Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad med kyskhedsløfter?

Hvad med kyskhedsløfter?

Hvad med kyskhedsløfter?

I DE senere år er kyskheds- eller afholdenhedsløfter som „ingen sex før ægteskabet“ blevet populære blandt unge. Sådanne løfter vidner om gode målsætninger og er i harmoni med Bibelens bud. (1 Korinther 6:18; Efeserne 5:5) Det er imidlertid tvivlsomt hvor effektive disse løfter er. I en rundspørge viste det sig at omkring 60 procent af de teenagere der havde afgivet løftet, brød det inden der var gået et år.

Nogle unges definition af „afholdenhed“ og „kyskhed“ er desuden foruroligende. Charlene C. Giannetti og Margaret Sagarese skriver i deres bog Boy Crazy!: „Eksperter forbinder det at flere og flere praktiserer oral- og endog analsex med at unge ’teknisk set’ gerne vil være jomfruer. De beslutter at så længe det ikke er samleje, er det ikke sex.“

Det er tilsyneladende en almindelig opfattelse. Efter at have interviewet over et tusind teenagere sagde en forfatter: „Det lod til at kun en eller to ud af hundrede unge mente at oralsex er sex.“ Han tilføjede: „Man må indse at det sikkert er sådan ens egen teenager — og sikkert også de børn der endnu ikke er teenagere — tænker.“

De der følger Bibelens normer, forstår at oral- og analsex — som det klart ses af udtrykkene — er sex. Bibelens påbud om at ’afholde sig fra utugt’ indbefatter alle former for seksuelle handlinger uden for ægteskabet. — 1 Thessaloniker 4:3.