Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Milano og Torino — et besøg værd

Milano og Torino — et besøg værd

 Milano og Torino — et besøg værd

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ITALIEN

ITALIEN er i høj grad et besøg værd. Maden, vinen, landskabet, de historiske minder, kulturen, musikken og sproget gør i forening landet uforglemmeligt. De der er inviteret til Jehovas Vidners stævner i Italien denne sommer, har en særlig anledning til at rejse derned. Lad os nu tage på en kort rundtur i to af landets bemærkelsesværdige byer og deres omegn.

Milano — Italiens egentlige hovedstad?

Milano regnes af mange for Italiens egentlige hovedstad når det gælder handel og industri. Sammenlignet med andre italienske byer er den ikke så kendt for historiske seværdigheder og kunst. Her synes nutiden at overskygge fortiden. Og dog byder Milano på enestående kunstskatte og arkitektoniske mesterværker der vidner om en lang historie.

Omkring år 600 f.v.t. blev området beboet af gallerne, et keltisk folkeslag fra det nuværende Frankrig. I 222 f.v.t. indtog romerne byen og gav den det latinske navn Mediolanum, som siden blev til Milano. I århundredernes løb har den italienske halvø været et splittet og krigshærget område. Landet opnåede ikke uafhængighed før i sidste halvdel af det 19. århundrede. Milano har i tidens løb været udsat for en endeløs række angreb. Området har blandt andet været underlagt longobarderne, der menes at stamme fra Skandinavien. De lagde navn til Lombardiet, den region der har Milano som hovedstad.

Kom og besøg byen

Milanos historie er ligesom det øvrige Italiens stærkt præget af den katolske kirke. Det er derfor ikke forbavsende at byen har Europas tredjestørste kirke, der er en af verdens største gotiske katedraler. Den knap 150 meter lange kirke er udsmykket med en overdådighed af spir og flere end 3000 statuer og gargoils. Byggeriet begyndte i 1385, og det varede 500 år før kirken stod fuldstændig færdig. Siden har italienerne brugt mundheldet at det  er som at „bygge domkirken“ når noget trækker i langdrag.

For bibellæsere er det af interesse at Guds navn skrevet som „Jahve“ står at læse højt oppe på et gotisk facadevindue i domkirken. Facaden er prydet med talrige scenerier fra Bibelen.

Castello Sforzesco er et af byens vartegn. Det blev opført i 1400-tallet af Sforza-slægten, Milanos daværende dynasti. Nu er slottet omdannet til en række museer. Et kendt rum er smykket med freskoer der af nogle tilskrives Leonardo da Vinci, den berømte kunstner og videnskabsmand.

Et af Leonardos bedst kendte malerier er en fresko i klosteret Santa Maria delle Grazie, der er bygget i renæssancestil i det 15. århundrede. Maleriet, der kaldes „Den sidste nadver“, har Jesus som den centrale figur og er et af de mest berømte malerier fra renæssancen. Museet Pinacoteca de Brera huser en af Italiens største malerisamlinger med værker af berømte kunstnere som Bellini, Rafael, Tintoretto og Caravaggio.

Bibellæsere vil få stort udbytte af at besøge Det Ambrosianske Bibliotek, der også rummer en kunstsamling. I biblioteket finder man Muratoris kanon, et fragment med en latinsk fortegnelse over De Kristne Græske Skrifter. Listen er udarbejdet i slutningen af det andet århundrede og er med til at fastslå hvilke skrifter i „Det Nye Testamente“ der er kanoniske. *

På biblioteket findes også en kodeks der kaldes Ambrosiana O 39 sup., som dateres til slutningen af 800-tallet. Som nævnt i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter * gengiver denne kodeks Guds navn med det såkaldte tetragram, fire bogstaver skrevet med hebraisk kvadratskrift. Biblioteket besidder flere andre gamle bibeludgaver. Her findes også Codex Atlanticus, en samling bestående af tegninger og videnskabelige notater af Leonardo da Vinci. Museet har flere end 2000 dokumenter fra hans hånd.

Gæster gør vel i at huske at mange museer og biblioteker har til huse i gamle, smukke bygninger hvor der let opstår trængsel  på grund af den stigende tilstrømning af turister. I mange tilfælde får man kun adgang mod forudbestilling, og nogle museer har tidsbegrænset adgang.

Inden afskeden med den gamle bydel vil musikelskere sikkert gerne beundre La Scala, et af verdens mest berømte operahuse. Hvis man ikke kan komme til at overvære en opførelse, kan man besøge det tilhørende museum, der udstiller mange genstande med tilknytning til musikere og berømte sangere. *

En rundtur i Milanos nyere bydele med dens skyskrabere og stadion giver turisten et bedre kendskab til byen, som er en af de mest velstående i Europa. Man vil kunne glæde sig over hvor afvekslende og charmerende denne by er, også rent historisk. Besøgende der holder af at kombinere shopping og sightseeing, vil have glæde af at besøge den kæmpemæssige forretningsarkade Galleria Vittorio Emanuele II med tag og kuppel elegant udført i glas.

Ingen vil fortryde et besøg i Milano. Men lad os nu sætte kursen mod vest til en af Italiens andre storbyer med et unikt præg.

Torino — en anden af Italiens juveler

Torino er en storby med cirka en million indbyggere og ligger ved foden af Vestalperne, dér  hvor Posletten er smallest. Byen ligger mindre end 100 kilometer fra den franske grænse. Byen ligger i et storslået „amfiteater“ idet den er omkranset af Alperne, der strækker sig så langt øjet rækker. Bjerge, skove og dale udgør næsten halvdelen af provinsen Torino. Flere udflugtsmål i bjergene ligger mindre end en times kørsel borte. Og på under to timer kan man nå Liguriens strande.

Torino blev grundlagt før Rom og var oprindelig beboet af et folkeslag ved navn taurinerne. Siden blev området en romersk koloni. Resterne af den findes i den historiske del af byen. Spor af middelalderen ses hist og her i bybilledet, men de fleste arkitektonisk interessante bygninger stammer fra 1600- og 1700-tallet. Gadebilledet i bymidten er præget af huse i barokstil.

Torino er hjemsted for et af verdens fineste ægyptiske museer. Dets fornemme samling af genstande fra den civilisation der i oldtiden blomstrede frem ved Nilens bredder, overgås kun af samlingen på et museum i Kairo.

På ganske få timer kan man beundre byens historiske og kulturelle seværdigheder, Palazzo Madama, Palazzo Reale (kongeslottet) samt Mole Antonelliana, der med sit 165 meter høje spir indtil for kort tid siden var en af Europas højeste stenbygninger. Den er et af byens vartegn og kaldes somme tider Torinos modstykke til Eiffeltårnet i Paris. En anden attraktion er Parco del Valentino med botanisk have, plæner, alleer og fontæner. I parken findes der en malerisk og nøjagtig rekonstruktion af en befæstet landsby fra Piemonte som den så ud i 1400-tallet.

Torino er et af Italiens vigtigste industricentre. Byen er hjemsted for bilfabrikken FIAT (Fabbrica Italiana Automobili Torino). Hvis man interesserer sig for ældre biler, kan man få sin lyst styret på bilmuseet tre kilometer fra byen. Museets samlinger omfatter 150 veteranbiler, vintagebiler og klassiske modeller af mærker som Bugatti, Maserati og Lancia. Samlingen genspejler det faktum at cirka halvdelen af Torinos nuværende befolkning på en eller anden måde lever af bilindustrien.

Jehovas Vidner i Torino og Milano

I flere hundrede år har dalene omkring Torino været en højborg for valdenserne, en trosretning der blev grundlagt af omvandrende prædikanter i reformationstiden. Det var derfor ikke overraskende at Charles Taze Russell, der førte an blandt de tidlige bibelstudenter (som Jehovas Vidner blev kaldt på hans tid), på en europarejse i 1891 opsøgte en lokal valdensisk præst, Daniele Rivoir. De to aftalte at få nogle hjælpemidler til bibelstudium oversat til italiensk. I 1903 blev den første gruppe af bibelstudenter dannet i området. Da Russell igen besøgte Italien i 1912, holdt cirka 40 personer regelmæssige møder i en bygning i Pinerolo nær Torino. Det var også i Pinerolo at bibelstudenternes første stævne i Italien blev holdt i 1925.

Bibelstudenternes virke i Torino kan derfor føres tilbage til 1920’erne. I 1946 sendte Jehovas Vidner for første gang missionærer til Italien, og de medvirkede til at give arbejdet et solidt fodfæste. Torinos første menigheder blev oprettet sidst i 1940’erne og først i 1950’erne. Nu er der cirka 13.000 Jehovas Vidner i byen og provinsen Torino. Hvordan ser det ud for Milanos vedkommende?

Inden Jehovas Vidners afdelingskontor blev flyttet til Rom i 1948, lå det i Milano i et års tid. Her blev det første stævne efter Anden Verdenskrig holdt i et teater i 1947. Det blev overværet af omkring 700 fra alle dele af landet. I 1963 blev stævnet „En evigvarende god nyhed“ afholdt i Milano på Vigorelli-cykelbanen, der dengang måske var Europas mest berømte.

Mange i Milano har lyttet til Jehovas Vidners forkyndelse. For tiden har byen 57 menigheder med tilsammen over 4000 forkyndere. Et ombygget teater fungerer nu som byens stævnehal.

Ja, både Milano og Torino er et besøg værd. Uanset hvornår man kommer dertil, vil man føle sig velkommen og få sig et minde for livet.

[Fodnoter]

^ par. 12 Se „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, side 302-304. Udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 13 Tillæg 1C, side 1558. Udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 15 Se Vågn op! for 8. juli 1994, side 24, „En aften i operaen“.

[Ramme på side 27]

Er ligklædet fra Torino autentisk?

Den måske mest berømte genstand i Torino er det linnedklæde som nogle antager for at være Kristi ligklæde. En rejsebog oplyser følgende: „Det mest berømte — og mest betvivlede — af alle relikvier findes i Torinos domkirke.“ Klædet opbevares i en lufttæt, skudsikker glasmontre fyldt med en ædelgas og er permanent udstillet i et af kirkens kapeller. Bogen fortsætter: „I 1988 blev myten om ligklædet effektivt aflivet: En kulstof 14-datering viste at det tidligst stammer fra det 12. århundrede.“ *

[Fodnote]

^ par. 36 Se artiklen „Er ligklædet fra Torino Jesu ligklæde?“ i Vågn op! for 22. december 1998, side 23.

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

MILANO

TORINO

[Kildeangivelse]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 24]

Domkirken i Milano

[Illustration på side 24]

Nutiden synes at overskygge fortiden i Milano

[Illustrationer på side 25]

Fra Milano: La Scala (foroven) og Galleria Vittorio Emanuele II (til højre)

[Illustration på side 25]

„Den sidste nadver“ af Leonardo da Vinci

[Kildeangivelse]

Scala/Art Resource, NY

[Illustration på side 26]

En vindebro fører ind til middelalderlandsbyen i Torino

[Illustration på side 26]

Mole Antonelliana i Torino. Tårnspiret er 165 meter højt

[Illustration på side 26]

Pofloden løber igennem Torino