Skip to content

Skip to table of contents

“Mlangel el Obengterir a re Lmangel”

“Mlangel el Obengterir a re Lmangel”

“Molemolem el kaisisiich a rengmiu e mkaingeseu.”​—1 THESALONIKA 5:11.

CHELITAKL: 53, 28

1, 2. Ngera me ngkired el mesaod er a rolel a dongelaod er tirke el chuarm er a klengiterreng? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

A ODOS el Susi a kmo: “Ngmlo kmeed el ta el rak el di lemekngit a rengmam el kirel a ngelekam el sechal er a lemad.” E a ta el odam a kmo: “Ak mera mlo melechesuar a klou el klengiterreng er a kmal di mle mereched el kodellel a bechik.” Ngklengiterreng e le rebetok el chad a mo chuarm er tia el ringel. E ngar er a chelsel a ongdibel er chelechang e a rebetok el rudam me a rudos er kid a dimlak lomdasu el kmo a rebetik er a rengrir a mo mad er a uchei er a lemei a Armakedon. Me nglocha mla mo smecher a betik er a rengum me a lechub e ke medengelii a chad el ngar er a klengiterreng. A leuaisei, e ke locha mo melatk el kmo, ‘Ngmekera e mo mechelaod a rengul a chad el ngar er a klengiterreng?’

2 A rebebil a kmo a cherengel a taem e ngmo diak lemekngit a rengud. Engdi tiang ngmera el uaisei? A ta el melakl dil a kmo, “Ak mla metik er ngii el kmo ngdi mo ultuil er a tekoi el loruul ngii el chad el ngosuir el mo mechelaod a rengul.” A secherel a bedenged a ousbech a taem el mo omekungil er ngii. Me ngdi osisiu, a klengiterreng a ousbech a taem me a ungil ulekerreu e a chad a mo diak el mekngit a rengul. Me ngera el tekoi a sebechel el ngosuterir tirke el ngar er a klengiterreng el mo diak el sal mekngit a rengrir?

A JEHOVAH A “DIOS ER A BEK LONGELAOD”

3, 4. Ngmekerang e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a ungil medengei a kngtil a rengud?

3 Ngika el chubechub el Demad el Jehovah a ngike kot el ngarbab el omeskid a ongelaod er sel taem el dousbech er ngii. (Monguiu er a 2 Korinth 1:3, 4, BT.) Ngii ngike el kot el ngarbab el kerebai el kirel a klechubechub, e mla tibir el mo er a rechedal el kmo: “Ngak ngikel melisiich er kemiu.”​—Isaia 51:12; Psalm 119:50, 52, 76.

A Jehovah a mera el omes el beduluchei el kirel sel taem el bo lolekiis er a reblak a rengrir el chad

4 Ngika el betik a rengul el Demad a dirrek el mla chormii a klengiterreng er a lorideterir a rebetik er a rengul el mesiungel el Abraham, me a Isak me a Jakob, me a Moses, me a King el David. (Ulecherangel 12:6-8; Mateus 22:31, 32; Rellir 13:22) A Biblia a meketeklii el kmo, a Jehovah a kmal mengiil er sel sils el bo lolekiis er tirka el blak a rengrir el chad. (Job 14:14, 15) E seikid el taem e te kmal mo dmeu a rengrir er a cherrungel el klisichel a bedengir. A Jehovah a dirrek el mla chormii a klou el klengiterreng er a lemad a ketengel el Ngelekel el Sechal. A Biblia a mesaod el kmo a Jesus a ngike el di chimong el “uchul a deuil a rengul a Dios.” (Osisechakl 8:22, 30) Ngkmal diak el sebeched el mo cherrungel el medengelii sel klengiterreng el lechilarm er ngii a Jehovah er a lomes er a Ngelekel el mo mad er a meringel el kodall.​—Johanes 5:20; 10:17.

5, 6. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mengelaod er kid?

5 Me ngkmal ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo ngosukid. Me lak domai er a rengud el meluluuch el mo er ngii el subedii er a ringelel a uldesued me a kngtil a rengud. Me ngmera el mo mechelaod a rengud sel dodengei el kmo a Jehovah a ungil medengelii a ringeled, e ngii a dirrek el mo meskid a ongelaod el dousbech! Engdi ngmekera loruul er tiang?

6 A ta er aike el betok el rolel e a Jehovah a mengelaod er kid, a okiu a chedaol reng er ngii. (Rellir 9:31) A Jesus a tilbir el kmo a Demad a mo mesterir a chedaol reng tirke el rokui el olengit a ngeso er ngii. (Lukas 11:13) A Susi el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “Ngbetok el taem el di ki bo moutubuach e olengit er a Jehovah me longelaod er kemam. E a bek el taem el ki moruul el uaisei, e a budech er a Dios a mera mo mengelaod a rengmam me a uldesuam.”​—Monguiu er a Filipi 4:6, 7.

A JESUS A DIRREK EL MEDENGEI A KNGTIL A RENGUD

7, 8. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo a Jesus a mo mengelaod er kid?

7 Sera lengar tia el chutem a Jesus, e ngmle cherrungel el oukerebai aike el klebokel el blekerdelel a Demal el okiu a tekingel me a omerellel. (Johanes 5:19) A Jehovah a ulderchii a Jesus el mei er a chutem el me mengelaod er tirke el ‘chelemuul’ a rengrir me tirke el “rokui el mengeiung.” (Isaia 61:1, 2; Lukas 4:17-21) Me a rechad a mle medengei el kmo a Jesus a mle ungil medengei a ringelir, e kmal mle soal el olengeseu er tir.​—Hebru 2:17.

8 Sera dirk el kekerei el chad a Jesus, e nglocha dirrek el mla er ngii a rekmeed el sechelil me a rechedal el mlad. El ua tiang, ngsebeched el mtebengii el kmo a demal el riredelii el Josef a locha mlad er sel taem er a dirk el kekerei el chad a Jesus. * (Momes er a footnote.) Me ka di molatk er ngika el kmal ungil a blekerdelel el kekerei el chad el mlo kirel el outekangel er a kngtil a rengul, me a klengiterreng el lechilarm er ngii a delal me a rudam me a rudos er ngii.

9. Ngmilekerang a Jesus e ochotii a klou el klechubechub er ngii er sera lemad a Lasarus?

9 Ngar sel taem er a omesiungel, e a Jesus a ulechotii el kmo ngungil el medengei a ringelir a rechad e kmal chubteterir. El ua tiang, sera lemad ngike el kmeed el sechelil el Lasarus, e a Jesus a kmal mlo mekngit a rengul er a lomes er a Martha me a Maria el ngar er a klou el klengiterreng. Me a klechubechub er ngii a kmal mlo mesisiich me nglilangel, alta e ngmle medengei el kmo ngmo okisii a Lasarus er a kodall.​—Johanes 11:33-36.

10. Ngmekera e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jesus a ungil medengelii a ringel el dechuarm er ngii er chelecha el taem?

10 Ngmekerang aike el mengelaod el tekingel a Jesus er a irechar e ngosukid er chelecha el taem? A Biblia a meketeklii el kmo a Jesus a dirkak lemengodech a blekerdelel, e le ngdmu el kmo: “A Jesus Kristus a di osisiu er chelii, me chelechang, el mo cherechar.” (Hebru 13:8) Ngdirrek el okedongall el “Uchelel a klengar” e le ngii a mlo uchul me ngsebeched el mo kiei el mo cherechar. Ngii el Jesus a kmal ungil medengelii a klengiterreng “me ng sebechel el olengeseu er tirkel mor tir ongarm.” (Rellir 3:15, BT; Hebru 2:10, 18) Me ngkmal ulterekokl a rengud el kmo a Jesus a dirrek el mo mekngit a rengul sel lomes er a rebebil el mekngit a rengrir. Ngkmal lungil medengelii a klengiterreng, e dirrek el sebechel el mesterir a ongelaod er sel taem el ‘lousbech er ngii.’​—Monguiu er a Hebru 4:15, 16.

“CHONGELAOD EL LOMESKID A CHEDAOL LLECHUKL”

11. Ngera el bades a kmal ileakl el mengelaod er kau?

11 A cheldecheduch el kirel a klou el kngtil a rengul a Jesus er sera lemad a Lasarus, a ta er aike el betok el mengelaod er kid el bades el debetik er a chelsel a Tekingel a Dios. E diak lemechas a rengud er tiang e le “rokuil tekoi el dimla meluches a melluches el kirel chosisechakl el mer kid, el kirel me bo doba chomelatk loeak a ducherreng ma chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom 15:4, BT) Me a lsekum ke ngar er a klengiterreng, e ngkmal dirrek el sebechem el metik a ungil e mengelaod el tekoi el ngar er aika el beldukl el bades:

  • “A Rubak a kmeed er tirkel chelam a rengrir; ng olsobel er tirkel di dikea omeltkir. A ungil chad a chuarm er a betok el chelebuul, e ngdi Rubak osebelii er ngii el rokui.”​—Psalm 34:18, 19.

  • “Sel lesal mo ouedikel a renguk, e ng kau a cholodak e rullii a renguk el mo ungil.”​—Psalm 94:19.

  • “Ma Rubak er kid el Jesus Kristus ma Dios el Demad el mle betik a rengul er kid me ng uleak a krasia er ngii el meskid a klisichel a rengud ma ultebechel el omelatk, lukduch e lesisiich a rengmiu me di bo blechoel el meruul a ungil e molekoi a ungil tekoi.”​—2 Thesalonika 2:16, 17. *​—Momes er a footnote.

A ONGDIBEL A BASIO EL DEBETIK ER A KLOU EL ONGELAOD ER NGII

12. Ngmekera e mo sebeched el mengelaod er a rebebil?

12 Tirke el ngar er a klengiterreng a dirrek el sebechir el metik a ongelaod er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:11.) Me ngmekera e mo sebechem el melisiich e mengelaod er tirke el chormang er a klengiterreng? (Osisechakl 17:22) Lak mobes el kmo ngar er ngii a “belsechel el di deluk ma belsechel el dongedecheduch.” (Olisechakl 3:7) A melakl dil el Dalene a mesaod el kmo tirke el ngar er a klengiterreng a kirir el dmung aike el ngar er a rengrir me a uldesuir. Me ngklou a ultutelel el di dorrenges er tir e lak doleb er tir sel longedecheduch. A Junia, el ochedal a di mle ngii el nguu a klengar er ngii a kmo, “Alta e ngdiak bo mungil medengelii a ringel el lechuarm er ngii, engdi sel klou a ultutelel a kmo ngmle soam el mo ungil medengelii a uldesuel.”

13. Ngera el tekoi el kirel a klengiterreng a kired el melatk er ngii?

13 Lak dobes el kmo kede rokui el kakerous a rolel a dolecholt er a uldesued er a taem el lemekngit a rengud. A lebebil e ngkmal mo meringel er kid el smodii a ringel el dechuarm er ngii. E a Tekingel a Dios a kmo “A rengelel a rengum a di kau a medengei, ma deuil a rengum a di kau a medengei.” (Osisechakl 14:10) Me ngmo lmuut er a taem el chad a kmal melasem el ouchais a ngar er a rengul, me ngdirrek el dirk meringel er a rebebil el mera el mo medengelii a tekoi el soal mesaod er ngii.

Ngblechoel el mo uchul a ongelaod sel ‘delangel el obengterir a re lmangel’

14. Ngera sebeched el dmung el mo mengelaod er tirke el ngar er a klengiterreng?

14 Ngdirrek el mo meringel er kid e mo diak dodengei el kmo ngera kede mo dmung er a chad el ngar er a klengiterreng. Engdi a Biblia a kmo “a dungil dobedebek a tekoi e dolekoi e ng sebechel el omekungil.” (Osisechakl 12:18) Me a rebetok a mla metik a ungil e mengelaod el tekoi sel lorous er a babier el When Someone You Love Dies. * (Momes er a footnote.) Engdi ngblechoel el mo uchul a ongelaod sel “mlangel el obengterir a re lmangel.” (Rom 12:15) A Gaby el mlad a bechil a kmo, a lebebil er a taem e ngdi langel a sebechel sumecheklii a rengul. Ngdirrek el dmu el kmo: “Tiaikid a uchul me ngmo mechelaod a renguk a lsekum a resechelik a lmangel el obengkek. Ngar seikid el taem e ak mo melatk el kmo ngdiak cheloit, te ngar er ngii a rubengkek el dirrek el mekngit a rengrir er ngak.”

15. Ngmekera e mo sebeched el mengelaod er a rebebil a lsekum ngmeringel er kid el omes er tir e mengedecheduch er tir? (Dirrek el momes er a baks el “ A Ungil e Mengelaod el Tekoi.”)

15 Me a lsekum ngmeringel er kau e le ngdiak modengei el kmo ngmekera obo mongelaod er a chad, e ngbai sebechem el meluches er a card, me a lechub a e-mail me a lechub e kedi luchesii a babilengem me a lechub e ke text er ngii. Ngsebechem el di luchesii a ungil e mengelaod el bades, me a lechub e ngileakl el ungil blekerdelel ngike el mlad el chad, me a lechub e kede di ouchais er ngii er a ungil tekoi el kirel ngika el mlad el kau a kmal soam e mengreos er ngii. A Junia a kmo: “Sel knguu a babilengel a chad el melisiich er ngak me a lechub e te omekedong er ngak el mo milil el teloi er tirka el kldemek el Kristiano, e ngkmal mo imis el mechelaod a renguk el diak a tekoi el sebechel el mo mekesiur. E aikang a mera el ochotii el kmo te kmal betik a rengrir e omekerreu er ngak.”

16. Ngera kot el ungil rolel e kede mengelaod er a rebebil?

16 A nglunguched a sebechel el ngosuterir a rudam me a rudos er kid el ngar er a klengiterreng. Me ngsebeched el meluluuch el kirir me a lechub e kede meluluuch el obengterir. Alta e ngmo meringel er kau e le ke melatk el kmo ke locha mo lmangel, engdi a nglunguuch el mera el ngar er a rengum a kmal klou a klisichel el chemolodii a chad. A Dalene a mesaod el kmo: “A lebebil er a taem e a rudos a me mengelaod er ngak, me a kulengit er tir me te meluluuch. Me sel lomuchel el meluluuch e ngmo omritel a ngerir e kora diak lodengei el kmo te kmo ngerang, engdi cherengel a longedecheduch e ngmerael a oto er a ngerir el mo mesisiich, e sola e te rokir a nglunguuch el mera el ngar er a rengrir. Me a mesisiich el klaumerang er tir me a bltkil a rengrir me a ulekerreuir a mera el smisichii a klaumerang er ngak.”

MOLEMOLEM EL MENGELAOD

17-19. Ngera me ngkired el melemolem el mengelaod?

17 Ngdiak lulterekokl a klemengetel a taem el derta el chad a mekngit a rengrir. Sel lemad a betik er a rengrir, e a rebetok el sechelirir me a rechederir a di kldibel er tir el mengelaod er tir. Engdi sel taem el lluut el mo remei a rechad, e tirka el ngar er a klengiterreng a dirk ousbech a ongelaod. Misei e bom kltmokl el olengeseu. “A sechelid a di blechoel el oubltikerreng, e a ta er kid el sechal a ngosukid er a chelebuul.” (Osisechakl 17:17) Ngkmal kired el melemolem el mengelaod er tirke el ngar er a klengiterreng el mo lmuut er a taem el bo lemechelaod a rengrir.​—Monguiu er a 1 Thesalonika 3:7.

18 Lak mobes, a chad a sebechel el di mereched el mo mekngit a rengul er a ngii di el taem. Tiang a sebechel el duubech e le ngmocha temel sel taem er a bo lebechiil, me a lechub ngchelitakl el mle sorir, me a lechub a siasing, ngomilil me a lechub e ngbau, me a ongngak me a lechub e ngta el taem er a rak. E a lsekum ngika el ngar er a klengiterreng a ketengel el meruul er a tekoi el di ngii el tang, el ua sel lebo er a klou el ongdibel e nglocha kmal mo metacherbesul. A ta el odam a mesaod el kmo ak millatk el kmo ngkmal mo metacherbesuk sel bo el temel a wedding anniversary er kemam. Engdi a rebebil el rudam me a rudos a rirellii a kekerei el blengur, e ulemekedong er a resechelik el mei me ngsebecham el dmak el milil me ngdiak di lengak el tang.”

19 Lak mobes, tirke ngar er a klengiterreng a ousbech a omelisiich, el diak di el sel taem el lengar er ngii a meklou el blengur me a omilil. A Junia a mesaod el kmo: “A ngeso el mei er a ngii di el taem a kmal mo uchul a klou el klungiaol. Ngkmal mekreos e mera el mo uchul a ongelaod.” Ngmera el tekoi, ngdiak el sebeched el smuld a klengiterreng me a meringel el uldasu, engdi ngsebeched el mengelaod er tirka el mekngit a rengrir el okiu sel dolengeseu er tir. (1 Johanes 3:18) A Gaby a kmo: “Ak kmal mereng a sulel a Jehovah el kirir a rebetik a rengrir el mechuodel er a ongdibel el ngilsukak er sel taem er a chelebulek. Te mera el rirellak el mo melechesuar a chimal a Jehovah el omechull er ngak.”

20. Ngera me a telbilel a Jehovah a uchul a klou el ongelaod?

20 Ngkmal mo uchul a ongelaod sel dodengei el kmo a Jehovah el Dios er a bek el ongelaod a mo okngemedii a ringel me a klengiterreng er sel taem er a okiis. (Johanes 5:28, 29) A Dios a tibir el kmo: “Ngiil Rubak el Dios a mo okngemedii a kodall me ng mo diak el mo cherechar. Ng mo mesuld a iuechel a mederir a re bek el chad.” (Isaiah 25:8) Seikid e ngmo diak ‘delangel el obengterir a re lmangel’ e ngbai rokui el chad el ngar tia el chutem a mo “oldeu a rengrir lobengterir tirke el dmeu a rengrir.”​—Rom 12:15.

^ par. 8 A Biblia a mesaod el kmo a Josef a dirk mle chad er sel taem er a bo el 12 a rekil a Jesus. Me nguaisei, engdi sel taem er a loruul er a kot el mengasireng el tekoi a Jesus el ulemult a ralm el mo bilong, e ngdimlak a omesodel a Josef e millemolem el mlo diak a omesodel er a uriul. Me tiang a sebechel el subedid el kmo seikid el taem e a Josef a mla mad. Me a lmuut el tang, sera lekltekotel er a teluo el kerrekar a Jesus, e ngullengit er a apostol el Johanes me bo lomekerreu er a delal, el ngii a tekoi el dimlak el sebechel a Jesus el dulii oleko Josef a dirk kiliei.​—Johanes 19:26, 27.

^ par. 11 A bebil el bades el rebetok el chad a metik el kmal mengelaod er tir a Psalm 20:1, 2; 31:7; 38:8, 9, 15; 55:22; 121:1, 2; Isaia 57:15; 66:13; Filipi 4:13; me a 1 Petrus 5:7.

^ par. 14 Ngsebechem el omes er a suobel el Comfort the Bereaved, as Jesus Dider a November 1, 2010, el The Watchtower.