Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor er jeg perfektionist?

Hvorfor er jeg perfektionist?

Unge spørger:

Hvorfor er jeg perfektionist?

„Bare fordi min far var lærer, forventede alle at jeg fik topkarakterer. Nogle gange græd jeg mig i søvn.“ — Leah. *

„Jeg er perfektionist. Jeg skal altid være den bedste eller gøre tingene på en helt anderledes måde end andre, ellers er der ikke rigtig nogen idé i at gøre det.“ — Caleb.

FØLER du at du altid skal være perfekt? Er du aldrig tilfreds med dig selv uanset hvor meget du anstrenger dig for at gøre tingene rigtigt? Har du svært ved at klare kritik? Når noget går galt, giver du så dig selv skylden, og føler du dig dum, mindreværdig eller utilstrækkelig? Hvis noget skal gøres rigtigt, mener du så at du selv er nødt til at gøre det? Er du nogle gange så bange for at komme dårligt fra noget at du udsætter det eller bliver handlingslammet?

Hvordan er dit forhold til andre? Er det sådan at du ikke har nogen venner fordi ingen kan leve op til din standard? Bliver du voldsomt irriteret når andre dummer sig eller begår fejl? Hvis du kan svare bekræftende på et af disse spørgsmål, kan det være du slås med noget der kaldes perfektionisme. Men det er du i så fald ikke ene om. Mange unge — især de flittige og de velbegavede — har denne tilbøjelighed. *

Hvad kommer perfektionisme af? Forskere har kun teorier. Bogen Perfectionism — What’s Bad About Being Too Good? siger: „Perfektionisme er ingen sygdom; du er ikke blevet smittet med den. Perfektionisme er ikke arvelig; du er ikke født med den. Så hvordan kan det være at du er blevet perfektionist? Nogle eksperter mener at perfektionistiske tendenser begynder at vise sig allerede i barndommen. De krav man stiller til sig selv, det pres man føler fra familie og venner, og urealistiske forbilleder som blandt andet medieverdenen skaber, er faktorer der tilsammen øver så stærkt et pres på nogle at de altid er bekymrede, har skyldfølelse og arbejder for hårdt.“

Uanset årsagen kan ønsket om at være perfekt ødelægge ens liv. Lad os se på hvad perfektionisme egentlig er, og hvorfor den kan være skadelig.

Hvad er perfektionisme?

Perfektionisme er mere end blot dét at gøre sit yderste eller at sætte en ære i at udføre et godt stykke arbejde. I Ordsprogene 22:29 roser Bibelen den som er „dygtig til sit arbejde“. I Bibelen tales der også godt om enkeltpersoner som var meget dygtige inden for deres felt. (1 Samuel 16:18; 1 Kongebog 7:13, 14) Det er altså godt at prøve at gøre sit bedste og at sætte sig høje, men realistiske mål. På den måde vil man kunne „lade sin sjæl nyde godt af sin møje“. — Prædikeren 2:24.

Men perfektionister går glip af en sådan personlig tilfredshed. Deres syn på det de udretter, er i bund og grund usundt. Ifølge nogle eksperter opstiller perfektionister „uopnåelige mål (dvs. fuldkomne mål), og de er konstant utilfredse, uanset hvor god en præstation de yder“. Det resulterer i „kronisk stress, som ofte får ham/hende til at føle sig som en fiasko“. En kilde definerer perfektionisme som „den irrationelle opfattelse at du og/eller dine omgivelser skal være perfekt(e)“. Det er „den altdominerende indstilling at uanset hvad man foretager sig i livet, skal det gøres fuldkomment og kompromisløst — uden fejl eller unøjagtigheder“.

Jesus sagde ganske vist: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Mattæus 5:48) Men Jesus mente ikke at vi kunne være fuldkomne i absolut forstand. Bibelen siger at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Hvad var det så Jesus mente? I Bibelen indebærer ordet „fuldkommen“ tanken om at være hel og fuldstændig. (Mattæus 19:21) Da Jesus sagde at hans disciple skulle være fuldkomne, talte han om kærlighed. Han ønskede at de skulle være mere hele i deres kærlighed. Hvordan kunne de være det? Ved at udvide kærligheden så den også kom til at omfatte deres fjender. Bibelskribenten Lukas gengiver Jesu ord på denne måde: „Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ — Lukas 6:36.

Men perfektionister ligger under for den illusion at det er muligt at være fuldkommen i absolut forstand. Derfor stiller de måske store krav til andre. Bogen Never Good Enough — Freeing Yourself From the Chains of Perfectionism skriver at perfektionister er „nogle der er frustrerede over den måde andre udfører deres opgave på . . . De tror ikke at folk omkring dem sætter en ære i at gøre tingene ordentligt eller er interesseret i at udføre et godt stykke arbejde.“

Carly går i en særlig klasse for velbegavede unge, og hun klarer sig godt. Men når det drejer sig om forholdet til andre, går det knap så godt. Fordi hun vil have at alt skal være perfekt, har hun mistet de fleste af sine venner. „Jeg syntes at de havde for mange fejl,“ forklarer hun.

Så er der dem der ikke kræver fuldkommenhed af andre, men af sig selv. Bogen Never Good Enough siger at den slags mennesker føler at „de selv eller de ting de gør, ikke er gode nok . . . , og [de] bekymrer sig især over hvad andre tænker om dem“.

Problemerne ved perfektionisme

At stræbe efter fuldkommenhed er derfor ofte hverken sundt eller gavnligt. Det er snarere nedbrydende og skadeligt. Og i stedet for at gøre én dygtigere fører perfektionisme ofte til nederlag. Et Jehovas vidne ved navn Daniel fortæller at han engang havde gjort sig særlig store anstrengelser for at udarbejde et indlæg han skulle holde for menigheden. Efter at han havde holdt det, fik han meget ros af de andre i menigheden. Skoletilsynsmanden gav ham desuden taktfuldt nogle gode råd. Bibelen tilskynder os til at ’høre på råd og tage imod tugt’. (Ordsprogene 19:20) Men i stedet for at tage imod konstruktiv vejledning følte Daniel sig som en fiasko. „Jeg kunne være krøbet i et musehul,“ siger han. I mange uger havde han svært ved at sove om natten.

Perfektionisme kan altså hindre en i at lære noget. I en artikel på et websted for unge skriver en pige ved navn Rachel: „Da jeg begyndte at gå i highschool, var jeg besluttet på at gøre hvad der skulle til for at få gode karakterer. Jeg havde altid fået topkarakterer, og jeg så ingen grund til at det skulle blive anderledes.“ Men Rachel fandt hurtigt ud af at hun havde svært ved at forstå den højere matematik, og hun fik „kun“ den næstbedste karakter. Rachel fortæller: „Enhver anden ville have været godt tilfreds med en sådan karakter, men jeg var meget flov over det. Jeg begyndte at gøre mig bekymringer og at gå i panik . . . Jeg var bange for at bede læreren om hjælp, for jeg tænkte at han så måske ville opfatte det som om jeg ikke forstod stoffet. . . . Somme tider var jeg næsten overbevist om at det ville være bedre at dø end at få dårlige karakterer.“

Af frygt for ikke at slå til har nogle unge endda overvejet selvmord. Heldigvis er det de færreste unge der overvejer at tage så drastisk et skridt. Men ifølge Sylvia Rimm, som er ekspert på området, prøver nogle at undgå nederlag ved helt at lade være med at gøre noget. Hun siger at nogle perfektionister „ikke afleverer deres opgaver, ikke sætter en ære i deres arbejde, glemmer at lave lektier og kommer med undskyldninger“.

Andre unge går til yderligheder for at få et godt resultat. Daniel fortæller: „Jeg lavede tit projektopgaver til langt ud på natten for at få dem helt som de skulle være.“ Men problemet er at en sådan overdreven arbejdsiver som regel giver bagslag. Mangel på søvn vil ofte resultere i dårlige præstationer i skolen.

Det er derfor ikke så mærkeligt at perfektionisme er blevet sat i forbindelse med vedvarende vrede, lavt selvværd, skyldfølelse, spiseforstyrrelser og depression. Men noget der er endnu alvorligere, er at perfektionisme kan skade en åndeligt. For eksempel befaler Bibelen de kristne at give udtryk for deres tro over for andre. (Romerne 10:10; Hebræerne 10:24, 25) Men en pige som hedder Vivian, holdt sig tilbage fra at kommentere ved de kristne møder af frygt for ikke at formulere sig på den helt rigtige måde. En anden ung pige ved navn Leah giver udtryk for noget lignende. Hun indrømmer: „Hvis jeg siger noget forkert, vil andre få en fejlagtig opfattelse af mig. Derfor holder jeg mine tanker for mig selv.“

Det er altså helt klart usundt og skadeligt at forsøge at være perfekt. Hvis du har nogle af de tendenser som omtales i denne artikel, føler du måske behov for at foretage nogle forandringer i din måde at tænke på. Hvordan du kan gøre det, vil vi behandle i en kommende artikel.

[Fodnoter]

^ par. 3 Nogle af navnene er ændret.

^ par. 6 En undersøgelse foretaget på en skole viste at 87,5 procent af de velbegavede elever havde perfektionistiske tilbøjeligheder.

[Illustration på side 12]

Af frygt for at lide nederlag gør nogle unge ikke deres opgaver færdige

[Illustration på side 13]

Perfektionisme kan resultere i depression og lavt selvværd