Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Smitsomme sygdomme — Katastrofer der kunne forebygges

Smitsomme sygdomme — Katastrofer der kunne forebygges

 Smitsomme sygdomme — Katastrofer der kunne forebygges

MENS voldsomme jordskælv og katastrofale oversvømmelser giver anledning til store avisoverskrifter, tiltrækker den stille udbredelse af smitsomme sygdomme sig sjældent mediernes opmærksomhed. Sådan er det til trods for at „infektionssygdomme (som aids, malaria, luftvejssygdomme og diarré) koster 160 gange så mange menneskeliv som naturkatastrofer gjorde sidste år . . . Og situationen bliver værre og værre.“ Sådan hedder det i en pressemeddelelse som Røde Kors/Røde Halvmåne udsendte i juni 2000.

Efter sigende er der to hovedårsager til dette overraskende forholdstal. Den ene af dem er den vedholdende spredning af aids, som er skyld i 300 dødsfald hver time. Aids „er ikke længere bare en sygdom, det er en katastrofe,“ siger Peter Walker, lederen af katastrofepolitikken i Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber. „En så udbredt sygdom har en ødelæggende virkning på arbejdsstyrken og undergraver økonomien.“ Den anden faktor er forringelsen af de offentlige sundhedssystemer som har bevirket at tidligere tiders dominerende sygdomme, som tuberkulose, syfilis og malaria, er vendt frygteligt tilbage. Eksempelvis er der et asiatisk land som på nuværende tidspunkt rapporterer 40.000 nye tilfælde af tuberkulose om året. I et østeuropæisk land er antallet af syfilistilfælde vokset med 40 gange i løbet af de sidste ti år.

Selv om de smitsomme sygdomme hører til de problemer som er lettest at forebygge, har de ironisk nok udviklet sig til rene katastrofer. Rapporten siger at de fleste af de 13 millioner dødsfald der skete i 1999 som følge af smitsomme sygdomme, „kunne have været undgået for et beløb på 5 dollars [42 kroner] for hver person.“ Hvor mange unødvendige dødsfald kunne man ikke forebygge hvis alle lande var villige til at bruge 42 kroner pr. indbygger — alt i alt 252 milliarder kroner — til sygdomsbehandling?

Selv om det er et kolossalt beløb, er det meget beskedent i sammenligning med hvad man på verdensplan bruger til andre formål. Et af de senere år nåede de globale militærudgifter op på mere end 7 billioner kroner — knap 1200 kroner pr. person. Det er meget tankevækkende at sammenligne det beløb der bruges til oprustning, med det beløb der anvendes til forebyggelse af sygdomsspredning. Måske er opgaven med at standse udbredelsen af smitsomme sygdomme ganske enkelt for stor til at menneskeheden kan magte den. Ikke fordi midlerne mangler, men af dybereliggende årsager. De menneskeskabte regeringer formår end ikke at prioritere rigtigt.

[Kildeangivelse på side 31]

Røntgenbillede: New Jersey Medical School — National Tuberculosis Center

Foto af hostende mand: WHO/Thierry Falise