Hvad er El Niño?
Hvad er El Niño?
Da den sædvanligvis udtørrede flod Apurímac i nærheden af Lima i Peru havde skyllet næsten alle Carmens ejendele bort, sagde hun grædende: „Der er mange i min situation. Rigtig mange. Jeg er ikke den eneste.“ Længere nordpå forvandlede kraftige regnskyl midlertidigt en del af Sechura-ørkenen, ude ved kysten, til den næststørste sø i Peru, med en vandflade på næsten 4700 kvadratkilometer. Andre steder på kloden har rekordstore oversvømmelser, kraftige cykloner og alvorlige tilfælde af tørke medført sult, sygdomsepidemier, løbske brande og skader på afgrøder, ejendom og miljø. Hvad er årsagen til dette? Mange peger på klimafænomenet El Niño, der i slutningen af 1997 udviklede sig i det tropiske eller ækvatoriale Stillehav og varede omtrent otte måneder.
Hvad er El Niño egentlig? Hvordan opstår fænomenet? Hvorfor er virkningerne så vidtrækkende? Kan man forudsige hvornår det vil vise sig næste gang, og måske mindske tab af liv og ejendom?
Det begynder med en opvarmning af havet
„El Niño er egentlig kun en varm havstrøm der viser sig ud for Perus kyst med et interval på mellem to og syv år,“ oplyser bladet Newsweek. I mere end hundrede år har søfolk lagt mærke til denne opvarmning af havet langs Perus kyst. Eftersom disse varme strømme for det meste viser sig omkring juletid, kaldte man dem El Niño, som er den spanske betegnelse for Jesusbarnet.
Opvarmningen af vandet langs kysten ved Peru giver sig udslag i øgede regnmængder over land. Regnen får ørkenerne til at blomstre og gavner husdyropdrættet. Når nedbøren udvikler sig til skybrud, forårsager den også oversvømmelser i området. Desuden forhindrer det øverste, varme vandlag i havet at det underliggende kolde, næringsrige vand kan stige op. Derfor trækker mange havdyr og endda visse fugle bort for at søge føde andre steder. Efter nogen tid gør virkningerne af El Niño sig derfor gældende langt fra den peruanske kyst. *
Født af vind og vand
Hvad er årsagen til den usædvanlige temperaturstigning i havet langs Perus kyst? For at forstå dette må vi se nærmere på cirkulationen i atmosfæren mellem den østlige og vestlige del af det tropiske Stillehav, den såkaldte Walkercirkulation. * Når solen opvarmer de øverste vandlag i vest, i nærheden af Indonesien og Australien, stiger varm og fugtig luft til vejrs og fremkalder et lavtryk ved havets overflade. Den opstigende luft afkøles og frigiver vanddamp der falder som regn i området. Luftstrømme højt oppe i atmosfæren fører den tørre luft mod øst. Den afkøles yderligere undervejs, bliver tungere og begynder at synke i nærheden af Peru og Ecuador, hvor der opstår et højtryk ved havets overflade. I den nederste del af atmosfæren bevæger passatvinden sig vestpå mod Indonesien og fuldfører cirkulationen.
Hvordan bliver temperaturen i overfladen af det tropiske Stillehav påvirket af passatvinden? Bladet Newsweek skriver: „Denne vind, der normalt virker som en brise over et vandhul, presser det varme vand sammen i den vestlige del af Stillehavet, sådan at havoverfladen dér er op til 60 centimeter højere og 8 grader varmere end den er ved for eksempel Ecuador.“ I den østlige del af Stillehavet trives livsformerne i det næringsrige kolde vand der vælder op. I normale år, uden El Niño, er temperaturen i havoverfladen derfor lavere i øst end i vest.
Hvilke forandringer i atmosfæren er det der udløser El Niño? „Af grunde som forskerne stadig ikke forstår,“ skriver bladet National Geographic, „sker det med få års mellemrum at passatvinden svækkes eller helt forsvinder.“ Når vinden tager af, strømmer det varme vand, der har samlet sig i nærheden af Indonesien, tilbage mod øst og forårsager en temperaturstigning i havoverfladen ved Peru. Denne ændring påvirker også de atmosfæriske forhold. „En opvarmning i den østlige del af det tropiske Stillehav svækker Walkercirkulationen og bevirker at konvektionszonen med kraftig nedbør bevæger sig østpå, fra den vestlige del af det tropiske Stillehav ind i den centrale og østlige del,“ forklarer et opslagsværk. Derfor berører det vejrsystemet i hele den ækvatoriale del af Stillehavet.
Som en kampesten i en flod
El Niño kan også forstyrre det klimatiske mønster i områder langt borte fra vandstrømmene i det tropiske Stillehav. Hvordan? Det skyldes det atmosfæriske cirkulationsmønster. De langtrækkende virkninger af en lokal forstyrrelse i den atmosfæriske cirkulation kan sammenlignes med hvad der sker når en enkelt kampesten midt i en flod skaber bølger der strækker sig på tværs af hele vandløbet. De tætte skyer der samler sig over vandet i det varme tropiske hav, virker som en kæmpemæssig atmosfærisk forhindring der har indflydelse på vejret flere tusind kilometer borte.
På højere breddegrader forstærker og forskubber El Niño de hurtige østgående vinde der er kendt som jetstrømme. Det er hovedsagelig jetstrømmene der bestemmer bevægelsen i vindsystemerne på disse breddegrader. En forstærkning eller ændring af jetstrømmene kan forstærke eller svække de årstidsbestemte forandringer af vejret. For eksempel er El Niño-vintre sædvanligvis mildere end normalt i de nordlige dele af USA, mens de er mere våde og kølige i visse af de sydlige stater.
Hvor forudsigeligt er fænomenet?
Styrken af et enkelt stormvejr kan kun forudsiges med nogle få dages varsel. Er El Niño lige så uforudsigelig? Nej, for El Niño-varsler beskæftiger sig ikke med vejrudviklingen på kort sigt, men med unormale klimatiske forhold der gør sig gældende over store områder i flere måneder ad gangen. Og klimatologerne har i nogen grad haft succes med deres varsling af El Niño.
For eksempel blev varslerne om El Niño i 1997-98 udsendt i maj 1997 — næsten seks måneder før fænomenet viste sig. I det tropiske Stillehav er der nu placeret 70 stationære bøjer med udstyr der måler vindforholdene ved overfladen og temperaturen i havet ned til en dybde af 500 meter. Ved at behandle disse data i computermodeller kan man regne ud hvordan vejret vil udvikle sig.
Når varsler om El Niño udsendes i god tid, kan folk nå at tage højde for de ændringer man venter. For eksempel har varsler om El Niño siden 1983 fået mange landmænd i Peru til at opdrætte kvæg og dyrke afgrøder der klarer sig bedre under de mere fugtige vejrforhold, mens fiskere stiller om fra at fange fisk til at fange de rejer der følger med det varmere vand. Nøjagtig varsling i forening med rettidige forberedelser kan således mindske de menneskelige og økonomiske tab ved El Niño.
Videnskabelig forskning i de processer der styrer Jordens klima, bevidner nøjagtigheden af de inspirerede ord som kong Salomon i det gamle Israel nedskrev for cirka 3000 år siden: „Vinden går mod syd, og den drejer rundt mod nord. Den bliver ved med at gå rundt og rundt, ja, vinden begynder igen på sine runder.“ (Prædikeren 1:6) I vor tid har vi lært meget om vejrsystemerne gennem observationer af luften og havstrømmene. Vi gør klogt i at drage fuld nytte af denne viden ved at være opmærksomme på de advarsler der udsendes om fænomener som El Niño.
[Fodnoter]
^ par. 6 I modsætning hertil er La Niña (spansk for „pigebarnet“) en periodisk afkøling af vandet ved Sydamerikas vestkyst. Også La Niña har vidtrækkende indflydelse på vejrforholdene.
^ par. 8 Dette cirkulationsmønster er opkaldt efter sir Gilbert Walker, en britisk forsker der undersøgte fænomenet i 1920’erne.
[Ramme på side 27]
EL NIÑOS SPOR AF ØDELÆGGELSE
■ 1525: Den første registrering i historisk tid af El Niño i Peru.
■ 1789-93: El Niño forårsagede alvorlig hungersnød i det sydlige Afrika og var skyld i at over 600.000 mistede livet i Indien.
■ 1982-83: Dette tilfælde resulterede i over 2000 dødsfald og skader for mere end 13 milliarder dollars, hovedsagelig i de tropiske egne.
■ 1990-95: Tre på hinanden følgende tilfælde udgjorde tilsammen den længste El Niño-episode man har registreret.
■ 1997-98: Til trods for en stort set vellykket regional varsling af oversvømmelser og tørke i en El Niño-periode mistede 2100 mennesker livet, og på verdensplan løb skaderne op på 33 milliarder dollars.
[Diagram/kort på side 24, 25]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
NORMAL
Walkercirkulation
Kraftige passatvinde
Varmt havvand
Koldt havvand
EL NIÑO
Jetstrømme forskubbes
Svage passatvinde
Varmt vand strømmer østpå
Usædvanlig varmt eller tørt
Usædvanlig køligt eller fugtigt
[Diagram/illustrationer på side 26]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
EL NIÑO
De røde farver på jordkloden ovenfor angiver hvor vandtemperaturen er betydelig højere end normalt
NORMAL
Varmt vand presses op i den vestlige del af Stillehavet og giver plads for næringsrigt køligere vand i øst
EL NIÑO
Svage passatvinde lader det varme vand løbe tilbage mod øst, hvorved det kølige vand holdes nede i dybet
[Illustrationer på side 24, 25]
PERU
Den oversvømmede Sechura-ørken
MEXICO
Orkanen Linda
CALIFORNIEN
Mudderskred
[Kildeangivelser]
Side 24-25 fra venstre til højre: Fotografía por Beatrice Velarde; Billeder produceret af Laboratory for Atmospheres, NASA Goddard Space Flight Center; FEMA-foto af Dave Gatley
