Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vort ærefrygtindgydende univers — et produkt af tilfældigheder?

Vort ærefrygtindgydende univers — et produkt af tilfældigheder?

Vort ærefrygtindgydende univers — et produkt af tilfældigheder?

NOGLE siger: ’Ja, hele universet opstod ved et tilfælde’. Andre, især de der er religiøse, har en anden opfattelse. Andre igen er i tvivl. Hvad mener du?

Uanset hvilken holdning du har til dette spørgsmål, vil du sikkert medgive at vort univers er underfuldt, ja, noget helt fantastisk. Tænk for eksempel på galakserne. Man har anslået at der findes mere end 100 milliarder af dem i den synlige del af universet. Og antallet af stjerner i hver galakse varierer fra under en milliard til over en billion.

De fleste galakser er samlet i galaksehobe som kan indeholde fra nogle få snese til tusinder af galakser. Vores nabogalakse, Andromeda, er blevet kaldt tvillingen til vores Mælkevej. Disse to kolossale stjernesystemer holdes sammen af gravitationskraften og udgør sammen med et mindre antal galakser i nærheden en del af en galaksehob.

Universet består af utallige galaksehobe. Nogle af dem er af gravitationskraften bundet til andre og danner tilsammen superhobe. Kommer vi op i en endnu større målestok, mister gravitationen imidlertid sit greb. Forskerne ved at superhobene bevæger sig væk fra hinanden, og det betyder at universet udvider sig. Denne forbløffende opdagelse tyder på at universet har haft en begyndelse, og at det ved denne begyndelse havde en langt mindre størrelse og en langt større tæthed end nu. Universets „fødsel“ omtales ofte som big bang (det store brag).

Nogle forskere tvivler på at det nogen sinde vil lykkes os at finde ud af hvordan universet blev til. Andre prøver at udtænke måder hvorpå universet kunne være opstået uden at der stod en intelligens bag. Tidsskriftet Scientific American behandlede i udgaven for januar 1999 emnet „Hvordan blev universet til?“ Nogle af forskernes teorier har allerede vist sig at være mangelfulde. Scientific American bemærker: „Desværre kan det blive meget vanskeligt . . . for astronomerne at efterprøve disse teorier.“

Tanken om at universet er et produkt af tilfældigheder, forudsætter at man tror på at der er sket mange „gunstige tilfældigheder“ eller „sammentræf“, som forskerne kalder det. I universet findes der for eksempel kolossale mængder af de to simpleste atomer, brint og helium. Men tilstedeværelsen af brint er ikke den eneste forudsætning for liv. Store mængder af mere komplekse atomer, især kulstof og ilt, er også nødvendige. Forskerne har ofte spekuleret på hvordan disse vigtige atomer opstod.

Er det blot et tilfælde at de komplicerede atomer som er nødvendige for livets eksistens, bliver dannet i nogle gigantiske stjerners indre? Og skyldes det blot tilfældigheder at nogle af disse store stjerner eksploderer som supernovaer og udspyr deres værdifulde indhold af sjældne atomer? Sir Fred Hoyle, der var med til at gøre disse opdagelser, har sagt: „Jeg tror ikke at nogen forsker som undersøgte de foreliggende vidnesbyrd, kunne lade være med at drage den konklusion at kernefysikkens love er udarbejdet helt bevidst.“

Lad os se lidt nærmere på det stof vores univers består af.

[Ramme/illustration på side 4, 5]

INFLATIONSTEORIEN

Nogle mener at visse karakteristika ved det tidlige univers, eksempelvis den hastighed hvormed universet udvidede sig, kan forklares uden at inddrage en intelligens. De henviser til inflationsteorien. Men inflationsteorien beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om universets oprindelse. Den forudsætter at der eksisterede noget som universet kunne dannes af.

Ifølge inflationsteorien voksede universet på under et sekund fra en størrelse på mindre end et atom, til en størrelse der overgår vores egen galakses. Man mener at universet siden da fortsat har udvidet sig med en lavere og mere normal hastighed. Den synlige del af universet menes kun at udgøre en lille del af et meget stort univers. Inflationsteoriens fortalere hævder at selv om det synlige univers har det samme ordensprægede udseende i alle retninger, kan størstedelen af universet, som vi aldrig har set, være helt anderledes, ja måske kaotisk. „Man vil aldrig kunne efterprøve inflationsteorien ved hjælp af en test baseret på iagttagelser,“ fastslår astrofysikeren Geoffrey Burbidge. Inflationsteorien er i modstrid med de tankebaner som vidnesbyrdene fra nye observationer har givet anledning til. Hvis inflationsteorien var sand, ville det kræve en spekulativ ny fysisk kraft, antigravitation. Forskeren Howard Georgi fra Harvard University har beskrevet inflationsteorien på denne måde: „En smuk videnskabelig myte, der er mindst lige så god som enhver anden skabelsesmyte jeg nogen sinde har hørt om.“

[Illustration på side 3]

Næsten alle objekter på dette billede, som er taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopet, er galakser

[Kildeangivelse]

Side 3 og 4 (uskarpt): Robert Williams og the Hubble Deep Field Team (STScI) og NASA

[Illustration på side 4]

„Kernefysikkens love er udarbejdet helt bevidst.“ — Sir Fred Hoyle, her vist sammen med supernova 1987A

[Kildeangivelser]

Dr. Christopher Burrows, ESA/STScI og NASA

Foto med tilladelse af N.C. Wickramasinghe