Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Kunstige insektøjne

„Australske forskere har konstrueret nogle robotstyrede insektøjne som er blevet købt af NASA, der vil montere dem på en mars-sonde,“ oplyser avisen The Australian. Forskere ved Australian National University udformede de kunstige sensorer på grundlag af græshoppers øjne. Ifølge artiklen „har man på universitetets laboratorium for robotstyret synsevne igennem mange år studeret hvordan græshopper, bier og guldsmede anvender synet når de flyver. Forskerne har analyseret sig frem til hvilke regler der gælder for flyvning, og indbygget dem i matematiske algoritmer der tager hensyn til dem.“ NASA ønsker at montere de kunstige græshoppeøjne på en lille rumsonde der „hurtigt, ligesom et insekt, kan flyve hen over det forrevne klippelandskab på Mars uden at styrte eller at ramme noget“. Hvis det kommer til at virke, vil „sonden undersøge klippelagene i solsystemets største canyonsystem, Valles Marineris, der er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb, i et forsøg på at afdække den røde planets geologiske historie“.

 Spækhuggeren falder for andre dialekter

„Hvordan kan spækhuggeren, som lever hele sit liv i samme flok, undgå indavl?“ spørger den canadiske avis The Vancouver Sun. „Efter i syv år at have forsket i dens gener og taget 340 dna-prøver fra spækhuggere i British Columbia og Alaska har seniorforsker Barrett-Lennard fra Vancouver Aquarium påvist at hunner kun parrer sig med hanner fra andre flokke,“ men ikke uden for den lokale bestand, eller samlinger af flokke. „Der er ingen tegn på at de parrer sig med nært beslægtede spækhuggere,“ siger Barrett-Lennard. „Næsten alle parringer foregår mellem flokke hvor dyrene har højst forskellige dialekter.“ Artiklen tilføjer at „spækhuggeren vælger en mage der er så fjernt beslægtet med den som muligt, og at det sandsynligvis sker ved at den lytter til lydene eller dialekten fra andre hvaler for til sidst at vælge en med en dialekt der afviger mest muligt fra dens egen“.

Hvidhajen er blevet overvåget

„Den største rovfisk, hvidhajen, er blevet satellitovervåget, og man har fundet ud af at den bevæger sig tusinder af kilometer over åbent hav,“ fortæller Londonavisen The Daily Telegraph. Denne opdagelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature og har vendt op og ned på tidligere antagelser vedrørende hvidhajen. Skønt der findes hvidhajer verden over, har man altid troet at de holdt til langs kysterne, på jagt efter sæler og søløver, og at de aldrig bevægede sig særlig langt væk fra deres eget territorium. I forbindelse med en elektronisk mærkning af hvidhajer, fire hanner og to hunner, opdagede forskere i Californien for nylig at en af hajerne svømmede fra Californiens kyst helt til Hawaiiøerne — en strækning på 3700 kilometer. Hvidhajen svømmede mindst 70 kilometer om dagen. Undersøgelsen viste desuden at hvidhajer, der sjældent går mere end 30 meter ned når de er i nærheden af land, dykker meget dybt når de er ude på åbent hav.

Argentinere søger lægehjælp på grund af økonomisk nedtur

Den økonomiske nedtur i forbindelse med Argentinas voldsomt dalende valutakurs har fået argentinere med stressrelaterede helbredsproblemer til at strømme til hospitaler og klinikker, som derved er blevet belastet langt mere end de har kapacitet til, rapporterer avisen Clarín. Helbredsproblemerne indbefatter „hovedpine, for højt blodtryk, mavesår, mavekatar, søvnløshed og angst“. Nogle mennesker besvimer „uden at der er neurologiske årsager til det,“ siger en læge. På én klinik er antallet af konsultationer i forbindelse med stress, nedtrykthed og frygt steget med 300 procent på kun få dage. Ud over at skulle klare overfyldte venteværelser må læger og sygeplejersker også argumentere med patienter som er vrede på grund af den finansielle krise. De har endda været udsat for overfald fra nogle af patienterne. En sygeplejerske blev for eksempel slået i hovedet.

Verdens hurtigste rutsjebane

„Verdens hurtigste rutsjebane er åbnet i forlystelsesparken i Fujikyu-højlandet,“ fortæller den japanske avis IHT Asahi Shimbun. „I betragtning af at rutsjebanen på to sekunder kan nå op på en hastighed af 172 kilometer i timen, er den ikke for bangebukse. Det er som at blive affyret med en raket. De der tager en tur i rutsjebanen, vil mærke en påvirkning som ellers kun jagerpiloter oplever.“ Heith Robertson, som er projektleder for det firma der har bygget denne rutsjebane, har sagt: „Når et fly går i luften, vil piloten blive påvirket af en kraft på 2,5 G [2,5 gange Jordens tyngdekraft]. Men i denne rutsjebane er kraften 3,6 G.“ Rutsjebanen kører på hjul der svarer til dem der findes på småfly, og er drevet af tre luftkompressorer der præsterer 50.000 hestekræfter, hvilket „svarer til en lille raket“.

Hjerte-kar-sygdomme i Indien på grund af rygning

„Overlæger i kardiologi [i Indien] har bemærket at flere og flere lider af sygdomme i hjertets kranspulsårer,“ oplyser Mumbai Newsline. „Ifølge Ashwin Mehta, der er administrerende overlæge i hjerte- og karsygdomme på Jaslok Hospital i Indien, er inderne arveligt disponeret for hjerte-kar-sygdomme.“ Det der især vækker bekymring, er at flere og flere unge får „problemer med hjertet på grund af øget tobaksforbrug“. P.L. Tiwari, som er overlæge i kardiologi på Bombay Hospital, tror at medmindre man gør noget alvorligt ved situationen, vil Indien en dag være det land i verden som har flest hjertepatienter. I nabolandet Bangladesh er over 70 procent af mænd i alderen fra 35 til 49 år rygere, oplyser The Times of India, og „samtidig med at indkomsten er faldet, er tobaksforbruget steget“. I gennemsnit bruger en ryger „mere end dobbelt så mange penge på cigaretter som på tøj, bolig, helbred og uddannelse tilsammen“. Det anslås at 10,5 millioner underernærede mennesker i dette fattige land kunne få tilstrækkeligt at spise hvis de penge man gav ud på tobak, i stedet blev brugt til mad.

Høje bygninger er stadig efterspurgte

„Da World Trade Center styrtede sammen, var arkitekter og ingeniører lamslåede,“ hedder det i U.S.News and World Report. „Men på trods af den midlertidige nervøsitet ophører behovet for nye skyskrabere aldrig.“ En af årsagerne er at det er svært at finde byggegrunde, og at de få der findes, er meget dyre. Desuden vil byerne gerne have noget at prale med. Ultrahøje bygninger „bliver blandt andet bygget for at deres by kan få en plads på verdenskortet, og fordi man ønsker at være trendsættere inden for byggeri,“ siger William Mitchell, der er rektor på arkitektskolen ved Massachusetts Institute of Technology. Arkitekterne drøfter imidlertid hvordan de kan gøre bygningerne mere sikre. Bygningerne kan gøres stærkere ved at fremstille vægge og vinduer der kan modstå eksplosioner, men det gør dem til gengæld tungere og dyrere. Byggevedtægterne i Kina kræver at der er en tom „tilflugtsetage“ i det fri for hver 15. sal. Andre steder kræver man at der er en elevator som kan køre helt op til øverste etage, og som specielt er beregnet til brandmænd. Desuden skal der være et lufttryk i trappeopgangene som kan holde røgen ude i tilfælde af brand. De arkitekter der er i gang med at tegne Shanghai World Financial Center — som meget vel kunne blive verdens højeste bygning — har udfærdiget tegninger der indeholder ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

Støj fra omgivelserne giver høreskader

„Hvert femte skolebarn og hver tredje voksen i Polen har problemer med hørelsen,“ siger det polske ugeskrift Polityka. Undersøgelser har vist at de største støjgener stammer fra trafikken, audio- eller videoudstyr og fra husholdningsmaskiner. En miljørapport har vist at den stigende trafik i Warszawa har bevirket at støjniveauet på hovedgaden er kommet op på 100 decibel. Børns råben og skrigen når de leger, har samme styrke. Forstærkere på diskoteker kan have et støjniveau på helt op til 120 decibel. Det er lige under smertetærskelen, som ligger fra 130 til 140 decibel. Ifølge specialisterne er disse høje lyde en direkte årsag til folks høreskader. Henryk Skarżyński, professor i øre- og halssygdomme ved instituttet for fysiologisk og patologisk audiologi, bemærker: ’Problemer med hørelsen kan føre til alvorlige sociale problemer. Folk med den slags problemer kan være mere irritable, have indlæringsvanskeligheder og have sværere ved at lære fremmede sprog.’