Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er vandet ved at slippe op?

Er vandet ved at slippe op?

Er vandet ved at slippe op?

„Adgang til en ren, stabil og tilstrækkelig ferskvandsforsyning er en grundlæggende betingelse for menneskehedens overlevelse og velfærd samt den sociale og økonomiske udvikling. Ikke desto mindre bliver vi ved med at bære os ad som om ferskvand var en uudtømmelig ressource. Det er det ikke.“ — Kofi Annan, FN’s generalsekretær.

HVER torsdag middag i de sidste tusind år har en helt speciel domstol holdt retsmøde i den spanske by Valencia. Dens opgave er at afgøre stridigheder angående vand.

Landmændene på Valencias frugtbare slette er afhængige af kunstvanding, og kunstvanding kræver store mængder vand — som altid har været en mangelvare i denne del af Spanien. Landmændene kan appellere til den særlige domstol i Valencia når som helst de mener at de ikke får det der tilkommer dem. Stridigheder om vand er ikke noget nyt, men de bliver sjældent afgjort så retfærdigt som i Valencia.

For næsten 4000 år siden udbrød der en voldsom strid mellem hyrder om adgangen til en kilde nær Be’er-Sjeba i Israel. (1 Mosebog 21:25) Og siden er vandproblemet i Mellemøsten blevet meget større. Mindst to fremtrædende ledere i området har udtalt at spørgsmålet om adgang til vandressourcer kunne få dem til at erklære en nabostat krig.

I jordens vandfattige lande har vandet altid kunnet sætte sindene i kog — af den enkle grund at vand er en livsbetingelse. Kofi Annan har påpeget at „ferskvand er kostbart: vi kan ikke leve foruden. Det er uerstatteligt: der findes ingen alternativer til det. Og det er en sårbar ressource: menneskers gøren og laden har stor indvirkning på kvantiteten og kvaliteten af det ferskvand vi har til rådighed.“

I dag som aldrig før er både kvantiteten og kvaliteten af klodens ferskvand truet. Man skal ikke lade sig narre af at vandet tilsyneladende findes i rigelige mængder i visse begunstigede dele af verden.

Ressourcerne svinder ind

„Noget af det mest selvmodsigende ved os mennesker er at vi kun værdsætter det der er knaphed på,“ påpeger FN’s vicegeneralsekretær Elizabeth Dowdeswell. „Vi værdsætter ikke vandet før kilden tørrer ud. Og kilderne er ved at tørre ud, ikke kun i typiske tørkeområder, men også i områder som man normalt ikke forbinder med vandmangel.“

De der er konfronteret med vandmangel hver dag, forstår kun alt for godt problemet. Asokan, som er kontorassistent i den indiske by Madras, er hver morgen nødt til at stå op to timer før det bliver lyst. Med sine fem spande går han hen til det offentlige aftapningssted, der ligger fem minutters gang fra hans hjem. Eftersom man kun kan få vand mellem klokken 4 og 6 om morgenen, må han stille sig tidligt op i køen. Det vand han bærer hjem i sine spande, skal slå til en hel dag. Mange indere — og en milliard andre i hele verden — er ikke så heldigt stillede. De har ikke noget aftapningssted, nogen flod eller nogen brønd i nærheden af hvor de bor.

Abdullah, en dreng der bor i Afrikas Sahelbælte, er en af dem. På vejen til hans landsby kommer man forbi et skilt der beskriver byen som en oase, men vandet er forsvundet for længe siden, og der er næppe et træ at se så langt øjet rækker. Abdullah har til opgave at hente familiens vand fra en brønd knap en kilometer borte.

I dele af verden er det allerede kommet så vidt at udbudet af rent ferskvand ikke kan stå mål med efterspørgselen. Grunden er enkel: En stor del af verdens befolkning lever i tørre eller halvtørre områder, hvor der længe har været knaphed på vand. (Se kortet på side 3.) Ifølge Stockholm Environment Institute bor en tredjedel af jordens befolkning allerede i områder som er ramt af moderat eller alvorlig vandmangel. Og behovet for vand er steget mere end dobbelt så hurtigt som befolkningstallet.

Vandmængden, derimod, er mere eller mindre stabil. Dybere brønde og nye reservoirer vil måske være en midlertidig hjælp, men mængden af nedbør og grundvand er stort set uændret. Derfor antager meteorologer at det kvantum vand der er til rådighed pr. indbygger i de næste 25 år, måske vil blive halveret.

Indvirkningen på helbred og fødevarer

Hvordan berøres folk af vandmangelen? Det skader først og fremmest deres helbred. Ikke fordi de kommer til at dø af tørst; de vil snarere blive syge fordi kvaliteten af det vand de bruger til madlavning og drikkevand, er for dårlig. Elizabeth Dowdeswell peger på at „omkring 80 procent af alle sygdomme og over en tredjedel af alle dødsfald i udviklingslandene skyldes forurenet vand“. I halvtørre lande bliver vandressourcerne hyppigt forurenet af menneske- eller dyreekskrementer, pesticider, kunstgødning eller kemikalier fra industrien. En forarmet familie har måske intet valg, men må bruge det forurenede vand.

På samme måde som menneskelegemet har brug for vand for at skille sig af med affaldsstoffer, kræver ordentlig kloakering rigeligt med vand — noget som mange mennesker simpelt hen ikke har adgang til. Antallet af mennesker der må undvære hensigtsmæssig kloakering, er mellem 1990 og 1997 steget fra 2,6 milliarder i 1990 til 2,9 milliarder i 1997. Det er næsten halvdelen af jordens befolkning. Og sanitære forhold er bogstavelig talt et spørgsmål om liv og død. To FN-ledere, Carol Bellamy og Nitin Desai, siger i en fælleserklæring advarende: „Når børn hverken har vand der er egnet til drikkevand eller vand til sanitære formål, er praktisk talt hvert aspekt af deres helbred og udvikling i fare.“

Fødevareproduktionen er afhængig af vand. Mange afgrøder vandes selvfølgelig af regnen, men i de senere årtier er kunstvanding blevet afgørende for at der kan skaffes mad til verdens hurtigt voksende befolkning. I dag er 36 procent af verdens afgrøder afhængige af kunstvanding. Men for 20 år siden toppede arealet af verdens samlede kunstvandede dyrkningsområder for derefter at aftage støt.

Hvis du hjemme hos dig selv har vand der fosser ud af alle haner, samt et hygiejnisk toilet med rigeligt vand i cisternen til at skylle ud med, kan det være svært at tro at jorden er ved at løbe tør for de nødvendige ressourcer. Vi bør dog huske på at kun 20 procent af jordens indbyggere kan tillade sig en sådan luksus. I Afrika bruger mange kvinder mere end seks timer om dagen på at hente vand — ofte forurenet vand. Disse kvinder oplever den barske virkelighed på nært hold. Der er knaphed på rent vand, og knapheden er ved at blive større.

Kan teknologien løse problemet? Kan vandressourcerne udnyttes bedre og mere økonomisk? Hvor er vandet blevet af? I den følgende artikel vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål.

[Ramme/diagram på side 4]

Hvor ferskvandet er

Omkring 97 procent af jordens vand er havvand, og det er for salt til at kunne bruges til drikkevand, i landbruget eller industrien.

Kun cirka 3 procent af jordens vand er ferskvand. Men størstedelen af det er svært tilgængeligt, hvilket fremgår af denne illustration.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Permanent is og sne 68,7%

Grundvand 30,1%

Permafrost, underjordisk is 0,9%

Søer, floder og sumpe 0,3%

[Ramme på side 5]

Vandkrisen

Forurening I Polen er kun 5 procent af flodvandet egnet til drikkevand, og 75 procent er så forurenet at ikke engang industrien kan bruge det.

Byernes vandressourcer Verdens næststørste by, Mexico City, får 80 procent af sit vand fra vandførende lag i jorden, og her falder grundvandsspejlet ubønhørligt. Der bliver pumpet 50 procent mere op end naturen giver tilbage. Kinas hovedstad, Beijing, har et lignende problem. Byens vandførende lag er gennem nogen tid sunket over en meter om året, og en tredjedel af dens brønde er tørret ud.

Kunstvanding Det enorme grundvandsmagasin Ogallala Aquifer i USA er blevet udpint i en sådan grad at de kunstvandede arealer i det nordvestlige Texas er skrumpet ind med en tredjedel på grund af vandmangel. Kina og Indien, der er verdens anden- og tredjestørste fødevareproducenter, står over for en tilsvarende krise. I den sydindiske stat Tamil Nadu har kunstvanding i løbet af 10 år medført en grundvandssænkning på mere end 23 meter.

Floder der forsvinder I den tørre årstid løber den vældige Ganges ikke mere ud i havet, for inden da er alt dens vand blevet omdirigeret. Det samme er tilfældet med Coloradofloden i Nordamerika.

[Kort på side 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvor det er svært at finde vand

Områder med vandmangel