Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

I skyggen af en slumrende kæmpe

I skyggen af en slumrende kæmpe

 I skyggen af en slumrende kæmpe

Der har altid hersket mystik om vulkaner. De kan slumre i århundreder for så pludseligt at vågne og i løbet af få minutter sprede død og ødelæggelse i et stort område.

INGEN sætter spørgsmålstegn ved om vulkaner er farlige. I de sidste tre århundreder har hundredtusinder mistet livet som følge af vulkanudbrud. De fleste mennesker bor ganske vist på sikker afstand af disse slumrende kæmper, men millioner er bosiddende i nærheden af aktive vulkaner. For eksempel ligger vulkanen Pichincha ikke langt fra Quito, hovedstaden i Ecuador. Vulkanen Popocatepetl, som på aztekisk betyder ’det rygende bjerg’, ligger cirka 60 kilometer fra Mexico City. Storbyerne Auckland i New Zealand og Napoli i Italien ligger begge på eller ved foden af vulkaner. Alt i alt lever millioner med den risiko at jordens naturkræfter pludselig buldrer voldsomt og vækker en sovende kæmpe.

En farlig kæmpe

Napolitanerne har levet i sameksistens med Vesuv i omkring 3000 år. Denne vulkan ligger kun 11 kilometer fra Napoli. Vesuv er egentlig en kegle som er dannet i den gamle vulkan Monte Somma, og regnes blandt de farligste vulkaner på jorden. Eftersom vulkanens nederste del befinder sig under havniveau, er den langt større end den umiddelbart ser ud til.

Vesuv har været aktiv i en meget lang periode og er kommet i udbrud mere end 50 gange siden det berømte udbrud i 79 e.v.t, som ødelagde byerne Pompeji og Herculaneum. Cirka 4000 blev dræbt under et voldsomt udbrud i 1631. Det var på det tidspunkt det blev almindeligt at bruge ordet „lava“, som er afledt af det latinske ord labi der betyder „glide“, idet det rammende beskriver hvordan lavaen løber ned ad Vesuvs stejle skråninger.

Op gennem århundrederne er Vesuv blevet ved med at ulme. Den kom i udbrud i 1944 under den anden verdenskrig og sendte en sky af aske ned over de allierede tropper. De nærliggende byer Massa og San Sebastiano blev dækket af aske. Det samme blev den berømte funiculaire, eller svævebane, der lå på Vesuvs bjergside. Denne svævebane blev kendt viden  om på grund af den italienske sang „Funiculì, funiculà“.

Når man ser hvordan livet udfolder sig i Napoli, kunne man godt få den tanke at indbyggerne ikke er klar over at de befinder sig i en farezone. Turister beundrer historiske og arkitektoniske mindesmærker. Butikker og caféer summer af liv, og Napolibugten er oversået med hvide sejl. Vesuv, som stadig er en populær turistattraktion, betragtes snarere som en rar ven end en farlig, slumrende kæmpe.

Auckland — en by på vulkaner

Havnebyen Auckland i New Zealand er overstrøet med vulkankegler. Byens mere end en million indbyggere er omgivet af 48 små vulkaner. Landsænkninger som er opstået efter vulkanudbrud, danner to havne, og de omkringliggende øer er rester fra vulkansk aktivitet. Den 600 år gamle ø Rangitoto hæver sig op over vandet med samme symmetriske kontur som Vesuv og er den mest iøjnefaldende af dem. Under øens tilblivelse blev en nærliggende maorisk landsby begravet i aske.

Indbyggerne i Auckland har lært at leve med vulkanerne. Vulkankeglen Maungakiekie fungerer i dag som offentlig park og fårefarm  midt inde i byen. Nogle vulkaner er nu søer, parker, eller sportspladser, og man har endda anlagt en kirkegård på en vulkan. Mange indbyggere har valgt at bosætte sig på skråningen af en vulkan på grund af den smukke panoramaudsigt.

Da Auckland-området blev beboet, først af maorierne og for 180 år siden af europæere, var det nok de færreste af dem der skænkede den vulkanske fortid en tanke. De hæftede sig i stedet ved at landområdet lå nær ved havet — og at jorden var næringsrig. Det sidste er også kendetegnende for vulkansk jord i andre dele af verden. I Indonesien, for eksempel, giver rismarkerne størst udbytte i de egne der ligger tæt ved aktive vulkaner. I de bedste landbrugsområder i det vestlige USA er jorden hovedsagelig et produkt af vulkansk aktivitet. Hvis et stykke land dækkes af lava under et vulkanudbrud, vil vegetationen, under de rigtige omstændigheder, spire frem mindre end et år efter.

Varslingssystemer

Mange spørger nok: ’Er det ikke forbundet med en vis risiko at bo i nærheden af en vulkan?’ Jo, det er det selvfølgelig. Men forskere kan nøje overvåge jordskælv og vulkansk aktivitet. For eksempel holder USA’s geologiske institut et vågent øje med aktive vulkaner jorden over — deriblandt vulkanerne i Napoli og Auckland, hvor der er blevet udarbejdet evakueringsplaner. Forskere kan ved hjælp af GPS-satellitter og et netværk af seismiske stationer, som foretager målinger døgnet rundt, spore magmastrømme eller registrere underjordiske bevægelser.

Vesuv er under konstant overvågning. For at være på den sikre side har de italienske myndigheder udarbejdet evakueringsplaner der gør det muligt at klare situationen i forbindelse med et udbrud af samme størrelse som det i 1631. Eksperter hævder at de der lever i farezonen, kan blive advaret og evakueret inden et udbrud.

Auckland er beliggende i et særligt vulkanområde, hvor der i stedet for udbrud fra eksisterende vulkaner kan dannes nye et andet sted. Forud for dette vil der ifølge eksperter have været en periode af nogle dages eller ugers varighed med jordskælv. Et sådant forvarsel skulle give folk tilstrækkelig tid til at  komme væk fra området og nå i sikkerhed.

Advarsler må ikke ignoreres

Selvom det har afgørende betydning at overvåge vulkaner, gavner det kun lidt hvis advarslerne ignoreres. I 1985 blev myndighederne i den colombianske by Armero advaret om at vulkanen Nevado del Ruiz når som helst kunne komme i udbrud. Fra vulkanen der lå 50 kilometer borte, lød der en ildevarslende rumlen, men folk fik blot besked på at forholde sig rolige. Mere end 21.000 omkom i de mudderstrømme der oversvømmede byen.

Sådanne katastrofer er sjældne, men man benytter de intervaller der er mellem vulkanudbruddene til at foretage yderligere forskning og træffe de nødvendige forholdsregler. Fortsat overvågning, tilstrækkelige forholdsregler og oplysningskampagner kan mindske farerne for dem der bor i skyggen af en slumrende kæmpe.

[Ramme/illustration på side 16]

VÆR FORBEREDT!

Er du parat hvis der indtræffer en naturkatastrofe? Vær opmærksom på risiciene i det område hvor du bor. Aftal på forhånd hvor medlemmerne i din familie kan mødes hvis I kommer bort fra hinanden, og hvem du vil underrette om din situation. Pak i forvejen de nødforsyninger I vil have med, som for eksempel mad, vand, en førstehjælpskasse, tøj, radioer, vandtætte lommelygter og ekstra batterier. Sørg for at have forsyninger nok til flere dage.

[Illustration på side 15]

Turister i nærheden af Vesuvs hovedkrater

[Kildeangivelse]

©Danilo Donadoni/Marka/age fotostock

[Illustration på side 15]

Napoli med Vesuv i baggrunden

[Kildeangivelse]

© Tom Pfeiffer

[Illustration på side 15]

En kunstners gengivelse af det store udbrud i år 79 e.v.t., som ødelagde byerne Pompeji og Herculaneum

[Kildeangivelse]

© North Wind Picture Archives

[Illustration på side 16]

Rangitoto, en af Aucklands mange vulkanøer

[Illustrationer på side 16, 17]

Øverst og til højre: Vulkanen Popocatepetl i Mexico

[Kildeangivelse]

AFP/Getty Images

Jorge Silva/AFP/Getty Images

[Kildeangivelse på side 14]

USGS, Cascades Volcano Observatory