Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er der sket med de „livslange ansættelser“?

Hvad er der sket med de „livslange ansættelser“?

 Hvad er der sket med de „livslange ansættelser“?

GRAHAM * arbejdede for et stort australsk firma i 37 år. Da han var sidst i halvtredserne, fik han med nogle få ugers varsel at vide at der ikke længere var behov for hans arbejdskraft. Man kan udmærket forstå hans rådvildhed, forbavselse og dybe bekymring for sin fremtidige velfærd. ’Hvad er der sket med mit gode job, som jeg troede jeg skulle have indtil jeg nåede pensionsalderen?’, tænkte Graham.

Det er selvfølgelig hverken ualmindeligt eller uhørt at man kan miste sit arbejde. Men på verdensplan er de mange afskedigelser noget nyt for den nuværende generation af arbejdstagere. Der er mange årsager til arbejdsløshed, men en af de væsentligste er rationalisering. Hvad indebærer rationalisering, og hvordan er dette begreb egentlig opstået?

Arbejdsmarkedet i forandring

Økonomierne bliver mere og mere globaliserede. Dette blev man især klar over i USA sidst i 1970’erne da virksomheder lagde mærke til at et stigende antal forbrugere købte biler, elektronik og mange andre varer der var fremstillet i udlandet.

I et forsøg på at blive konkurrencedygtig og reducere produktionsomkostningerne begyndte amerikanske firmaer at skære ned på antallet af medarbejdere og at forbedre arbejdsmetoder og udstyr. Dette skete gennem en rationaliseringsindsats. Fremgangsmåden beskrives som „dét at reducere størrelsen af en organisations arbejdsstyrke, som regel gennem en kombination af afskedigelser, førtidspensionering, forflyttelser og naturlig afgang“.

I nogle år var det hovedsagelig ansatte med manuelt arbejde der blev ramt af en sådan rationalisering. Men i slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne begyndte nedskæringerne også at brede sig til funktionærerne, især dem i mellemlederstillinger. Denne udvikling bredte sig hurtigt til alle de industrialiserede lande. Efterhånden som det økonomiske pres fortsatte, forsøgte både det offentlige og andre arbejdsgivere at opnå besparelser gennem yderligere rationalisering.

For mange arbejdere er tryghed i ansættelsen en saga blot. En fagforeningsmand siger: „Folk der har ydet 10, 15 eller 20 års trofast tjeneste, har set den underforstået permanente kontrakt blive annulleret og er blevet sat på gaden.“ Delorese Ambrose fortæller i sin bog Healing the Downsized Organization at udtrykket „organisationsmennesket“ opstod i 1956 som betegnelse for den typiske arbejdstager. Hun tilføjer: „Uanset om man var menig lønmodtager eller ledende funktionær, gav man sin økonomiske velstand, sit sociale liv og sin loyalitet til organisationen i bytte for tryghed — et job for livet. Denne pagt er tydeligvis blevet brudt i den moderne virksomhed.“

Millioner af arbejdere verden over har mistet deres job på grund af rationalisering, og ingen faggruppe er gået ram forbi. Alene i USA er et betydeligt antal mennesker blevet berørt af nedskæringerne, idet millioner af fastansatte har mistet deres job. Situationen er den samme i mange andre lande. Disse kolde tal alene kan imidlertid ikke beskrive de menneskelige lidelser som rationaliseringen har forårsaget.

De negative konsekvenser

Graham, der er omtalt i indledningen til artiklen, siger: „Det virker psykisk belastende  på én.“ Han sammenligner sin afskedigelse med „en sygdom eller et voldsomt fysisk traume“.

Når folks loyalitet ikke bliver belønnet, føler de sig svigtet fordi man ikke påskønner de ofre de har bragt for firmaet. Der sker et tillidsbrud, især når mange i ledende stillinger får store bonuser for deres rationaliseringsindsats i firmaet. På grund af det pludselige tab af indkomst står de arbejdsløse desuden i fare for ikke at kunne betale husleje, gældsforpligtelser, skolepenge og lægeregninger. De får også svært ved at bibeholde deres levestandard og deres vante fritidsinteresser. Alt dette resulterer ofte i mindreværdsfølelse og fortvivlelse.

Eftersom et stabilt og meningsfyldt arbejde i høj grad bidrager til en større selvværdsfølelse, kan man forestille sig hvor hårdt det kan være for handicappede, ufaglærte og ældre at blive arbejdsløse. En undersøgelse fra Australien viste at folk mellem 45 og 59 var i størst fare for at blive sagt op, og det er netop den aldersgruppe der har sværest ved at vænne sig til forandringen.

Hvilke muligheder har man hvis man mister sit job? At arbejde på deltid eller til en lavere løn er bestemt at foretrække frem for at være arbejdsløs. Men det kan være ensbetydende med at man må affinde sig med en lavere levestandard. Det har vist sig at kun cirka en tredjedel af de afskedigede får et nyt job der giver lige så meget i løn som det de havde før, og det er med til at belaste familielivet.

Det kan også være at man ikke føler sig tryg ved sit nuværende ansættelsesforhold. Det skyldes måske frygten for at man en dag mister det, hvilket har en snigende og nedbrydende virkning på én. Bogen Parting Company siger: „At se i øjnene at man kan miste sit job, er som at skulle vælge den bedste måde at blive ramt af en lastbil på. Det er sjældent at man når at afprøve selv de mest opfindsomme idéer fordi man som regel ikke ser lastbilen — eller ’sparekniven’ — før man bliver ramt af den.“

Hvordan bliver unge berørt af arbejdsløshed? Efter at en uddannelses- og forskningsafdeling havde foretaget en undersøgelse, blev der fremsat følgende iagttagelse: „En af de vigtigste ydre bekræftelser på at man var blevet voksen, var dét at få et fuldtidsjob. Det markerer begyndelsen til et ’rigtigt’ voksent liv i de voksnes verden og på de voksnes præmisser, med dertil hørende økonomisk uafhængighed.“ Hvis unge opfatter det at have et job som begyndelsen til deres liv som voksen, kan det følgelig tage hårdt på dem når de ikke kan finde arbejde.

Hvad man kan gøre

At tackle arbejdsløshed er blevet sammenlignet med det at gå igennem et minefelt. Bogen Parting Company siger at de mest almindelige  reaktioner den arbejdsløse oplever, er vrede, skam, frygt, bedrøvelse og selvmedlidenhed — følelser som er svære at håndtere. Forfatteren siger: „Man er blevet tildelt en svær opgave — at afgøre sin egen fremtid. Man har ikke selv bedt om denne opgave, man ved måske ikke hvordan man skal gribe den an, og lige pludselig føler man sig meget alene.“ Et af de største problemer de arbejdsløse ofte stilles over for, er at skulle fortælle familien at de er blevet afskediget.

Der findes dog praktiske måder at klare konsekvenserne af arbejdsnedskæringer på. Det første man kan gøre, er straks at drosle ned ved at overveje hvordan man kan leve mere enkelt.

Her er nogle forslag som kan hjælpe arbejdsløse til at klare den situation de er i, om end disse forslag ikke altid kan løse alle problemer. Først må man erkende at et uventet tab af job er en af vor tids realiteter. Uanset alder og erfaring bør man derfor i den måde man lever sit liv på, tage højde for at dette kan ske.

For det andet: Vær forsigtig med at stifte gæld for at skaffe dig goder ud over det nødvendige, såsom føde og klæder. Sæt tæring efter næring, og regn ikke med at du kan betale gæld med penge fra påregnede forfremmelser eller lønforhøjelser. Som den økonomiske situation er i dag, kan man muligvis ikke sætte sin lid til nogen langsigtet økonomisk plan overhovedet.

For det tredje: Spejd efter muligheder for at forenkle din tilværelse, og reducér dine økonomiske forpligtelser. Det indebærer at man afvikler gæld i forbindelse med ting der ikke er nødvendige for at man kan have en nogenlunde enkel og sund livsstil.

For det fjerde: Tag dine mål i livet, både de åndelige og de materielle, op til fornyet overvejelse. Derefter kan du vurdere om der er sammenhæng mellem dine mål og de beslutninger du træffer, samt afgøre hvordan de vil berøre dit liv.

For det femte: Det er vigtigt at man ikke længes efter at få den samme livsstil som andre der ikke lever så beskedent. Det kunne føre til at man begyndte at opdyrke et ønske om at få de samme materielle goder som de har, og blive lokket til at følge deres livsform.

Disse få forslag kan måske hjælpe dig og din familie til at undgå den snare at stole på usikker rigdom i en særdeles usikker verden samt mange af de bekymringer som er forbundet med vore dages måde at leve på.

Felix Rohatyn, tidligere investeringsrådgiver, citeres for at have sagt: „Der er noget fundamentalt forkert ved vores samfund når ét menneskes arbejdsløshed giver et andet menneske velstand.“ Ja, den nuværende verdensordning er så „fundamentalt forkert“ at den snart vil blive erstattet af en verden hvor begrebet livslange ansættelser vil få en betydning som overgår vores forestillingsevne. — Esajas 65:17-24; 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

^ par. 2 Navnet er ændret.

[Tekstcitat på side 14]

’At ét menneskes arbejdsløshed giver et andet menneske velstand, er fundamentalt forkert’

[Illustration på side 15]

Spejd efter muligheder for at forenkle din tilværelse