Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Briter og fritid

I 1999 brugte den typiske brite flere penge på fritid og forlystelser end på „mad, bolig eller nogen anden post på familiens ugentlige budget,“ skriver Londonavisen The Times. I 1968 gik kun 9 procent af familiens udgifter til fritidsfornøjelser, sammenlignet med 17 procent i dag. Forbrugerkonsulent Martin Hayward siger: „I dag har vi alle sammen langt flere penge mellem hænderne end man havde for 30 år siden. Derfor anser man i dag mange af de udgifter man har til fornøjelser, for en grundlæggende nødvendighed, hvor man tidligere betragtede dem som luksusgoder. I dag betragter de fleste det at tage på ferie som et ’behov’ snarere end et ’ønske’. Nogle anser det endda for et grundlæggende behov at holde ferie tre gange om året.“ Sammenlignet med 1968 bruger husstandene nu fire gange så mange penge på computere, stereoanlæg, fjernsyns- og videoapparater. Faktisk er hver tiende husholdning koblet på Internettet, og hver tredje har en computer.

En forfriskende lur

Ifølge avisen The New York Times virker det muligvis mod hensigten at gribe til koffein for at komme igennem den døsighed der melder sig først på eftermiddagen. „Indtagelsen af koffein efterfølges af en vis sløvhed,“ siger søvnekspert dr. James Maas fra Cornell University. „Man mindsker ikke sit søvnunderskud ved at tage kunstige stimulanser.“ Dr. Maas anbefaler at man i stedet for en kaffepause tager sig en lur; det vil „i høj grad skærpe ens iagttagelses- og beslutningsevne“. En middagslur på mindre end en halv time kan give én fornyet energi og behøver ikke at skabe vanskeligheder med at vågne op igen eller med at sove om natten, bemærker avisen. „Man skal ikke kimse ad en lille lur. Den burde have samme status som daglig motion,“ siger dr. Maas.

Vokser bomuld på får?

Ifølge en undersøgelse der for nylig er blevet bestilt af Det Europæiske Råd for Unge Landmænd, „ved halvdelen af børnene i EU-landene ikke hvor sukkeret kommer fra, og tre fjerdedele . . . ved ikke hvor bomulden kommer fra — over en fjerdedel tror at den kommer fra får“. Desuden tror hvert fjerde britiske og hollandske barn i ni-tiårsalderen at man dyrker appelsiner og oliven i deres land. Det er hovedsagelig i supermarkedet, og ikke på bondegården, at børnene kommer i kontakt med landbrugsprodukter, og det er fortrinsvis i skolen at de lærer om landbrug. Det forklarer måske delvis hvorfor arbejdet som landmand ikke tiltrækker særlig mange europæiske børn i dag. Rådet udtaler: „I gennemsnit er det kun hvert tiende af EU’s børn der ’meget gerne vil’ være landmand engang.“

Venskabet i skudlinjen

Længere arbejdsdage, flere forretningsrejser og elektronisk underholdning „der gør at vi kommer i berøring med alt muligt, bare ikke med mennesker“, påvirker venskaber i en negativ retning, oplyser avisen The Wall Street Journal. „Den tid man tilbringer med venner, bliver nedprioriteret som noget man kun af og til kan forkæle sig selv med fordi det stjæler kostbar tid fra en allerede tætpakket tidsplan,“ bemærker avisen. Men de der forsømmer venskaber, finder måske ud af at der „ikke står nogen ved deres side“ når familien rammes af en ulykke, udtaler sociolog Jan Yager. På den anden side viser undersøgelser at de der har gode venner, normalt er mindre stressede og syge, og at de måske oven i købet lever længere. Avisen skriver: „Man må gøre sig klart at det kræver en ekstra indsats at holde venskaber ved lige, ligesom det kræver noget at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed.“

Overvægtige børn

„Overvægt er et af de mest alvorlige helbredsproblemer som Asiens ungdom må slås med,“ advarer dr. Chwang Leh-chii, der er formand for ernæringseksperternes sammenslutning i Taipei, Taiwan. Der er en høj forekomst af overvægtige børn i store dele af Asien, især blandt drenge i byområder, oplyser avisen Asiaweek. En undersøgelse som man for nylig har foretaget i Beijing, viser at over 20 procent af byens folkeskoleelever er overvægtige. Asiens ungdom  bruger tilsyneladende mere og mere tid på at se fjernsyn og spille videospil. Ifølge avisen løser man ikke problemet ved at skære ned på den mængde fødevarer børnene indtager, men snarere ved at kombinere daglig motion med sund kost, en kost der hovedsagelig består af frugt og grøntsager, ikke af fede snacks. Dr. Chwang bemærker videre at et godt resultat kan opnås hvis man gør fysisk aktivitet til noget de unge morer sig med. Hvis de overvægtige børn derimod ikke ændrer deres vaner, risikerer de ifølge artiklen forhøjet blodtryk, vanskeligheder med leveren, sukkersyge og psykiske problemer.

Film kontra kirke

„Film som Terminator 2, Titanic og Star Wars giver teenagere større religiøse oplevelser end de traditionelle kirker,“ skriver Londonavisen The Independent. Dr. Lynn Clark fra centret for medieforskning ved University of Colorado har spurgt 200 unge hvilke film der bedst afspejlede deres religiøse opfattelser. Mange nævner Terminator 2, der skildrer en kamp mellem godt og ondt, hvor helten rejser tilbage i tiden for at redde et messiaslignende barn. Ved en konference i Edinburgh, Skotland, drog dr. Clark følgende slutning: „Nu sætter unge deres lid til Darth Vader og X Files som hjælp til at finde svar på livets mening. X Files har en stor tiltrækning fordi den ser nærmere på forestillingen om en ukendt magt der styrer universet. Den peger på at der er fænomener som ikke har nogen videnskabelig forklaring. Det er et religiøst spørgsmål som religionen blot ikke griber særlig godt an.“

Rygning forkorter livet

„For hver cigaret man ryger, forkorter man sit liv med 11 minutter,“ meddeler nyhedsbrevet University of California Berkeley Wellness Letter. En hel karton cigaretter ville altså koste halvanden dag af ens liv, og for hvert år hvor man daglig ryger en pakke, vil ens liv blive næsten to måneder kortere, oplyser forskere ved University of Bristol i England. Videnskabsfolk er nået til disse skøn ved at sammenligne rygeres og ikkerygeres middellevetid. Deres kommentar lyder: „Det viser på en anskuelig måde at man betaler en høj pris for at ryge.“

„Elefantkunst“

I Ottapalam i Indien lærer elefantunger at male billeder ved at holde om penselen med snabelen. Dyrepassere har oprettet en forening (Asian Elephant Art and Conservation Project) der rejser penge til elefanternes beskyttelse ved at sælge billeder malet af elefanter, skriver avisen The Indian Express. En seksårig hanelefant ved navn Ganesan lader til at være særlig glad for at udfolde sig „kunstnerisk“. Når den er i humør til at male, vifter den med ørerne og tager villigt imod penselen fra sin dressør. Når Ganesan maler, tåler han ingen forstyrrelser — ikke engang fugle eller egern må være i nærheden. Efter nogle farvestrålende penselstrøg standser Ganesan op og ser ud til at mønstre sit værk. Men ikke alle unge elefanter reagerer positivt på bestræbelserne for at gøre dem til „kunstnere“. Nogle udtrykker deres mishag ved at brække penslerne itu.

Programmerede fødsler

„Børn har lært at blive født når det passer hospitalet,“ skriver den italienske avis Corriere della Sera. Ved en nylig konference i Firenze kom den schweiziske gynækolog Fred Paccaud med følgende bemærkning: „Fra det 19. århundrede har man i den vestlige verden registreret 95 procent færre fødsler på lørdage og søndage. Men det er ikke alt: Vi kan konstatere at flertallet af fødslerne foregår på ’fagforeningspolitisk korrekte’ tider af døgnet, nemlig på tidspunkter hvor der er flest læger og sygeplejersker på arbejde.“ Fødslerne bliver enten fremprovokeret ved hjælp af medicin, eller de foregår ved kejsersnit. „Vi står i den situation at fødselen er blevet til et medicinsk og kirurgisk anliggende,“ siger gynækologen Angelo Scuderi fra Firenze. „Kejsersnit bliver mere og mere almindeligt — i øjeblikket kommer over 20 procent af børnene til verden på denne måde.“ Men professor Carlo Romanini, der er formand for Det Italienske Selskab for Obstetrik og Gynækologi, hævder at „’programmerede’ fødsler ikke er et valg man træffer af bekvemmelighed“, men for at beskytte mødrene og deres børn mod uforudsete komplikationer. „Det er langt bedre at fødselen finder sted når hospitalet er fuldt bemandet og kan yde den bedst mulige pleje,“ siger han.