Nogle der er alvorligt syge, kan let blive bekymrede, og ved indlæggelse kan den følelsesmæssige belastning blive meget stor. I en artikel i et tidsskrift for læger og sygeplejersker stod der at “undersøgelser peger på at det at få dækket sit følelsesmæssige og åndelige behov har stor betydning for hvordan patienten klarer sig”. a

Som et led i at dække de behov giver Jehovas Vidner åndelig opmuntring og praktisk hjælp til dem af deres trosfæller som er indlagt. Lokale ældste sørger for at besøge dem i deres egen menighed der er på sygehuset. Men hvad så hvis et Jehovas Vidne bliver indlagt på et sygehus langt væk hjemmefra? I større byer jorden over har Jehovas Vidner oprettet patientbesøgsgrupper. De ældste der er med i disse besøgsgrupper, besøger sygehusene for at støtte og opmuntre Jehovas Vidner der er indlagt, og deres familier. Disse patienter kommer fra andre områder i landet eller måske endda fra udlandet for at få lægebehandling. Mere end 28.000 frivillige er tilsluttet 1.900 patientbesøgsgrupper på seks kontinenter. b

En bror fra en patientbesøgsgruppe ved navn William siger: “Jeg har været med til at trøste Jehovas Vidner og deres familiemedlemmer som ikke er Vidner, bare ved at være der for dem og snakke og lytte. Jeg forsikrer dem om at Jehova Gud er klar over hvad de går igennem, og at han holder af dem. Patienterne og deres familiemedlemmer sætter også stor pris på at man beder en bøn sammen med dem.”

Mange har givet udtryk for at det har opmuntret dem at få besøg af nogen fra en patientbesøgsgruppe. Her er nogle erfaringer fra USA, hvor der er næsten 7.000 frivillige der besøger patienter på sygehuse.

• Priscilla har sagt: “Tak fordi I besøgte min far på hospitalet efter hans slagtilfælde. Han blev så rørt over jeres besøg! Han var forbløffet over at der overhovedet findes sådan en ordning. Jeg tror at besøgene har hjulpet ham til hurtigere at komme på benene igen.”

• Ophilia, hvis mor nu er død, sagde til den bror der besøgte dem på hospitalet: “Dine besøg betød så meget for min mor. Hun vidste at det var Jehova der havde sendt dig. Tusind tak for din store omsorg.”

• En patient der fik at vide at han kun havde nogle få dage tilbage at leve i, blev meget ked af det og chokeret. James fra patientbesøgsgruppen brugte tid sammen med ham og trøstede ham ud fra Bibelen med ordene i Filipperne 4:6, 7. James siger: “Da jeg kom for at besøge ham næste dag, var hans indstilling til tingene helt anderledes. På trods af lægernes prognose var han nu optimistisk og helt overbevist om at Jehova hjælper, og det var faktisk ham der opmuntrede mig!”

Pauline, hvis mand døde på et sygehus langt væk hjemmefra, skrev: “Mange tak for at du hjalp os i den sværeste tid vores familie har oplevet. Det var en stor trøst bare at vide at du stod klar til at tage imod os på hospitalet ved midnat, selvom du skulle på arbejde næste dag. Tak for at du sørgede for at vi alle 11 fik et sted at sove, og for at du holdt kontakt med os gennem hele forløbet. Jeg takker Jehova og hans organisation for at have sørget for at vi kunne få den trøst.”

Nicki, Gayle og Robin var med i en bilulykke omkring 300 kilometer fra deres hjem. Carlos, en bror fra den nærmeste patientbesøgsgruppe, fik besked om det og tog imod dem på sygehuset. Han siger: “Jeg tilbød at hjælpe med hvad som helst de havde brug for, og endte med at passe Nickis lille hund mens hun var inde og blive behandlet.” Så kom Curtis, en anden bror fra patientbesøgsgruppen, og hans kone. De blev på sygehuset i flere timer indtil patienternes familiemedlemmer ankom. En tilstedeværende sagde: “Alle tre blev trøstet og opmuntret af den omsorg de fik. Men Robin, Nickis søster der ikke er Jehovas Vidne, var meget imponeret over alt det brødrene fra besøgsgruppen gjorde for at hjælpe dem.”