Født på ny — kan man selv bestemme om man skal fødes på ny?

HVEM er årsag til at man bliver født på ny? Når præster opfordrer deres tilhørere til at blive født på ny, citerer nogle af dem Jesu ord: „I må fødes på ny.“ (Johannes 3:7, da. aut.) Sådanne præster bruger disse ord som en befaling. Faktisk siger de: „Bliv født på ny!“ I virkeligheden siger de at det er op til den enkelte troende om han eller hun vil adlyde Jesus og tage de nødvendige skridt for at blive født på ny. Set ud fra dette ræsonnement er det et personligt valg. Men stemmer det overens med hvad Jesus sagde til Nikodemus?

En nærlæsning af Jesu ord viser at Jesus ikke sagde at den enkelte selv kan bestemme om han eller hun vil fødes på ny. Hvordan kan vi sige det? Det græske udtryk som er oversat med „født på ny“, kan også oversættes „født ovenfra“. * Ifølge denne gengivelse  stammer den nye fødsel derfor „ovenfra“, det vil sige „fra himmelen“, eller fra Faderen. (Johannes 19:11; fodnoten; Jakob 1:17) Ja, den er sket som følge af Gud. — 1 Johannes 3:9.

Hvis vi husker på udtrykket „født ovenfra“, er det ikke svært at forstå hvorfor man som enkeltperson ikke selv kan forårsage at man bliver født på ny. Tænk blot på en bogstavelig fødsel. Var det dig selv der traf de valg der førte til at du blev født? Naturligvis ikke! Du blev født fordi din far avlede dig. På samme måde kan man kun opleve at blive født på ny hvis Gud, vor himmelske Fader, forårsager ens nye fødsel. (Johannes 1:13) Apostelen Peter siger det meget rigtigt: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel.“ — 1 Peter 1:3.

Er det en befaling?

Nogle tænker måske: ’Hvis det er sandt at man ikke selv kan bestemme om man vil fødes på ny, hvorfor siger Jesus så: „I må fødes på ny?“’ Spørgsmålet er relevant, for hvis Jesu ord virkelig er en befaling, ville han så forlange noget af os som vi ikke var i stand til? Det lyder ikke rimeligt. Men hvordan skal ordene I må „fødes på ny“ så forstås?

En nærmere undersøgelse af denne sætning på grundsproget viser at den ikke står i bydemåde, altså som en befaling. Der er derimod tale om en erklæring. Med andre ord: Da Jesus sagde at man måtte „fødes på ny“, slog han blot fast at det var sådan det forholdt sig. Ifølge en anden oversættelse sagde han: „Det er nødvendigt at I bliver født ovenfra.“ — Johannes 3:7, Modern Young’s Literal Translation.

For bedre at forstå forskellen mellem en befaling og en erklæring om hvordan en ting forholder sig, kan man illustrere det på følgende måde. Forestil dig en by hvor der er mange skoler. En af dem er en skole som er forbeholdt elever der tilhører den indfødte befolkning som bor i et område langt fra byen. En ung mand der ikke er en af de indfødte, siger en dag til skolelederen på denne skole: „Jeg vil gerne meldes ind på Deres skole.“ Skolelederen siger til ham: „Du kan kun blive meldt ind hvis du hører til blandt den indfødte befolkning.“ Hans ord er naturligvis ikke en befaling. Han siger ikke til den unge mand: „Bliv en af de indfødte!“ I stedet siger han: „For at kunne blive meldt ind må du høre til blandt den indfødte befolkning.“ Skolelederen slår bare fast hvilke krav man må opfylde for at kunne blive optaget på skolen. På samme måde er det med Jesus. Da han sagde: „I må fødes på ny,“ slog han simpelt hen fast hvilke krav man måtte opfylde for at „komme ind i Guds rige“.

Disse sidste ord — Guds rige — leder tanken hen på et andet aspekt af den nye fødsel. Det drejer sig om spørgsmålet: Hvad er formålet med den nye fødsel? At kende svaret på dette spørgsmål er nøglen til helt nøjagtigt at forstå hvad der menes med at blive født på ny.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

Hvilke ligheder er der mellem den nye fødsel og en bogstavelig fødsel?