldt for frivillige nasiræere.

I Bibelen nævnes tre der var nasiræere på livstid — Samson, Samuel og Johannes Døber. Lad os se på hvordan Jehovas befaling lød til dem. Som tidligere nævnt måtte Samson ikke klippe sit hår. Og om Samuel aflagde Hanna følgende løfte endnu inden han var undfanget: „[Jeg vil] give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“ (1 Samuel 1:11) Om Johannes Døber sagde Jehovas engel: „Vin og stærk drik må han ikke drikke.“ (Lukas 1:15) Desuden havde Johannes „en klædning af kamelhår og et læderbælte om lænden, og hans mad var græshopper  og vild honning“. (Mattæus 3:4) Ingen af disse tre fik påbud om ikke at røre ved en død sjæl, et lig.

Selvom Samson var nasiræer, var han blandt de dommere som Jehova lod fremstå for at frelse israelitterne fra deres fjender. (Dommerne 2:16) Under udførelsen af denne opgave kom han selvsagt i berøring med ligene af nogle han havde dræbt. Ved en lejlighed slog han således 30 filistre ihjel og afførte dem deres klæder. Senere slog han fjenderne „sønder og sammen, så de led et stort tab“. Og ved en lejlighed tog han en frisk æselkæbe og slog et tusind mand ihjel med den. (Dommerne 14:19; 15:8, 15) Alt dette gjorde Samson med Jehovas hjælp og støtte. Han nævnes i Bibelen blandt dem der udmærkede sig ved deres store tro, og er dermed et eksempel for os. — Hebræerne 11:32; 12:1.

Viser den udtalelse at Samson sønderrev en løve „ligesom man sønderriver et kid“, at det var almindeligt at sønderrive gedekid på den tid?

Der findes ingen vidnesbyrd om at det var almindeligt i Israels dommertid at man sønderrev gedekid. Der siges i Dommerne 14:6: „Da virkede Jehovas ånd på [Samson], så han sønderrev den [en ung løve med manke] ligesom man sønderriver et kid, og der var slet intet våben i hans hånd.“ Udtrykket skal sikkert blot tjene som en illustration, et billede der bruges som en sammenligning.

Udtrykket „han sønderrev den“ kan forstås på to måder. Enten sønderrev han løven ved at rive kæberne fra hinanden, eller han sønderrev den lem for lem. Hvis han gjorde det på den førstnævnte måde, kunne man forestille sig at det ville være muligt for en mand at gøre det samme ved et gedekid. I så fald skal sammenligningen vise at det var lige så let for Samson at gøre det af med løven med de bare hænder som hvis der havde været tale om et gedekid. Men hvad nu hvis Samson dræbte løven ved at sønderrive den lem for lem? I så fald kan udtrykket ikke opfattes som andet og mere end et billede. Pointen ville da være at Jehovas ånd gav Samson kraft til at gøre noget som krævede en ganske usædvanlig fysisk styrke. I begge tilfælde illustrerer sammenligningen i Dommerne 14:6 at det med Jehovas hjælp var lige så let for Samson at sønderrive en stor og stærk løve, som det ville være for et almindeligt menneske at sønderrive et gedekid.

[Fodnote]