Når kærligheden er blind

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

FORESTIL dig hvordan det må være at søge efter en mage hvis man er meget nærsynet og de mulige partnere kun vover sig ud efter mørkets frembrud. Det er sådan hannen af insektarten lille natpåfugleøje har det. Dog har dette elegante insekt visse fortrin som gør den kolossale udfordring knap så afskrækkende.

Den kommende bejler tilbringer sommermånederne som en fed larve der propper sig med alt hvad den kan finde af spiseligt. Det betyder at den, når den kommer ud af sin puppe det følgende forår, har oplagret næring til resten af sin korte levetid.

Når behovet for føde er dækket, kan den lille natpåfugleøje koncentrere sig om at finde en mage. Men uden det nyttige instrument han har med sig, ville dét at finde en hunsommerfugl i måneskinnet være som at lede efter en nål i en høstak.

På sommerfuglens lille hoved sidder to fine antenner eller følehorn der ligner bregneblade. Disse små udvækster er sandsynligvis de mest avancerede duftsanseapparater i verden. De er desuden præcist indstillet til at registrere ganske svage spor af et feromon, en ’parfume’, som hunsommerfuglen beredvilligt udsender.

Selv om hunnerne er få i tal og der er langt imellem dem, virker deres kraftige duftstof som fyrtårne. Hansommerfuglens antenner er så følsomme at de kan spore en hun på næsten 11 kilometers afstand. Dermed er alle forhindringer overvundet for at hansommerfuglen kan finde sin partner. I insekternes verden gør det ikke noget at kærligheden er blind — i hvert fald ikke i dette her tilfælde.

Sådan er Guds skaberværk fyldt med fascinerende detaljer og uovertruffen formgivning. Det er som salmisten skrev: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

[Kildeangivelse på side 10]

© A. R. Pittaway