Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Moden gennem tiderne

Moden gennem tiderne

 Moden gennem tiderne

HVAD enten vi er klar over det eller ej, er vores valg af påklædning til en vis grad påvirket af moden. Og det er også moden der i stor udstrækning afgør hvad der er i handelen.

Mange beklædningsgenstande som vi i dag synes er almindelige, har på et tidspunkt været den højeste mode. For over 100 år siden var herreskjorten og slipset for eksempel det helt store modehit. Og i 1920’erne blev damesweateren meget populær.

Modeindustriens hjul holdes i gang af to ting — lysten til forandring og ønsket om at ligne de andre. Næsten alle mennesker kan lide at få nyt tøj. Så når vi køber tøj, er det ikke altid fordi det gamle er slidt, men blot fordi vi har lyst til lidt forandring. Da vi samtidig ikke kan lide at skille os for meget ud, køber vi ofte tøj som ligner det folk i vores omgangskreds går med. I århundredernes løb har tøjindustrien appelleret til — og undertiden groft udnyttet — folks ønske om fornyelse og konformitet.

En kort historisk oversigt

For at skabe en ny tøjstil gør designere brug af fem grundlæggende elementer: farve, kontur, drapering, tekstur og linjer (eller mønstre på stoffet). De muligheder tøjdesignere og skræddere har haft inden for alle de fem områder, er mangedoblet i årenes løb. I oldtidens Ægypten foretrak man for eksempel det lokalt producerede, gennemsigtige linned, og det var et ideelt stof at have på i et varmt klima. Men eftersom linned var svært at indfarve, blev det ofte kun bleget. Ægypterne plisserede dog stoffet så det faldt pænt og gav en fin facon. Sådan kom en af verdens længst eksisterende typer klædedragt til verden.

I det første århundrede kom der nye stoffer og farver på markedet. Velhavende romere importerede silke fra Kina og Indien, og det til trods for at transportudgifterne gjorde den vævede silke lige så kostbar som guld. Et andet fornemt materiale var farvet uld fra Tyrus. Et halvt kilo af denne uld kostede 1000 denarer — tre års løn for en almindelig arbejder. De nye farver og stoffer gav velhavende romerske kvinder mulighed for at gå med en lang, vid yderklædning, en stola, af blå bomuld fra Indien eller måske gul silke fra Kina.

Selv om der nu og da opstod nye tøjstile, kunne en kostbar klædning ofte være på mode i hele ens levetid. Forandringer skete kun langsomt og var som regel kun noget der berørte de adelige. Med den industrielle revolution fik moden dog meget større betydning for den almene befolkning.

I løbet af det 19. århundrede opstod der en hel industri som producerede tøj til både rig  og fattig. Der blev oprettet mange mekaniserede spinderier, og stofpriserne faldt. Symaskinen medførte at produktionen af tøj blev billigere, og nye syntetiske farvestoffer gjorde udvalget af farver meget større.

Noget som fik endnu større indflydelse på produktionen af tøj til den almindelige befolkning, var de sociale og teknologiske forandringer. I Vesteuropa og Nordamerika fik folk flere penge mellem hænderne. I 1850’erne begyndte der at udkomme modejournaler til kvinder, og kort tid efter begyndte stormagasiner at reklamere med færdigsyet tøj i standardstørrelser. Det var også i det 19. århundrede at Charles Frederick Worth lancerede modeopvisninger hvor han brugte levende modeller for at trække kunder til.

I det 20. århundrede gav nye syntetiske fibre, som for eksempel nylon, polyester og rayon, tøjproducenterne et større udvalg af tekstiler. Efterhånden gjorde udviklingen af design ved hjælp af computer det nemt at skabe nye tøjstile, og globaliseringen bevirkede at nye modetendenser viste sig næsten samtidig i Tokyo, New York, Paris og São Paulo. Modedesignere og tøjproducenter har desuden fundet nye måder at øge salget af deres produkter på.

I dag har de unge overtaget de velhavendes plads som de største modeentusiaster. Hver eneste måned er der millioner af unge som køber nyt tøj, og på årsbasis fremstiller beklædningsindustrien tøj for milliarder af kroner. * Men er der nogle skjulte farer?

[Fodnote]

^ par. 12 For nylig blev verdensproduktionen af tøj anslået til en værdi af 2,3 billioner kroner på et enkelt år.

[Ramme/illustrationer på side 4, 5]

 Trendsætterne

I mange århundreder var det konger og adelsfolk der slog tonen an inden for moden. For eksempel begyndte kong Ludvig XIII af Frankrig, der levede i det 17. århundrede, at bære paryk for at skjule sin skaldethed. Inden længe lod europæiske adelsmænd hovedet rage og gik med paryk — en mode som varede over 100 år.

I det 19. århundrede blev tendenserne inden for moden præsenteret i kvindeblade der annoncerede med billige mønstre så læserne fik mulighed for at sy deres eget tøj. I det 20. århundrede hvor film og fjernsyn efterhånden vandt indpas, blev mange filmstjerner dyrket som idoler, og de fik stor indflydelse på moden. Også popstjerner markerede sig med en yderliggående tøjstil, som mange unge hurtigt efterlignede. Situationen er nogenlunde den samme i dag. Reklamefolk gør effektivt brug af modeopvisninger, ugeblade, reklameskilte, udstillingsvinduer og tv-reklamer for at skabe en efterspørgsel efter nyt tøj.

[Illustration]

Kong Ludvig XIII

[Kildeangivelse]

Fra bogen The Historian’s History of the World

[Illustration på side 4]

Denne ægyptiske linnedklædning er en af de typer klædedragter der har eksisteret i længst tid

[Kildeangivelse]

Foto med tilladelse af British Museum

[Illustration på side 4]

I antikkens Rom bar kvinder en stola

[Kildeangivelse]

Fra bogen Historia del Traje, 1917

[Illustration på side 4, 5]

Kimonoen har været brugt fra omkring år 650

[Kildeangivelse]

Fra avisen La Ilustración Artística, Bind X, 1891

[Illustration på side 5]

I gamle dage kunne en kostbar klædning være på mode i hele ens levetid

[Kildeangivelse]

EclectiCollections

[Illustration på side 5]

Den industrielle revolution gjorde det muligt for almindelige mennesker at være mere modebevidste

[Kildeangivelse]

EclectiCollections