Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pollen — Forbandelse eller velsignelse?

Pollen — Forbandelse eller velsignelse?

 Pollen — Forbandelse eller velsignelse?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

Atjuu! Denne lyd, kombineret med en løbende næse og irriterede øjne der løber i vand, er et sikkert forårstegn for millioner af mennesker. Deres allergi skyldes pollen som luften er fyldt med om foråret. Tidsskriftet BMJ (tidligere British Medical Journal) anslår at 1 ud af 6 i den industrialiserede verden lider af årstidsbestemt pollenallergi, også kaldet høfeber. I betragtning af de enorme mængder pollen som planterne frigiver, er denne hyppige forekomst ikke overraskende.

Forskere anslår at alene granskovene i den sydlige tredjedel af Sverige hvert år frigiver omkring 75.000 tons pollen. En enkelt plante af slægten ambrosie, den slægt der er årsag til de problemer Nordamerikas pollenallergikere må igennem, kan producere en million pollenkorn om dagen. Man har fundet ambrosie-pollen i luften i 3 kilometers højde og op til 600 kilometer ude over havet.

Men hvorfor udløser pollen en allergisk reaktion hos nogle? Før vi kigger på det spørgsmål, vil vi se lidt nærmere på den forbløffende konstruktion man finder i disse bittesmå korn.

Små „livgivende“ korn

Ifølge Encyclopædia Britannica „bliver pollen hos frøbærende planter dannet i støvknappen, blomstens hanlige kønsorgan. Disse pollen overføres på forskellig måde (ved hjælp af vind, vand, insekter osv.) til støvvejen, det hunlige kønsorgan, hvor befrugtningen foregår.“

Blomsterplanters pollen består af tre forskellige dele — en kerne bestående af sædceller (hanlige kønsceller) og to lag som tilsammen udgør væggen, eller skallen. Det hårde ydre lag er særdeles modstandsdygtigt over for nedbrydning. Det er så hårdført at det kan modstå stærke syrer, baser og voldsom varme. Alligevel er pollen, med ganske få undtagelser, kun i stand til at spire i nogle dage eller nogle få uger. Skallen kan derimod bestå i tusinder af år uden at gå til grunde. Af den grund findes der et væld af pollenkorn i jordbunden. Forskere har lært en masse om Jordens botaniske historie „ved at foretage analyser af pollen fundet i forskellig dybde af en aflejring“.

Plantelivets historie kan, takket være de karakteristiske relieffer eller tegninger der findes på pollenkornenes ydre væg, bestemmes temmelig nøjagtigt. Afhængig af hvilken type pollen det drejer sig om, kan skallen være glat, rynket, mønstret  eller have pigge og knopper på overfladen. Vaughn M. Bryant junior, som er professor i antropologi, siger: „Hvis man skal identificere en plante, er dens pollen lige så entydige og pålidelige som et menneskes fingeraftryk.“

Hvordan foregår bestøvningen

Så snart et pollenkorn kommer i kontakt med støvfanget, en del af støvvejen, sker der en kemisk reaktion som bevirker at pollenkornet svulmer op og spirer med et pollenrør der vokser ned til frøanlægget. Derefter bevæger sædceller fra pollenkornets indre sig ned gennem pollenrøret til frøanlægget og befrugter et frø. Når frøet er modent, vil det kunne spire hvis det lander i de rigtige omgivelser.

Nogle frøplanter er enten hankøn eller hunkøn, men de fleste af dem producerer både pollen og frøanlæg. Hos nogle planter foregår bestøvningen ved selvbestøvning, hos andre ved krydsbestøvning, hvor pollen overføres til andre planter af samme eller en nært beslægtet art. Planter der formerer sig ved krydsbestøvning, „undgår ofte selvbestøvning ved at frigive deres pollen enten før eller efter at støvfangene på den samme plante er klar til at modtage dem,“ fortæller Encyclopædia Britannica. Andre planter kan rent kemisk kende forskel på deres egne pollen og pollen fra en anden plante af samme slags. Er der tale om pollen fra planten selv, inaktiverer den disse pollen, ofte ved at standse væksten af pollenrøret.

I et område med varieret vegetation kan luften være en veritabel cocktail af pollen. Hvordan får planten fat i de pollen den skal bruge? Nogle planter gør brug af komplekse aerodynamiske principper. Lad os tage fyrretræer, for eksempel.

Der ’høstes vind’

Fyrretræets hanblomster vokser i klynger, og når de er blevet modne, frigiver de hele skyer af pollen. Forskere har fundet ud af at koglerne (hunblomsterne) sammen med de fyrrenåle der omgiver dem, styrer luftstrømmen på en sådan måde at de luftbårne pollen hvirvler rundt og falder ned på koglernes frøanlæg. Når hunblomsterne er modtagelige, åbner kogleskællene sig lidt så frøskæl og dækskæl adskilles, og derved bliver frøanlæggene blottet.

Forskeren Karl J. Niklas har udført omfattende forsøg for at analysere fyrrekoglers geniale aerodynamiske konstruktion. I tidsskriftet Scientific American skriver han: „Vores undersøgelser har vist at den specifikke form som kendetegner den enkelte plantearts kogler, medfører at luftstrømmen modificeres så den følger nogle særlige mønstre . . . Tilsvarende har hver enkelt type pollen en  ganske bestemt størrelse, form og massefylde som får dette pollen til at reagere unikt på denne turbulens.“ Hvor effektivt fungerer dette system i praksis? Karl J. Niklas bemærker: „De fleste af de kogler vi undersøgte, frafiltrerede ’deres egne’ pollen, men ikke pollen fra andre arter.“

Det er naturligvis ikke alle planter der bliver bestøvet ved at ’høste vind’ — til stor lettelse for dem der lider af allergi! Hos mange planter sker bestøvningen via dyr.

Forført ved hjælp af nektar

Planter som bliver bestøvet af fugle, små pattedyr eller insekter, gør normalt brug af kroge, torne eller klæbrige tråde for at få pollen til at sætte sig fast på ’bestøveren’ som er ude at fouragere. En håret humlebi kan for eksempel pludselig opdage at den bliver udnyttet som transportmiddel for cirka 15.000 pollen på én gang!

Når det gælder blomsterplanter, er bier de mest dominerende bestøvere. Til gengæld belønner planterne bierne med sød nektar og pollen, som indeholder proteiner, vitaminer, mineraler og fedt. Som udtryk for en ganske særlig samarbejdsvilje kan bier besøge mere end 100 blomster på en enkelt flyvetur, men de indsamler kun pollen, nektar eller begge dele fra en enkelt art indtil de har samlet tilstrækkeligt, eller indtil der ikke er mere at få. Denne bemærkelsesværdige, instinktive adfærd er med til at sikre en effektiv bestøvning.

Snydt af blomsterne

I stedet for søde sager gør nogle planter brug af et kunstfærdigt bedrag for at lokke insekter til at bestøve dem. Det gælder for eksempel Drakaea elastica, som på engelsk kaldes hammer orchid (hammer-orkidé), og som vokser i Western Australia.

 Hammer-orkidéens blomst har en underlæbe (et kronblad) som — også set med det menneskelige øje — næsten til fuldkommenhed ligner en trivelig vingeløs hun af hvepsefamilien Thynnidae. Blomsten udsender endda en kemisk efterligning af det duftstof der hos den rigtige hunhveps fungerer som sexualsignal. For enden af en stilk lige over denne besnærende lokkedue sidder der klæbrige små sække fyldt med pollen.

En hanhveps som lader sig lokke af imitationen af hunhvepsens duftstof, vil snuppe lokkeduen og prøve at flyve af sted med „hende“ i sit greb. Men når han prøver at lette, vil hans fremdrift vende op og ned på ham og hans ’tilkommende’ så han havner midt blandt de klæbrige pollensække. Efter at have erkendt sin fejltagelse giver hanhvepsen slip på sin lokkedue — som meget bekvemt er fæstnet til et hængsel der gør det muligt for den at vende tilbage til sit udgangspunkt — og flyver af sted, indtil den bliver narret igen af en anden hammer-orkidé *. Men denne gang bestøver han den nye orkidé med de pollen han fik med sig fra sit forrige ’stævnemøde’.

Hvis der er rigtige, aktive hunhvepse i nærheden, vil hanhvepsen dog altid vælge en af dem frem for en af de bedrageriske lokkeduer. Heldigvis blomstrer orkidéen adskillige uger før hunhvepsene kommer frem fra deres pupper under jordoverfladen. På den måde får blomsten et midlertidigt forspring.

Hvorfor er nogle allergikere?

Hvorfor er nogle allergiske over for pollen? Når pollen kommer ind i et menneskes næse, bliver de fanget i et klæbrigt slimlag. Derfra bliver de ført videre ned i halsen hvor de bliver slugt eller hostet op, som regel uden at gøre skade. Men nogle gange stimulerer de den pågældendes immunsystem så der sker en uhensigtsmæssig overreaktion.

Problemet skyldes proteinerne i pollen. Af en eller anden grund opfatter immunsystemet hos folk der lider af pollenallergi, visse pollens proteiner som en trussel. Allergikerens legeme igangsætter en kædereaktion som får mastceller der findes i kroppens bindevæv, til at frigøre histamin i uforholdsmæssigt store mængder. Histamin får blodkar til at udvide sig og blive mere gennemtrængelige, og det bevirker at plasma med et stort indhold af de celletyper der indgår i immunforsvaret, siver ud af karbanen. Normalt søger disse celler hen til det område der er beskadiget eller inficeret, for at skaffe legemet af med skadelige indtrængende ’fjender’. Men hos dem der lider af pollenallergi, udløser pollen en falsk alarm som kan give sig udslag i irriterede slimhinder i næse, mund og svælg, tilstoppede eller løbende næsebor, øjne der løber i vand, samt hævelser af de involverede væv.

Forskere mener af man arver tendensen til at blive allergiker fra sine forældre, men tendensen gælder ikke nødvendigvis et specifikt allergen (allergifremkaldende stof). Man mener også at forurening kan virke sensibiliserende, det vil sige gøre én mere følsom over for forskellige allergener. BMJ oplyser: „I Japan har man fundet en direkte sammenhæng mellem overfølsomhed for pollen og det at bo i nærheden af et område hvor luften indeholder store mængder af partikler fra dieselmotorers udstødningsgas. Dyreforsøg tyder på at sådanne partikler øger den allergiske sensibilisering.“

Heldigvis kan antihistaminer lindre symptomerne hos mange allergikere. * Som navnet antyder, er der tale om stoffer der hæmmer effekten af histamin. Selv om pollen fremkalder allergi hos nogle, må man indrømme at den opfindsomhed og snilde som kendetegner både konstruktionen og spredningen af disse små ’livspartikler’, er dybt imponerende. Uden dem ville Jorden i sandhed være en gold planet.

[Fodnoter]

^ par. 24 Blomsten har fået dette navn fordi lokkeduen (læben) sidder fast på et hængsel der giver den mulighed for at svinge op og ned som en hammer.

^ par. 30 Tidligere kunne antihistaminer virke søvndyssende og give mundtørhed. I nyere præparater har man reduceret disse bivirkninger.

[Diagram på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Støvvej

Frøanlæg

Frugtknude

Pollenrør

Støvfang

Pollenkorn

Støvdrager

Støvknap

Kronblad

[Kildeangivelse]

NED SEIDLER/NGS Image Collection

[Illustrationer på side 25]

Forskellige typer af pollen set under mikroskop

[Kildeangivelse]

Pollenkorn: © PSU Entomology/PHOTO RESEARCHERS, INC.

[Illustrationer på side 26]

En del af hammer-orkidéens blomst ligner en hunhveps

[Kildeangivelse]

Billeder af hammer-orkidé: © BERT & BABS WELLS/OSF

[Kildeangivelse på side 24]

Pollenkorn: © PSU Entomology/PHOTO RESEARCHERS, INC.

[Kildeangivelse på side 26]

Pollenkorn: © PSU Entomology/PHOTO RESEARCHERS, INC.