Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tøjbankerne i Bamako

Tøjbankerne i Bamako

 Tøjbankerne i Bamako

I BAMAKO, som er hovedstad i den vestafrikanske republik Mali, kan man dagen lang høre nogle vedvarende, rytmiske slag. Lyden stammer dog ikke fra musikere. Den trommelignende rytme kommer fra nogle små hytter hvor de såkaldte tøjbankere arbejder. Men hvorfor finder nogen på at banke på et stykke stof?

Fordi det er sidste trin i en usædvanlig behandling af tekstiler. Det første man gør, er at tage et hvidt stykke stof eller et klædningsstykke, som man plejer at farve i forskellige farver og mønstre. Derefter bliver det dyppet i en tyk opløsning af knust maniokrod eller af saft fra forskellige gummitræer. Når stoffet er blevet tørret i solen, er det stift som et bræt. Klædet er nu klar til det sidste trin i behandlingen — at blive banket.

Hovedopgaven for tøjbankerne er at slå på det stive stof indtil det er fri for rynker. I de små hytter sidder der sædvanligvis to unge mænd over for hinanden, og imellem dem er der en tømmerstok af smørtræ. Mændene giver stoffet en let voksbehandling og lægger det over tømmerstokken. Derefter bruger de taktfast deres trækøller, fremstillet af smørtræ, til skiftevis at banke på stoffet hvor den anden ikke har ramt.

Men hvorfor bruger de ikke bare et strygejern? En af grundene er at varmen fra strygejernet bevirker at stoffet falmer hurtigere. Et strygejern kan heller ikke få de samme livfulde farver frem i stoffet som en tøjbanker kan. Hvert kølleslag efterlader nemlig et blankt skær som er med til at forstærke farven. Når klædet er blevet slået tilstrækkeligt, skinner det som var det nymalet.

Når du går gennem byens gader og hører noget der lyder som trommeslag, så se nærmere på hytterne omkring dig. Det er slet ikke sikkert at lyden kommer fra trommer; det kunne være fra tøjbankerne i Bamako.