Sevilla — en port til Amerika

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

I ÅRET 1493 sejlede en flåde bestående af mindst 17 skibe ud fra den spanske by Cádiz. Det var Christoffer Columbus der begav sig af sted på sin anden opdagelsesrejse sammen med 1500 sømænd, eventyrer, præster og kolonister. Ekspeditionens endelige mål var at kolonisere Amerika.

Efter denne historiske rejse blev en anden spansk by, Sevilla, en port til den nye verden, for inden længe fik byen kongeligt monopol på at handle med kolonierne. Spanske galeoner stævnede ud fra Sevilla og vendte tilbage lastet med sølvbarrer fra minerne i Bolivia, Mexico og Peru. Byen blev i løbet af få årtier den største og mest velstående i Europa. Man kan stadig få et indtryk af denne svundne tid i mange af Sevillas gamle bygninger.

For at organisere den blomstrende handel med Amerika, opførte den spanske konge Filip II en stor torvehal ved floden Guadalquivir, hvor rige købmænd kunne gøre forretninger. (Ærkebiskoppen havde klaget over at de drev handel i katedralen.) To hundrede år senere blev den samme bygning omdannet til Archivo General de Indias, arkivet for de indiske områder, som i dag rummer næsten alle de optegnelser man har om Spaniens kolonisering af den nye verden. *

Skattejægere der leder efter forliste galeoner, besøger dette arkiv i Sevilla for at granske i gamle søfartsdokumenter. For historikere er det måske mere interessant at læse nogle af Christoffer Columbus’ egne breve.

En vejrhane og en appelsinhave

Det var ikke første gang Sevilla oplevede en blomstringstid. Længe før opdagelsen af Amerika havde maurerne — hvoraf de fleste kom fra Marokko — i flere hundrede år haft herredømmet over store dele af Spanien. Og flere af de pragtfulde bygninger i byen stammer fra denne periode. Almohadernes dynasti gjorde i løbet af det 12. århundrede Sevilla til sin hovedstad.  Dette folk byggede også en moské og en minaret, der stadig knejser over byen.

Da maurerne blev fordrevet fra Sevilla, fjernede indbyggerne byens moské for at gøre plads til Sevillas katedral, den tredjestørste katedral i Europa. (Foto nr. 1). Den elegante minaret var dog for smuk til at man ville ødelægge den. Minareten kom i stedet til at fungere som klokketårn for den domkirke man opførte ved siden af. Tårnets harmoniske proportioner danner, sammen med det kunstfærdige murværk og de rigt udsmykkede vinduer, en behagelig kontrast til den massive katedral.

Et jordskælv for cirka 500 år siden gjorde det nødvendigt at istandsætte den øverste del af tårnet, og man udskiftede den oprindelige kuppel med en vejrhane af bronze. Det er denne vejrhane der har givet tårnet dets spanske navn La Giralda (foto nr. 2), og bygningen er blevet Sevillas mest kendte vartegn. La Giralda byder på en fantastisk udsigt over byen for de turister der har energi nok til at gå helt op i tårnet.

Ved foden af katedralens klokketårn ligger en lille maurisk gårdhave, Patio de los Naranjos, som var en del af den tidligere moské. Anlægget, som er prydet med flere rækker appelsintræer, har dannet forbillede for mange lignende andalusiske gårdhaver. * Der er også appelsintræer langs mange af Sevillas gader og pladser. Om foråret kan man derfor nyde duften af appelsintræernes blomster i  hele byen. Maurerne var de første der bragte appelsintræet til Spanien, og byen er stadig omgivet af appelsinlunde. Frugterne er højt værdsatte og bruges til fremstilling af orangemarmelade.

Floden Guadalquivir, der flyder gennem byen, har altid været det vigtigste grundlag for handelen i Sevilla. Det var ad denne flod man kom sejlende når turen gik til eller fra Amerika, hvilket gjorde Sevilla til Spaniens vigtigste havneby for trafikken til den nye verden. Også i dag lægger skibene til i denne indlandshavn. Flodens bredder i nærheden af bymidten er prydet af haver. Og ved den ene bred står et andet minde om Sevillas mauriske fortid, La Torre del Oro, Guldtårnet. (Foto nr. 3).

Navnet kommer af at tårnets facade engang var beklædt med gyldne fliser. Bygningens vigtigste formål var dog ikke at fryde øjet, men at fungere som forsvarsværk. Førhen gik der en tung kæde fra Guldtårnet til et tvillingetårn på den modsatte side af bredden, og kæden blev brugt til at kontrollere al trafik på floden. Det var på dette sted at skibene fra Amerika meget passende lossede deres guld og sølv. I dag er det ikke galeoner, men turistbåde der tømmer deres last ved Guldtårnet.

Haver, gårdhaver og fliser

Maurerne byggede paladser og moskéer, og omkring paladserne blev der anlagt flotte haver. Et af de smukkeste paladser og haveanlæg i Spanien, ligger i Sevilla, og kaldes Alcázarslottet. (Foto nr. 4). Paladset blev opført i det 12. århundrede, men i det 14. århundrede blev der foretaget store ombygninger. Den mauriske stil er dog blevet bevaret, og som besøgende imponeres man over de dekorative værelser og gårdhaver med deres elegante buer, farverige fliser og fantasifulde stukkatur.

Slottet er omgivet af en dejlig have med mange fontæner og palmetræer. Den mauriske hersker opførte også en 16 kilometer lang akvædukt for at sikre at haven fik tilstrækkeligt med vand. Slottet og haverne er meget charmerende. Den spanske kongefamilie har da også i de sidste 700 år brugt slottet som et af sine residenser.

Ligesom appelsintræerne med deres skygge og duft sætter deres præg på Sevillas gader, sådan  er de farvestrålende fliser med til give byens huse deres karakteristiske udseende. Det var også maurerne der indførte denne byggestil i Spanien. De benyttede ofte fliser med geometriske mønstre til indendørs vægbeklædning. I dag er huse, butikker og prægtige palæer prydet med dekorative fliser af enhver slags.

Fliserne er ikke det eneste der sætter sit farverige præg på de smalle gader i Sevillas gamle bydel. De små altaner og blomsterkasserne som er fyldt med pelargonier eller roser, liver op på de hvidkalkede vægge. Takket være det milde klima blomstrer de næsten hele året, og det er med til at give byen det spanierne kalder alegría — en ganske særlig charme.

Internationale begivenheder i Sevilla

I de sidste 100 år har internationale begivenheder været med til at understrege Sevillas nære tilknytning til Amerika. Den yndige Plaza de España, Spaniens plads (foto nr. 5), blev bygget i 1929 i forbindelse med den internationale spansk-amerikanske udstilling, og pladsen er stadig en populær turistattraktion. I den ene side ligger der en halvcirkelformet bygning hvis vægge er dekoreret med keramiske byvåben fra hver eneste provins i Spanien.

I 1992, som var 500-året for Columbus’ første ekspedition til Amerika, var Sevilla vært for en verdensudstilling kendt som EXPO 92, der havde temaet „Opdagelsernes tidsalder“. I harmoni med temaet kunne man på udstillingen se en kopi af Columbus’ flagskib i fuld størrelse. (Foto nr. 6). Når de besøgende så hvor lille skibet egentlig havde været, blev de mindet om hvor farefulde disse historiske rejser var. En anden historisk seværdighed på EXPO var det istandsatte kloster La Cartuja (foto nr. 7), der i dag huser et kunstmuseum. Det var i dette kloster Columbus traf forberedelser til en af sine transatlantiske sørejser, og det var også her han oprindelig blev begravet.

I 2003 vil Sevillas nye olympiske stadion danne ramme for endnu et internationalt arrangement — Jehovas Vidners internationale stævne. Det vil give delegerede fra Europa og Amerika lejlighed til at blive bedre kendt med Sevilla — en port til Amerika.

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 15]

Godo-Foto

[Kildeangivelse på side 16]

Godo-Foto

[Kildeangivelse på side 17]

Godo-Foto