Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Farvel til Europas brune bjørne?

De brune bjørne i Vesteuropa er ifølge Verdensnaturfonden (WWF) truet af udryddelse. Deres antal er svundet ind til bare seks små bestande. „De bjørnebestande som er mest udsatte, befinder sig i Frankrig, Spanien og Italien, hvor naturfredningsfolk advarer om at de sandsynligvis vil forsvinde medmindre de suppleres med bjørne andetstedsfra,“ oplyser Londonavisen The Daily Telegraph. Avisen tilføjer: „I Italien er der blot fire bjørne i de sydlige Alper.“ I Grækenland er problemet at nogle vrede landmænd og biavlere griber til krybskytteri når deres kvæg eller bikuber er blevet angrebet. I modsætning hertil meldes der om fremgang i bjørnebestandene i Østeuropa. Rumæniens strenge beskyttelsesforanstaltninger samt fornyelse af bjørnebestanden har resulteret i at den er blevet bevaret og forøget. I Rusland, hvor bjørnen er fredet, findes omkring 36.000 bjørne. „Hvis Vesteuropas sidste bjørne skal reddes, er det absolut nødvendigt at handle omgående,“ siger Callum Rankine fra Verdensnaturfondens Kampagne for Bevarelse af Europas Store Rovdyr. „Hvis ikke vi griber ind omgående, vil bjørnene uddø.“

Kostbar velgørenhed

Millioner har nydt gavn af de lægemidler de har fået foræret i krisetider. Men en undersøgelse som Verdenssundhedsorganisationen for nylig har foretaget, viser at medikamenter der er blevet skænket som gave, ofte er forsynet med mangelfuld mærkning eller har begrænset holdbarhed. De bliver sendt af sted i den bedste hensigt, men mange af dem „kan ikke opfylde de mest presserende sundhedsmæssige behov, og ved ankomsten blokerer de et i forvejen overbelastet distributionssystem og bliver vanskelige at fordele,“ siger Jonathan Quick, der er repræsentant for WHO. Over halvdelen af de lægemidler der blev skænket til Bosnien, stemte ikke overens med behovet. Man var nødt til at sende særlige affaldsbrændere til Mostar i Bosnien-Hercegovina og til Armenien for at skaffe sig af med de uegnede medikamenter. Omkostningerne ved at fragte 1000 tons malplacerede lægemidler fra Kroatien til et andet sted hvor de kunne destrueres på behørig vis, anslås til at ligge mellem 14 og 28 millioner kroner.

Lokker med lyden

Mens de fleste planter lokker blomsterbestøvere til ved hjælp af deres farve eller duft, klarer den tropiske plante Mucuna holtoni denne opgave ved hjælp af lydrefleksion, skriver det tyske tidsskrift Das Tier. Denne klatreplante opsøges af flagermus, der danner sig et billede af deres omgivelser ved at udsende ultralydssignaler. Forskere ved Erlangens universitet har opdaget at plantens nektar fungerer som et „akustisk katteøje“, fordi den sender ultralydssignalerne direkte tilbage til flagermusene. „På den måde gør planten det nemmere for flagermusene at finde blomsterne,“ oplyser bladet.

Farlige svampe

„I Østeuropa og Norditalien, hvor der er tradition for at samle svampe, er der hvert år et stort antal dødsfald og forgiftninger,“ meddeler Londonavisen The Times. Eftersom det er blevet populært at lave mad med vilde svampe, advarer eksperter mod faren ved at spise af de 250 giftige sorter der vokser i Storbritannien. Både indtagelsen af grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp kan være dødbringende. Man henstiller til svampesamlere der vil være på den sikre side, at slutte sig til grupper der ledes af kyndige samlere. „Der findes ingen tommelfingerregel for hvilke svampe der er farlige, så det ville være tåbeligt at samle svampe på egen hånd uden en fagkyndig,“ advarer et ældre medlem af Foreningen til Svampekundskabens Fremme i Storbritannien.

De økonomiske konsekvenser af aids

I Afrika er aids ikke blot en sundhedsmæssig tragedie, men er også ved at blive en økonomisk katastrofe, skriver avisen Le Monde. Treogtyve millioner afrikanere er hiv-smittede, og to millioner dør hvert år af dette virus, så „aids-epidemien vil snart have udvisket alle sociale og økonomiske fremskridt i Afrika“. Sygdommen, der medfører en højere fraværsprocent og flere dødsfald blandt de ansatte, volder de afrikanske virksomheder store kvaler. Et statsejet jernbaneselskab  har mistet over 10 procent af sit personale. I en anden stor virksomhed er 3400 ud af i alt 11.500 medarbejdere hiv-smittede. Landbruget er på retur eftersom landmændene bukker under for aids. Desuden er uddannelsesniveauet dalende, og analfabetismen stigende, for familierne har hverken tid eller penge til at sende deres børn i skole, og aids har gjort et voldsomt indhug i lærerstaben.

Astronomer beder om ro

Radioastronomer, der lytter efter om der skulle være signaler som fortæller om tilblivelsen af de første galakser og stjerner, bliver mere og mere frustrerede på grund af „det moderne samfunds elektroniske påhit,“ oplyser avisen International Herald Tribune. Fjernsynsstationer, radiosendere, kommunikationssatellitter og mobiltelefoner overdøver baggrundsstrålingens frekvenser, som videnskabsmændene prøver at opfatte. For at fortsætte deres studier søger forskerne et roligt sted „hvor alle former for radiotransmission bliver forbudt“. De foreslår at man dér opstiller et stort antal radioteleskoper fordelt på flere hundrede kilometer, som vil være „100 gange kraftigere end det apparatur man bruger i dag“. Forskerne håber at de indsamlede oplysninger vil besvare nogle spørgsmål vedrørende oprindelsen af tid, rum og stof.

For mange fugle i Mexico City

Fuglebestanden vokser uhæmmet i Mexico City, og avisen Reforma skriver at der nu er omkring 1.335.000 duer i hovedstadsområdet. Fuglenes foretrukne hvilesteder er monumenter og statuer. Eksperter i regulering af fuglebestanden melder at „de fugle der har tilpasset sig livet i hovedstaden, inddeler deres daglige færden i tre faser“, skriver avisen. „De vælger ét sted til at sove, ét til at søge føde og ét til at slappe af, og hvert sted efterlader de deres visitkort, fugleklatterne.“ De forårsager også mange forskellige sygdomme der omfatter allergier samt bakterie-, virus- og svampeinfektioner. Den Internationale Forening for Økologisk Beskyttelse og Fredelig Flytning af Byernes Duer „har foreslået at fodring af fugle i offentlige områder forbydes“. Men foreningen foreslår også „at man straffer dem der dræber fuglene for at regulere bestanden“.

„Krammet ihjel“

„Et af verdens ældste og tykkeste træer er ved at blive krammet ihjel,“ skriver avisen The Australian. Kauritræet, der befinder sig nord for Auckland i New Zealand, bliver hvert år besøgt af tusinder af turister, der har for skik at tage om den tykke stamme og derved kommer til at gå på træets rødder. „Træet er over 50 meter højt, men er ikke blandt verdens højeste,“ skriver avisen. „Det hører dog til de træer der har mest tømmer.“ Officielt er det 2000 år gammelt og kaldes „skovens gamle mand“, men man formoder at det er dobbelt så gammelt. Efter i årevis at have overlevet naturkatastrofer, skadedyr og faren for afhugning bliver træet nu måske krammet ihjel. En naturfredningsekspert udtaler: „Træet er sandsynligvis ved at gå ud, men om skaden er uoprettelig, ved vi ikke.“

Vægtregulerende at få bryst?

Forskere siger at de har opdaget endnu en fordel ved amning: Det kan muligvis forhindre at barnet på et senere tidspunkt bliver overvægtigt. Det tyske tidsskrift Focus oplyser at et forskningshold på universitetet i München har vejet 9357 børn i fem-seksårsalderen og efterforsket hvilken kost de fik som spæde. Resultatet viser at de børn der er blevet ammet i tre til fem måneder, har 35 procents mindre sandsynlighed for at være overvægtige når de kommer i skole, end de der aldrig er blevet ammet. Jo længere et spædbarn er blevet ammet, des mindre er sandsynligheden for at det bliver overvægtigt. Én forsker tilskriver denne gavnlige virkning nogle bestanddele i modermælken der befordrer stofskiftet.

Hvor stort er børns væskebehov?

Børn i alderen mellem et og fire år drikker ofte for lidt. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Forskningsinstituttet for Børneernæring i Dortmund, Tyskland, som forbrugerbladet Test har offentliggjort. Børn mellem et og fire år er særlig sårbare over for dehydrering og bør drikke næsten en hel liter væske om dagen ud over det de får til måltiderne. I gennemsnit drikker de en tredjedel mindre end dette — og det er langtfra altid deres egen skyld. Forskerne har fundet ud af at forældrene i 20 procent af tilfældene sagde nej når deres barn bad om noget at drikke. Hvad er bedst at drikke? Hvis almindeligt postevand er egnet til at drikke, er det ideelt, skriver bladet.