Lad os se på hvad der fik Jesus til at udtale sig om den ugifte stand. Da farisæerne henvendte sig til ham med spørgsmålet om skilsmisse, gjorde han det klart hvilken norm Jehova har for ægteskabet. Loven tillod en mand at skrive en skilsmisseattest til sin hustru hvis han fandt „noget anstødeligt hos hende“, men sådan havde det ikke været fra begyndelsen. (5 Mos. 24:1, 2) Nu sagde Jesus: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Matt. 19:3-9.

Det fik disciplene til at udbryde: „Hvis dette er mandens stilling i forhold til hustruen, er det ikke tilrådeligt at gifte sig.“ Som svar sagde Jesus: „Ikke alle giver rum for det der er sagt, kun de der har gaven. For der er eunukker som er født sådan fra moders liv, og der er eunukker som af mennesker er gjort til eunukker, og der er eunukker som selv har gjort sig til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ — Matt. 19:10-12.

Bogstavelige eunukker var født med en defekt eller var blevet eunukker på grund af ulykke eller lemlæstelse. Men der var andre som frivilligt valgte at leve som eunukker. Selvom de godt kunne gifte sig, viste de selvbeherskelse og forblev ugifte „på grund af himlenes rige“. Ligesom Jesus valgte de den ugifte stand for helt at kunne hellige sig tjenesten. Den gave at kunne forblive ugift var hverken noget de var født med eller havde fået tildelt. Nej, de gav „rum“ for gaven i den forstand at de helt bevidst søgte den.

Apostelen Paulus byggede videre på Jesu ord da han forklarede at alle kristne — ugifte såvel som gifte — kan tjene Gud på en godkendt måde, men at ugifte som ’står fast i deres hjerte’, „gør bedre“. Hvordan det? Jo, de der er gift, må bruge tid og energi på deres ægteskab. Ugifte, der jo ikke har denne forpligtelse, kan derimod koncentrere sig helt og fuldt om tjenesten. De betragter deres stand som en „gave“ fra Gud. — 1 Kor. 7:7, 32-38.

Ifølge Bibelen har kristne der vælger at forblive ugifte, altså ikke fået denne gave på en eller anden mystisk måde. Men de giver rum for den ved at forblive ugifte for at kunne fremme Guds riges interesser uden at blive distraheret. Mange i dag er i deres hjerte fast besluttet på dette, og andre bør opmuntre og støtte dem.