Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fanget i en gylden dråbe

Fanget i en gylden dråbe

Fanget i en gylden dråbe

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

EN MYRE piler rundt på en træstamme og er lykkeligt uvidende om den fare der lurer forude. Pludselig sidder først ét af myrens ben fast, så et andet, og til sidst er myren fanget i træets honningagtige harpiks. Snart kommer der endnu en gylden dråbe harpiks, som indkapsler myren helt, og nu er det umuligt for den at komme fri. På et tidspunkt falder den klistrede masse med myren til jorden. Regnen skyller den ud i en flod, hvor den begraves i dynd. Årtusinder senere finder man myren fuldstændigt bevaret i den gyldne harpiks, som nu er hærdet til rav — en af de mest værdsatte skatte i naturen.

Hvad ved man om rav? Kan rav og de insekter der er indesluttet i det, fortælle os noget om fortiden? Og indeholder rav materiale der kan bruges til at genskabe livsformer som længe har været uddøde?

Nordens guld

Mennesket har i årtusinder været fascineret af ravets gådefulde oprindelse og dets varme, gyldne skønhed. Rav syntes desuden at have nogle usædvanlige egenskaber. Omkring år 600 f.v.t lagde den græske videnskabsmand Thales mærke til at rav der gnides med en klud, kan tiltrække lette genstande såsom fjer eller små stykker strå. Denne „magiske“ egenskab er statisk elektricitet. På visse sprog er ordet „elektricitet“ afledt af det græske ord for rav — elektron. Det var først over to tusind år senere at den engelske læge William Gilbert opdagede at der også var andre stoffer som kunne frembringe statisk elektricitet.

På et tidspunkt mellem år 54 og 60 sendte den romerske kejser Nero en officer af sted for at finde kilden til dette kostbare materiale. Officeren rejste nordpå og fandt oprindelsesstedet, nemlig Østersøkysten. Derefter vendte han tilbage med flere hundrede kilo rav. I Rom var rav højt skattet på grund af sin skønhed og tilsyneladende evne til at beskytte bæreren mod ondt. Det blev også brugt i medicin og salver. Ifølge den romerske historiker Plinius var rav så efterspurgt at en udskåret ravstatuette blev betragtet som mere kostbar end en sund slave!

Blandt de første civilisationer i Nordeuropa gav man rav i bytte for jern, kobber og andre varer fra syden. Rav blev undertiden kaldt Nordens guld. I middelalderens Europa holdt riddere af Den Tyske Orden som var vendt tilbage fra korstogene, streng kontrol med handelen og bearbejdningen af rav. Ulovlig indsamling af rav kunne medføre dødsstraf.

I mellemtiden havde taino-indianerne på den caribiske ø Quisqueya, nu Den Dominikanske Republik og Haiti, også fundet rav. Da Columbus kom til Quisqueya i 1492, gav han en ung høvding på øen en halskæde af skinnende ravperler. Det fortælles at Columbus var meget overrasket over den gave han fik til gengæld — et par sko pyntet med ravperler!

Hvad er rav?

Rav fra Den Dominikanske Republik er hærdet harpiks fra en nu uddød art af tropiske løvtræer. Visse beslægtede arter der lokalt kaldes algarroba (en art af Hymenaea), vokser stadig i Caribien og i Mellem- og Sydamerika. Men den træart der ligner det fortidige dominikanske „ravtræ“ mest, findes kun i Østafrika. Rav fra Østersøområdet kommer fra nåletræer.

Hvordan bliver rav til? Processen begynder når der af en eller anden årsag går hul på træets bark, for eksempel ved at en gren knækker af, ved at træstammen flænges, eller ved at træet bliver angrebet af biller. Når det sker, siver klæbrig harpiks ud til overfladen for at udbedre skaden. Insekter og andre smådyr der er så uheldige at sidde fast i harpiksen, bliver til sidst helt omsluttet af den. I modsætning til træets saft, som består af vand og næringsstoffer, indeholder harpiksen terpener, alkoholer og estere. Disse kemikalier synes at have en udtørrende og bakteriedræbende effekt og bevirker at de indesluttede insekter og planter balsameres. Under de rette forhold hærder harpiksen langsomt til rav og bevarer sit indhold intakt i tusinder af år. Rav er derfor fossil harpiks fra fortidige træer.

Hvordan finder man rav?

Rav findes i hele verden, men der er kun 20 områder hvor der er så store forekomster at det kan betale sig at udvinde det. I dag bliver rav hovedsagelig udvundet i Østersøområdet, i Den Dominikanske Republik og i visse dele af Mexico.

Det er meget besværligt at bryde rav. Mange forskere mener at en forudsætning for at harpiksen kan blive omdannet til rav, er at den har ligget i undergrunden, almindeligvis i vådt ler eller i sandaflejringer. Mange ravminer i Den Dominikanske Republik befinder sig i højtliggende, ujævnt terræn som er dækket af frodig, subtropisk regnskov. De kan ofte kun nås til fods eller på æselryg ad stejle bjergstier.

Nogle af minerne er brede, dybe gruber, mens andre er smalle tunneler der kan være 200 meter lange. Da maskiner og sprængning med dynamit kan beskadige ravet, er minearbejderne nødt til møjsommeligt at hugge ravet fri af den hårde sandsten og det tunge ler med håndkraft, idet de bruger mejsler, hakker og skovle. Ofte er stearinlys minearbejdernes eneste lyskilde.

Fra sprød sten til poleret smykke

Efter at ravstykket er blevet hugget ud af klippen, tager minearbejderen det ud i sollyset, vasker det og hakker den hårde skorpe af i et af stykkets ender. Dernæst fugter han den blotlagte overflade med olie så han kan se ind i ravet. Han ser efter inklusioner — forstenede hvirveldyr, insekter eller andet organisk materiale der kan være indkapslet i ravet. I dominikansk rav kan man se et insekt i ét ud af hundrede stykker; i baltisk rav er det kun i ét ud af tusind stykker at insekterne er synlige. Det skyldes til dels at baltisk rav som regel er uigennemskinneligt, mens 90 procent af dominikansk rav er transparent.

Ravstykkerne sorteres omhyggeligt efter størrelse, form, farve og indhold. De fleste af de tusinder af ravstykker der udvindes hver uge, er små. Man har dog fundet store stykker, blandt andet en klump dominikansk rav på cirka 8 kilo. Små stykker rav uden inklusioner bruges til smykker, mens de mest værdifulde ravstykker reserveres til private samlere og museer.

Rav optræder som regel i varme, gyldengule farver. Hver måned udvindes der også nogle få stykker blåt rav i Den Dominikanske Republik. Grønt rav er endnu sjældnere. Man mener at farvenuancerne skyldes forskelle i harpiksens kemiske sammensætning og i mineralerne i det omgivende jordlag.

Lærer os om fortidens skove

På grund af sine særlige karakteristika har rav, og også dets „fanger“, eksisteret længere end det frodige tropiske økologiske system de stammer fra. Det organiske materiale i de fleste fossiler i rav er forstenet — dets oprindelige struktur er blevet erstattet af mineraler. Og selve ravet er, ligesom de dyr eller planter det kan indeholde, organisk. Hvis ravstykket er gennemsigtigt, kan de indkapslede, ældgamle skatte undersøges og fotograferes i tre dimensioner uden at de beskadiges. Rav er derfor blevet kaldt et gyldent vindue mod fortiden, for det fortæller noget om de insekter, små hvirveldyr og planter samt det klima der var i fortidens økosystemer.

Hvilke inklusioner i rav er de mest værdifulde? Det er der forskellige meninger om blandt samlere. Nogle af de mest kostbare inklusioner er skorpioner, firben og frøer. Da sådanne dyr er større og stærkere end mange insekter, kunne de fleste af dem rive sig løs af harpiksen. De dyr som blev fanget, var enten meget små eller måske svækket af sygdom eller såret af rovdyr. Den slags fund er uhyre sjældne. Ifølge en samler har man indtil nu kun fundet 30-40 skorpioner, 10-20 firben og 8 eller 9 frøer. Og prisen? Et stykke dominikansk rav der blev fundet i 1997, og som indeholder en lille frø, er blevet vurderet til cirka 400.000 kroner!

Nogle forskere finder andre typer inklusioner mere fascinerende. Eftersom insekter ofte blev indkapslet hurtigt, indeholder mange ravstykker „øjebliksbilleder“ af oldtiden. De er derfor en kilde til oplysning om insekters adfærd, både rovdyrenes og byttedyrenes. Eksemplarer der indeholder æg, larver der er i færd med at bryde frem, nyudklækkede edderkopper samt edderkoppers kokoner med æg giver forskere mulighed for at undersøge de forskellige insektstadier. Et stykke rav der opbevares på et museum i Stuttgart i Tyskland, indeholder en ældgammel koloni bestående af 2000 myrer.

Inklusionerne i rav kan også fortælle os noget om floraen i fortidens skove. Blomster, svampe, mos, blade og frø der er bevaret i rav, har gjort det muligt at identificere mange planter og træer fra en svunden tid. Forskere er temmelig sikre på at der fandtes figentræer i fortidens skove, selv om man ikke har fundet blade eller grene fra sådanne træer. Man har nemlig fundet adskillige arter hvepse i rav som man véd kun lever i figentræer. Det er altså rimeligt at antage at der også voksede figentræer i fortidens skove.

Kan fortidsdyr rekonstrueres?

For nogle år siden blev der lavet en populær film som var baseret på den idé at dinosaurer kunne genskabes ved hjælp af dna fra dinosaurusblod fundet i myg indesluttet i rav. Mange forskere tvivler på at noget sådant kan lade sig gøre. Alt levende har sit eget dna, som indeholder kodede genetiske oplysninger. Selv om man har fundet små fragmenter af dna fra insekter i rav, er man dog langtfra i stand til at genskabe uddøde dyrearter.

Det dna man har udvundet, er ikke alene beskadiget, men også mangelfuldt. Ifølge et skøn indeholder de dna-fragmenter fra uddøde dyrearter som man kan udvinde fra insekter i rav, mindre end en milliontedel af den totale mængde oplysninger som den pågældende organismes genetiske kode oprindelig har indeholdt. Man har sammenlignet rekonstruktionen af en sådan kode med det at rekonstruere en bog med tusinder af sider ud fra én enkelt rodet og ufuldstændig sætning. *

Under alle omstændigheder har tanken om at klone dinosaurer skabt fornyet interesse for rav, og der er nu udstillinger med rav på museer verden over. På ravmuseet i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik kan besøgende ved hjælp af interaktive elektroniske hjælpemidler få oplysninger om rav og studere det i kraftige mikroskoper. I et værksted på museet omdanner kunsthåndværkere ubehandlet rav til smykker og ravarbejder der fremviser fossiler.

Rav har fascineret menneskene i århundreder. I dag værdsættes rav ikke blot for dets varme, gådefulde skønhed, men også for den værdifulde viden det giver os om fortiden.

[Fodnote]

^ par. 28 Flere oplysninger om genetik findes i Vågn op! for 22. marts 1995, side 3-10.

[Illustrationer på side 17]

Man har fundet frøer og forskellige insekter indesluttet i rav

[Illustrationer på side 18]

Små stykker rav omdannes til polerede smykkesten

[Kildeangivelser på side 17]

Insekter i rav på side 2, 16 og 17 og smykker på side 18: Cortesía Museo Mundo de Ambar, Santo Domingo RD - Foto Gianfranco Lanzetti; side 17 frø: Cortesía Museo Mundo de Ambar, Santo Domingo RD e Nelson Fulgencio - Foto Gianfranco Lanzetti