Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mme Andikụre Ukpep ke Gilead Ẹka Ndinam Utom nte Ifịk Ifịk Mbon Idọk!

Mme Andikụre Ukpep ke Gilead Ẹka Ndinam Utom nte Ifịk Ifịk Mbon Idọk!

Mme Andikụre Ukpep ke Gilead Ẹka Ndinam Utom nte Ifịk Ifịk Mbon Idọk!

“IDỌK okpon, edi mme anam-utom iwakke. Ẹben̄e ndien Enyene-idọk ẹte, Enye osio mme anam-utom ọdọn̄ ẹdi ke idọk Esie.” (Matthew 9:37, 38) Mme ikọ oro ẹma ẹnen̄ede ẹnyene se ẹwọrọde ẹnọ nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụrede ukpep ke ọyọhọ otu 116 eke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead, nte mmọ ẹkeben̄ede idem ndika utom isụn̄utom.

Ke Saturday, March 13, 2004, owo 6,684 ẹma ẹsop idem ke Itie Unọ Ukpep Enyọn̄-Ukpeme ke Patterson, New York, ye ke mme ebiet en̄wen oro ẹkesede edinam emi ke ekebe ndise, kaban̄a edinam ukụre ukpep emi ẹkenọde nditọ ufọkn̄wed item unyọn̄ ye nsịnudọn̄. Kpukpru nnyịn imekeme ndibọ ufọn nto item oro ẹkenọde mmọ, nte nnyịn isịnde ifịk inam utom idọk eke spirit.

Ntọn̄ọikọ oro Theodore Jaracz, owo Otu Ukara emi okokụrede ukpep ke ọyọhọ otu itiaba eke Gilead eketịn̄de, okowụk ntịn̄enyịn ke mme ikọ Jesus emi: “Mbufo ẹka ẹkenam kpukpru mme idụt ẹdi mbet Mi.” (Matthew 28:19, 20) Oro okodot didie ntem, sia ẹnọde mme andikụre ukpep emi ẹka idụt 20! Brọda Jaracz ama eti nditọ ufọkn̄wed oro nte ke item oro mmọ ẹbọde ẹto Ikọ Abasi enen̄ede etịm mmọ idem ndikabade ndi ifịk ifịk mbonutom ke ata akpan idọk eke spirit.—Matthew 5:16.

Nte Ẹkemede Ndidi Mbon Idọk Oro Ẹnyenede Uforo

Akpa etịn̄ikọ ke ndutịm oro ekedi Robert Wallen, emi enen̄erede emehe ye Ufọkn̄wed Gilead ke ediwak isua. Ke etịn̄de ikọ ke ibuotikọ oro “Esịtmbọm Edi Ata Eti Edu,” enye ama asian nditọ ufọkn̄wed oro ete: “Esịtmbọm edi ikọ oro idem inan ekemede ndikop, nnan onyụn̄ ekemede ndikụt.” Jesus ama enen̄ede ọfiọk nnanenyịn mbon en̄wen onyụn̄ anam n̄kpọ ndin̄wam mmọ. (Matthew 9:36) Nditọ ufọkn̄wed emi ẹyenyene ediwak ifet ndinam kpasụk ntre—ke utom ukwọrọikọ, ke esop, ke ufọkidụn̄ isụn̄utom, ye ke ndọ mmọ. Etịn̄ikọ ama eteme mmọ ete: “Ẹyak ẹkụt esịtmbọm oro edide ata eti edu ke uwem mbufo nte mbufo ẹnamde n̄kpọ ẹnọ mbon en̄wen. Eti edu uwem mbufo kpọt edinam uwem mbufo eke usen ke usen ke ufọkidụn̄ isụn̄utom enen̄ede enyene inem. Ke ntre, ẹbiere ndimen esịtmbọm nsịne.”—Colossae 3:12.

Ekem, Gerrit Lösch, owo Otu Ukara emi okokụrede ukpep ke ọyọhọ otu 41 eke Gilead, ama atat ibuotikọ emi: ‘Mme Ọkwọrọ Edinyan̄a.’ (Isaiah 52:7) Man ẹnyan̄a mme owo ke ini ẹdisobode editịm n̄kpọ emi, ana mmọ ẹnyene nnennen ifiọk Ikọ Abasi, ẹnam mbon en̄wen ẹfiọk se mmọ ẹnịmde ke akpanikọ, ẹnyụn̄ ẹna baptism. (Rome 10:10; 2 Timothy 3:15; 1 Peter 3:21) Nte ededi, akpan ntak emi ẹkwọrọde edinyan̄a idịghe man ẹnyan̄a ubonowo edi man ẹda itoro ẹsọk Abasi. Ke ntre, Brọda Lösch ama ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro ẹyomde ndidi isụn̄utom mi item ete: “Ẹda etop Obio Ubọn̄ ẹsịm utịt ererimbot, ẹnyụn̄ ẹdi ifịk ifịk mme ọkwọrọ edinyan̄a, ẹdade itoro ẹsọk Jehovah.”—Rome 10:18.

“Un̄wana Fo Ayama Adan̄a Didie?” ekedi mbụme oro Lawrence Bowen, andikpep ke Gilead okobụpde. Enye ama etịn̄ aban̄a mme ikọ Jesus oro ẹwetde ke Matthew 6:22 onyụn̄ esịn udọn̄ ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụrede ukpep ndinam enyịn mmọ “enen̄erede ese” man mmọ “ẹwụt un̄wana eke spirit oro ọnọde Jehovah ubọn̄ onyụn̄ adade ufọn ọsọk mme ekemmọ owo.” Toto ke ntọn̄ọ utom ukwọrọikọ esie, Jesus ama enịm mfọnmma uwụtn̄kpọ ke afan̄ emi ebe ke ndiwụk ntịn̄enyịn ke edinam uduak Abasi. Jesus ndiketie n̄kere mme utịbe n̄kpọ oro Ete esie ekekpepde enye ke heaven ama an̄wam enye ndiyọ mme idomo Satan ke wilderness. (Matthew 3:16; 4:1-11) Jesus ama ọbuọt idem ọyọhọ ọyọhọ ye Jehovah ke ndinam utom oro Abasi ọkọdọn̄de enye. Kpasụk ntre, man mme isụn̄utom emi ẹyọ mme n̄kpọ-ata oro mmọ ẹdisobode, ana mmọ ẹka iso ndinyene eti ndutịm ukpep Bible ẹnyụn̄ ẹberi edem ke Jehovah ọyọhọ ọyọhọ.

Mark Noumair, andikpep ke Gilead emi okokụrede ukpep ke ọyọhọ otu 77 eke Gilead, ama ada udịm udịm utịn̄ikọ emi ekeberi, etịn̄de ikọ ke ibuotikọ oro ọdọhọde: ‘Nnyịn Idu ke Ubọk Fo.’ (Joshua 9:25) Enye ama esịn udọn̄ ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro ndikpebe edu mbon Gibeon eset. Okposụkedi Gibeon ekedide “akwa obio, . . . kpukpru irenowo esie ẹnyụn̄ [ẹdide] mbon uko,” mbon Gibeon ikoyomke uwọrọiso m̀mê ndidori enyịn ẹnam n̄kpọ ye mmimọ nte mmimọ ikpamade. (Joshua 10:2) Ke idak ndausụn̄ mme Levite, mmọ ẹma ẹnyịme ndinam utom nte “mme asiak-ifia, ye mme okoi-mmọn̄” man ẹnọ utuakibuot Jehovah ibetedem. (Joshua 9:27) Ke nditịm ntịn̄, nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụrede ukpep mi ẹdọhọ Akwa Joshua, kpa Jesus Christ ẹte, ‘Nnyịn idu ke ubọk fo.’ Idahaemi, nte mmọ ẹditọn̄ọde utom esenidụt mmọ, oyom mmọ ẹnyịme utom ekededi oro Akwa Joshua ọnọde mmọ ndinam.

Mme Ifiọkutom ye Ndụn̄ọde

“Tịm Siak N̄wed Abasi” ekedi ibuotikọ oro Wallace Liverance, oro okokụrede ukpep ke ọyọhọ otu 61 eke Gilead emi onyụn̄ edide kiet ke otu mme andikpep, ekenemede ye otu nditọ ufọkn̄wed. Mmọ ẹma ẹbụk ẹnyụn̄ ẹnanam mme ifiọkutom oro mmọ ẹkenyenede ke an̄wautom ke ini ukpep mmọ ke ufọkn̄wed, ẹwụt. Ama ana in̄wan̄-in̄wan̄ nte ke mmọ ndikpep N̄wed Abasi ntotụn̄ọ ntotụn̄ọ ke ọfiọn̄ ition oro mmọ ẹkebọde ukpep ama esịm mmọ esịt onyụn̄ onụk mmọ ndibuana se mmọ ẹkekpepde ye mbon en̄wen. (Luke 24:32) Ke ọfiọn̄ ition oro mmọ ẹkebọde ukpep, eyen ufọkn̄wed kiet ama abuana se enye ekekpepde ye eyeneka esie. Emi ama anam eyeneka esie oyom ebiet emi esop n̄kann̄kụk odude onyụn̄ ọtọn̄ọ nditiene n̄kpep Bible. Idahaemi enye odot nte asuanetop oro mînaha kan̄a baptism.

Ke ẹma ẹkekụre ndibụk mme ifiọkutom, Richard Ashe ye John Gibbard ẹma ẹnam ndụn̄ọde ye ediwak mme anam-akpanikọ asan̄autom Jehovah oro ẹma ẹkenam utom ẹbịghi, esịnede mme esenyịn oro ẹsan̄ade-san̄a emi ẹkedide ndibọ san̄asan̄a ukpep ke Itie Unọ Ukpep Enyọn̄-Ukpeme. Mmọ ẹma ẹkụre ukpep ke Ufọkn̄wed Gilead ke anyan ini. Owo mmọ kiet ama eti se Brọda Knorr eketịn̄de ini kiet ke ini ukpepn̄kpọ ufọkn̄wed oro ete: “Mbufo ẹyekpep ediwak n̄kpọ ke Gilead. Edi, edieke mbufo ẹdide mme andikụre ukpep oro ẹtan̄de idem, oro ediwọrọ ke nnyịn ikabiat ini ke ikpîkpu. Nnyịn iyom mbufo ẹdi mme andikụre ukpep oro ẹnyenede ima ke esịt mbufo.” Nditọete oro ẹsan̄ade-san̄a mi ẹma ẹteme nditọ ufọkn̄wed oro ẹkeyomde ndikụre ukpep ẹte ẹkere ẹban̄a mme owo ye mme udọn̄ mmọ, ẹnam n̄kpọ ye mbon en̄wen nte Christ akanamde, ẹnyụn̄ ẹda nsụhọdeidem ẹnyịme utom ekededi oro ẹnọde mmọ. Nte eyịghe mîdụhe, ndida item emi nsịn ke edinam ayan̄wam mbufa isụn̄utom emi ndinyene uforo ke utom mmọ.

Ẹka Ẹkenam Utom nte Ifịk Ifịk Mbon Idọk!

Otuowo ẹma ẹnyene ifet ndikpan̄ utọn̄ nnọ Stephen Lett, owo Otu Ukara en̄wen. Enye ọkọnọ akpan utịn̄ikọ ukụre ukpep oro, emi ibuotikọ ekedide: “Ẹka Ẹkenam Utom nte Ifịk Ifịk Mbon Idọk!” (Matthew 9:38) Ke ata ata idọk, ini idọk isibịghike. Ke ntre esiyom mbon idọk ẹnam utom ọkpọsọn̄. Oro edi akpan n̄kpọ adan̄a didie ntem ke akpatre ini eyo emi! Ke akwa idọk, m̀mê ukpen̄e eke spirit emi, uwem mme owo ẹdu ke itiendịk. (Matthew 13:39) Brọda Lett ama eteme mme andikụre ukpep emi ete ‘ẹkûtek ke ifịk mmọ,’ edi “ẹnyene ifiopesịt ke spirit” ẹnyụn̄ “ẹnam utom ẹnọ Ọbọn̄” ke utom idọk oro owo mîdifiakke inam aba mi tutu amama. (Rome 12:11) Etịn̄ikọ oro ama okot oto mme ikọ Jesus emi: “Ẹmen̄ede enyịn ẹse in̄wan̄ ẹte n̄kpọ adat ke esịt ama, ekem ini ukpen̄e,” m̀mê ini idọk. (John 4:35) Ekem enye ama esịn udọn ọnọ mme andikụre ukpep emi ete ẹwụt ifịk mmọ ke utom idọk emi ebe ke ndisịn ofụri ukeme mmọ nyom mme owo ke ini ye ke ebiet ekededi oro ẹkemede ndikụt mmọ ye ke ndida kpukpru ifet oro ẹbererede nnọ ikọ ntiense ido nneme. Ẹkeme ndinọ ikọ ntiense oro enyenede uforo ebe ke ndidu ke edidemede ndiyom mme ifet ndinam emi. Jehovah edi Abasi oro anamde n̄kpọ ifịk ifịk, ndien enye odori enyịn kpukpru nnyịn ndikpebe imọ ke ndisịn ifịk ke utom idọk eke spirit emi.—2 Ndidem 19:31; John 5:17.

Ke ndida ndutịm emi n̄keberi, etieibuot okpokoro, Brọda Jaracz ama okot mme etop ekọm ẹtode ediwak ọfis n̄kọk itieutom onyụn̄ ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro n̄weditoro mmọ. Kiet ke otu mme andikụre ukpep emi ama okot leta oro nditọ ufọkn̄wed emi ẹkewetde ndiwụt ntotụn̄ọ esịtekọm mban̄a ukpep oro mmọ ẹkebọde. Nte an̄wan̄ade, edinam ukụre ukpep eke ọyọhọ otu 116 ama anam kpukpru mme andidụk ẹnen̄ede ẹbiere ndika n̄kanam utom nte ifịk ifịk mbon idọk.

[Ekebe ke page 25]

IDAHA OTU

Ibat idụt ẹtode: 6

Ibat idụt ẹnọde ẹka: 20

Ibat nditọ ufọkn̄wed: 46

Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 34.2

Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 17.2

Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 13.9

[Ndise ke page 26]

Ọyọhọ Otu 116 Oro Ẹkụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead

Ke udịm enyịn̄ ẹdude ke idak, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.

(1) Ceansu, R.; Sparks, T.; Piña, C.; Turner, P.; Cheney, L. (2) Suardy, M.; Sjöqvist, Å.; Amadori, L.; Smith, N.; Jordan, A.; Boissonneault, L. (3) Matlock, J.; Ruiz, C.; Dular, L.; Vigneron, M.; Henry, K. (4) Sjöqvist, H.; Laux, J.; Ruzzo, J.; Gustafsson, K.; Boissonneault, R.; Jordan, M. (5) Henry, D.; Turner, D.; Kirwin, S.; Florit, K.; Ceansu, S. (6) Amadori, S.; Cheney, J.; Ross, R.; Nelson, J.; Ruiz, J.; Vigneron, M. (7) Florit, J.; Matlock, D.; Ross, B.; Laux, C.; Ruzzo, T.; Dular, D.; Kirwin, N. (8) Gustafsson, A.; Nelson, D.; Suardy, W.; Piña, M.; Smith, C.; Sparks, T.