Bibliomanti er det at man slår op på en tilfældig side i Bibelen i den tro at det første vers blikket falder på, vil kunne give en den hjælp man har brug for. Sande kristne tager ikke varsler. De studerer derimod Bibelen for at få nøjagtig kundskab og vejledning fra Gud. — 15/12, side 3.

Den „verden“ der forsvinder, er de mennesker i verden der ikke lever i harmoni med Guds vilje. (1 Joh. 2:17) Jorden og de mennesker der er trofaste mod Gud, vil overleve. — 1/1, side 5-7.

Det gør han ved sin tro. Vi kan lære af hans tro og søge at efterligne den. Hans eksempel står lyslevende for os i dag. — 1/1, side 12.

Nogle af dem er: vores arbejde eller karriere, den form for adspredelse og underholdning vi vælger, forholdet til et udelukket familiemedlem, vores brug af elektronisk udstyr, spørgsmål om sundhed, et forkert syn på penge og det at lægge alt for stor vægt på vores position eller meninger. — 15/1, side 12-21.

Moses lod ikke magten stige ham til hovedet, men stolede på Gud og ikke sig selv. Vi skal ikke lade magt, myndighed eller medfødte evner stige os til hovedet; vi skal derimod stole på Jehova. (Ordsp. 3:5, 6) — 1/2, side 5.

Et begrænset antal — 144.000 — skal leve i himlen. Men de fleste af dem der bliver oprejst, vil få livet igen på jorden, med mulighed for at leve her for evigt. — 1/3, side 6.

De var stædige og oprørske, og de måtte fjerne det der gjorde deres hjerte uimodtageligt — de tanker, følelser og motiver der var i modstrid med Guds. (Jer. 5:23, 24) — 15/3, side 9-10.

Jesus havde et formål med sit liv — at gøre Guds vilje. Han havde inderlig kærlighed til sin Far, og han elskede mennesker. Derfor vidste Jesus at hans Far elskede og godkendte ham. Dette er nogle af de vigtigste betingelser for et meningsfyldt liv. — 1/4, side 4-5.

Den omfatter Det Styrende Råd, afdelingskontorernes udvalg, de rejsende tilsynsmænd, ældsterådene, menighederne og de individuelle forkyndere. — 15/4, side 29.

Jehova finder ikke behag i den ugudeliges død. (Ez. 33:11) Den måde han handlede på i fortiden, viser at han kærligt advarer mennesker før han eksekverer dom. Det kan give os håb om at overleve Guds domme i fremtiden. — 1/5, side 5-6.

Nej. Det var der andre af oldtidens folkeslag der gjorde, men ikke israelitterne. I hvert fald på De Hebraiske Skrifters tid blev en forbryder først slået ihjel, for eksempel ved stening. (3 Mos. 20:2, 27) Derefter blev liget måske hængt på en pæl som et advarende eksempel for andre israelitter. — 15/5, side 13.

Mennesker er, til trods for deres storslåede bedrifter, ikke i stand til at styre deres egne skridt. (Jer. 10:23) Satan har magten i verden, så mennesker vil umuligt kunne indføre fred. (1 Joh. 5:19) — 1/6, side 16.