Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gør god brug af din nysgerrighed

Gør god brug af din nysgerrighed

Gør god brug af din nysgerrighed

„Mennesket er en skabning der stiller spørgsmål. Lige fra vi bliver født, stiller vi spørgsmål . . . Man kan sige at menneskehedens historie er historien om de spørgsmål og svar som vi mennesker har formuleret.“ — Octavio Paz, mexicansk forfatter.

HVAD inspirerer en kok til at finde på nye opskrifter? Hvad driver en opdagelsesrejsende til at drage til fjerntliggende egne? Hvad får et barn til at spørge og spørge? I de fleste tilfælde er det nysgerrighed.

Hvad med dig? Vækkes din nysgerrighed af nye idéer eller af trangen til at finde svar på spændende spørgsmål? Spørgsmål som: Hvor er livet kommet fra? Hvorfor er vi her? Er Gud til? Fra den tidligste barndom får nysgerrighed os til at stille den slags spørgsmål, og til at forsøge at finde ud af hvordan og hvorfor tingene forholder sig som de gør. Når noget fængsler os, prøver vi at finde ud af mest muligt om det. Nysgerrighed kan altså resultere i meget godt, men det kan også føre til problemer, ja, endda til ulykker.

Nødvendigt med forsigtighed og ligevægt

Mange kender ordsproget: „Den der stikker næsen for langt frem, får den i klemme,“ eller et der svarer til det. Ja, nysgerrighed kan være farligt hvis man ikke passer på. Nysgerrighed kan for eksempel få et barn til at røre ved en varm kogeplade, med frygtelige konsekvenser til følge. På den anden side kan videbegær bevæge en til nøjere at undersøge et emne — til at gå i dybden med tingene. Men ville det være klogt at udforske alt hvad der vakte ens nysgerrighed?

Der findes helt klart skadelige ting som det ikke er værd at beskæftige sig med. Det kan for eksempel være farligt at være nysgerrig efter at vide noget om pornografi, okkultisme og om forskellige kulters eller fanatiske gruppers lære. På disse og andre områder vil det være klogt at efterligne den jødiske salmist der bad til Gud: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ — Salme 119:37.

Der findes også viden der ikke i sig selv er skadelig, men som er ligegyldig og unødvendig. Hvor værdifuldt er det for eksempel at vide alt om filmstjerners eller andre kendte personers privatliv, at kende alle statistiske detaljer om et sportshold og spillerne på det, eller at vide alt om de sidste nye tekniske påfund eller de nyeste biler på markedet? De fleste har absolut ingen gavn af at være ’eksperter’ i dens slags emner.

Et inspirerende eksempel

Der er naturligvis også positive ting at sige om nysgerrighed. Tænk for eksempel på den tyske naturvidenskabsmand og forskningsrejsende Alexander von Humboldt fra det 19. århundrede, manden som har givet navn til Humboldtstrømmen, der løber langs Sydamerikas vestkyst.

Humboldt sagde engang: „Fra min tidligste ungdom havde jeg et brændende ønske om at rejse til fjerntliggende egne hvor europæere sjældent havde været.“ Dette ønske opstod da han, som han selv udtrykte det, „følte en voldsom og dragende uro i sindet“, en trang til at udvide sin horisont. Da han var 29, rejste han til Mellem- og Sydamerika på en ekspedition som varede fem år. Han samlede alle optegnelserne fra sine rejser i et værk på 30 bind.

Alt fangede Humboldts interesse — temperaturen i havet, fiskene der levede i det, planterne han fandt på sin vej. Han besteg bjerge, udforskede floder og sejlede på havene, og hans iagttagelser lagde grunden til flere grene af den moderne videnskab. Det begyndte alt sammen med en intens nysgerrighed, og Humboldts umættelige videbegær fulgte ham hele livet. Som den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson siger: „Humboldt var et af disse vidundermennesker . . . der fra tid til anden dukker op, som for at vise os det menneskelige sinds muligheder og den kraft og spændvidde der ligger i åndsevnerne.“

Værd at undersøge nærmere

Det er selvfølgelig de færreste af os der får mulighed for at blive opdagelsesrejsende eller at bidrage til videnskaben. Men der findes noget som vi alle kan bruge vores sind på at udforske, noget der kan gavne os mere end noget andet vi kunne beskæftige os med. Jesus Kristus beskrev dette i en bøn til sin himmelske Fader: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Kundskab om den sande Gud, hvis navn er Jehova, og om hans søn, Jesus Kristus, kan tilfredsstille et videbegærligt sind i højere grad end noget andet. Tænk igen over de spørgsmål angående livet som er nævnt i indledningen til denne artikel. Til disse spørgsmål kunne man tilføje: Hvorfor er der så mange lidelser i verden? Vil menneskene ødelægge eller endda udslette jorden? Og hvordan vil Gud forhindre at det går sådan? At finde svarene på disse spørgsmål kan ikke alene tilfredsstille ens nysgerrighed, det kan også, som Jesus sagde, ’betyde evigt liv’. Hvorfor kan vi være sikre på det?

Fordi Bibelen er Guds inspirerede ord. Den kristne apostel Paulus skrev i den forbindelse: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

Som apostelen siger, indeholder Bibelen kundskab der kan udruste os til, eller sætte os i stand til, at gøre alt hvad der er godt. Den kan hjælpe os til at se tingene på Guds måde, og vi ved at ingen har en kundskab og visdom der kan måle sig med Guds. Under inspiration nedfældede profeten Esajas følgende tankevækkende udtalelse fra Gud: „’Jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje,’ lyder Jehovas udsagn. ’For som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.’“ — Esajas 55:8, 9.

Kunne du tænke dig at lære Guds ophøjede tanker og personlighed at kende? Får din nysgerrighed dig til at undersøge hvad Guds ord, Bibelen, siger om Guds måde at handle og tænke på? Er du ivrig efter at finde ud af hvordan Gud vil fjerne alle lidelser, og hvilke gode fremtidsudsigter han stiller lydige mennesker i udsigt? Bibelens opfordring til dig lyder: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.“ — Salme 34:8.

Den virkning som de magtfulde sandheder i Guds ord kan have på et menneskes hjerte, kan sammenlignes med at en blindfødt ser lyset for første gang. Apostelen Paulus udbrød: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) Ja, det vil vare en evighed før vi fuldt ud fatter dybden af Guds kundskab og visdom. Vi har mulighed for i fremtiden at leve et liv der aldrig bliver kedeligt, et liv fyldt med nye opdagelser.

Hold liv i nysgerrigheden!

Som sagt bliver de færreste af os nogen sinde berømte opdagelsesrejsende eller kendte opfindere. Og måske vil vi ikke i vores begrænsede levetid kunne forstå alt det vi gerne vil. Alligevel må vi aldrig lade vores nysgerrighed stagnere. Vi må holde liv i den videbegærlighed som vor kærlige Gud har skabt os med.

Gør god brug af denne vidunderlige gave fra Gud og få nøjagtig forståelse af Guds inspirerede ord, Bibelen. Gør du det, vil du allerede nu få et godt og meningsfyldt liv, og du vil kunne se frem til at fortsætte med det i al evighed. Bibelen siger: „Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ — Prædikeren 3:11.

[Ramme/​illustrationer på side 21]

Er du klar over . . .

• at Bibelen flere århundreder før Columbus og Magellan kunne bevidne den form Jorden har, sagde at planeten er sfærisk og ikke flad? — Esajas 40:22.

• at man længe inden astronauter kunne se at Jorden svæver frit i det tomme rum, i Bibelen kunne læse at den ’hænger på intet’? — Job 26:7.

• at Bibelen mindst 2500 år før den engelske læge William Harvey beskrev blodets kredsløb i det menneskelige legeme, henviste til hjertet som en kilde hvorfra livet udspringer? — Ordsprogene 4:23.

• at Bibelen i enkle vendinger for omkring 3000 år siden beskrev vandets kredsløb på Jorden som en del af det økosystem der muliggør eksistensen af liv på vores klode? — Prædikeren 1:7.

Er det ikke forbløffende at disse videnskabelige kendsgerninger er omtalt i Bibelen længe inden menneskene forstod dem eller havde opdaget dem? Bibelen indeholder et væld af livsvigtige oplysninger som bare venter på at du finder dem.

[Illustration på side 19]

Alexander von Humboldt