Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Oleh_Slobodeniuk/E+ via Getty Images

Gud lover at vores planet har en fremtid

Gud lover at vores planet har en fremtid

“Jorden er mere robust end vi troede.”

Den konklusion nåede en gruppe internationale forskere frem til i en rapport om klimaforandringer. Hvis du tror på en Skaber der har omsorg for mennesker, får den konklusion dig måske til at tænke på de utrolige processer Gud har skabt jorden med – processer der viser at den er designet til at opretholde liv.

Men i betragtning af hvor meget mennesker ødelægger jorden, er det nemt at se at der skal mere til. Jordens processer i sig selv kan simpelthen ikke følge med. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil gøre noget ved det?

Bibelversene i boksen forsikrer os om at vores skønne hjem, jorden, vil blive reddet.

  • Gud har skabt vores planet. “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” – 1. Mosebog 1:1

  • Gud er jordens ejer. “Jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova.” aSalme 24:1

  • Gud har skabt vores planet til at blive ved med at eksistere. “Jorden består for evigt.” – Prædikeren 1:4

  • Gud lover at der altid vil være liv på jorden. “Den sande Gud, han der skabte jorden, ... dannede den til at være beboet.” – Esajas 45:18

  • Gud lover at jorden vil være menneskers hjem for altid. “De retfærdige vil komme til at eje jorden, og de vil bo på den for evigt.” – Salme 37:29

Jehova har designet jorden så den kan holde til at mennesker bor på den og udnytter dens ressourcer fornuftigt. Ifølge Bibelen har han fastsat en tid hvor han vil sætte en stopper for den rovdrift der er ved at ødelægge vores planet. – Åbenbaringen 11:18

Bibelen lover at Gud til den tid vil gøre jorden til et smukt og rent paradis, og at han vil ‘åbne sin hånd og mætte alt hvad der lever, med hvad det ønsker’. – Salme 145:16

a Jehova er Guds navn. – Salme 83:18.