Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Insekternes forunderlige verden

Insekternes forunderlige verden

Insekternes forunderlige verden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

BETRAGTER du blot insekter som en plage? Så du helst at verden blev befriet for disse irriterende skadedyr? Benytter du enhver lejlighed til at smække dem, træde på dem eller sprøjte dem med gift? Inden du fortsætter kampen mod ethvert insekt der krydser din vej, hvorfor så ikke prøve at lære deres verden bedre at kende? Der er alligevel 200.000.000 gange flere insekter end der er mennesker — så der er ingen tvivl om at de er kommet for at blive!

Et kort blik på nogle af disse forunderlige skabninger kan meget vel overbevise dig om at de fortjener din respekt.

Overlegen flyveevne, underfuld synsevne

Mange insekter er overlegne flyvere. Lad os betragte nogle eksempler: Myg kan flyve på ryggen. Nogle kan endda flyve i regnvejr uden at blive våde — ja, de kan faktisk manøvrere uden om regndråberne! Visse tropiske hvepse og bier kan flyve med en hastighed af op til 72 kilometer i timen. En monark-sommerfugl har på træk fra Nordamerika tilbagelagt over 3000 kilometer. Svirrefluer kan slå mere end tusind vingeslag i sekundet — det er langt flere end kolibrierne kan præstere. Og guldsmedene kan flyve baglæns — hvilket har fået forskerne til nysgerrigt at studere dem nærmere.

Hvis du har prøvet at smække en flue, ved du at disse insekter har et usædvanlig godt syn. Desuden er deres reaktionsevne ti gange hurtigere end vores. Fluen er interessant nok udstyret med facetøjne der er sammensat af flere tusind sekssidede linser som fungerer uafhængigt af hinanden. Derfor er fluens syn formentlig opdelt i små felter.

Visse insekter kan opfatte ultraviolet lys der er usynligt for mennesker. En sommerfugl der i vores øjne blot er mathvid, ser helt anderledes ud i en hansommerfugls øjne. Set i ultraviolet lys er hunsommerfuglen forsynet med tegninger der er helt ideelle når det gælder om at tiltrække sig opmærksomheden fra hanner på frierfødder.

Hos mange insekter virker øjnene også som positionsmålere. Bier og hvepse kan for eksempel registrere svingningsplanet for polariseret lys og dermed bestemme solens position på himmelen, også selv om den er skjult bag et skydække. Takket være denne evne kan disse insekter med usvigelig sikkerhed finde hjem selv om de søger føde langt borte.

Kærlighed i luften

Insekterne benytter ofte lyd og duft til at finde en mage — hvilket ikke er nogen ringe præstation når ens levetid måles i uger og de mulige partnere er fåtallige og spredte.

En hun af natpåfugleøje finder sin partner ved at udsende en duft der er så gennemtrængende at en han kan opspore hende fra en afstand af over 10 kilometer. Hannens følehorn kan til gengæld sanse blot et enkelt duftmolekyle.

Fårekyllinger, græshopper og cikader foretrækker derimod at lade sig høre. Selv vi mennesker kan høre en amourøs cikade når den benytter hele kroppen som resonansbund. Faktisk kan en stor flok cikader på frierfødder støje kraftigere end et trykluftbor. Hos visse insektarter er hunnerne derimod fuldstændig lydløse.

Opvågning og opvarmning

For mennesker der bor under kølige himmelstrøg, er det vigtigt at kunne holde varmen. Det gælder også for koldblodede insekter, der bogstavelig talt er stivfrosne når de vågner om morgenen. Solen er deres fælle, og det udnytter de fuldt ud.

I de tidlige morgentimer bliver fluer og biller tiltrukket af blomster og blade der bliver opvarmet af solen. Visse biller besøger hyppigt nogle australske åkander der virker som varmehuse, idet temperaturen kan være op til 20 grader højere i blomsterne end i omgivelserne. Sommerfuglene har derimod et indbygget varmeanlæg. Når de trænger til at blive varmet op, åbner de vingerne, der virker som effektive solfangere, og retter dem mod solen.

Der er ikke dét insekterne ikke kan!

I insekternes verden spiller næsten hver art en særlig rolle, som i nogle tilfælde kan være meget speciel. Visse natsommerfugle skaffer sig væde og livsnødvendige salte ved at opsuge tårevæske fra kvæg. Andre insekter, der er udstyret med en effektiv frostvæske, lever på iskolde bjergtoppe, hvor de ernærer sig af insekter som er bukket under for kulden.

Myrerne er som bekendt usædvanlig arbejdsomme. Det bemærkede den vise kong Salomon allerede for flere tusind år siden da han skrev: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís. Selv om den hverken har fører, forstander eller hersker, gør den sin føde klar om sommeren; det den skal spise har den samlet i høsten.“ (Ordsprogene 6:6-8) Det at myrerne ikke har nogen fører, er endnu mere bemærkelsesværdigt i betragtning af at nogle kolonier tæller op mod 20 millioner individer. Alligevel fungerer et sådant ’storbysamfund’ til fuldkommenhed. Hver enkelt myre varetager sin bestemte opgave i kolonien i forbindelse med at skaffe føde og sørge for beskyttelse og husly.

Måske er en termithøj det mest imponerende insektbo af alle. Den kan i visse tilfælde nå en højde af 7,5 meter. * Disse fantastiske bygningsværker er indrettet med avanceret klimaanlæg og underjordiske haver til svampedyrkning. Endnu mere forbløffende er det at termitterne der bygger disse tårnhøje pyramider, er blinde.

Derfor kan vi ikke undvære insekterne

Insekterne har afgørende betydning for vort liv. Faktisk er omkring 30 procent af den føde vi spiser, et resultat af bestøvning udført af bier — hovedsagelig vilde bier. Men bestøvning er kun én af insekternes mange nyttige funktioner. De holder også jorden ren gennem et effektivt genbrugssystem, hvor de omdanner dødt væv fra planter og dyr. På den måde bliver der frigjort næringsstoffer som beriger jorden og får tingene til at gro. „Uden insekterne,“ skriver entomologen Christopher O’Toole i sin bog Alien Empire, „ville vi blive begravet i døde planter og dyr.“

Man savner i høj grad insekterne når deres arbejde ikke bliver gjort. Tag for eksempel det der hændte i Australien, hvor der nu lever to millioner stykker kvæg. Kvægflokkene efterlader naturligt nok gødning overalt. Ud over at det så grimt ud, var gødningen yngleplads for fluer, der blev en plage for både mennesker og kvæg. Derfor importerede man gødningsbiller fra Europa og Afrika. Og så var problemet løst!

Venner eller fjender?

Det er sandt at visse insekter spiser afgrøder og spreder sygdomme. Men kun 1 procent af samtlige insektarter bliver betragtet som skadedyr. Og de gør i mange tilfælde mere skade på grund af menneskeskabte miljøændringer. Det er for eksempel sjældent at malariamyggen generer de indfødte der lever i skovområderne omkring ækvator. Den volder derimod stor skade i byerne i udkanten af skovene, hvor der findes meget stillestående vand.

I mange tilfælde kan man kontrollere skadevoldende insekter ad naturlig vej, enten ved at skifte afgrøder eller ved at indføre eller bevare insekternes naturlige fjender. Angreb af bladlus kan effektivt begrænses af mariehøns og bladlusløver. Og i Sydøstasien har folk fra sundhedstjenesten opdaget at et par guldsmedenymfer kan holde en vandbeholder fri for myggelarver.

Alle ulemper til trods indtager insekterne en væsentlig plads i den natur som vores liv afhænger af. Som Christopher O’Toole påpeger, kan insekterne sagtens overleve uden os, men „vi kan ikke overleve uden dem“.

[Fodnote]

^ par. 20 Det ville svare til at vi mennesker byggede en skyskraber der var over 9 kilometer høj.

[Ramme/illustrationer på side 16, 17]

METAMORFOSE — Et nyt udseende, en ny livsform

Nogle insekter skifter fuldstændig skikkelse gennem en proces der kaldes metamorfose — bogstavelig „formforandring“. Disse forandringer kan være ret dramatiske. Maddiker bliver til fluer, larver til sommerfugle og vandlevende nymfer til flyvende guldsmede. Der findes i hundredtusindvis af insektarter som gennemgår en metamorfose.

En fuldstændig forvandling — der ville svare til at man omdannede et tog til en flyvemaskine — indebærer store forandringer i insektkroppen. Tag for eksempel en sommerfugl. Mens larven hviler i puppestadiet, bliver størstedelen af dens oprindelige væv og organer opløst, hvorefter der bliver dannet helt nye organer til det voksne stadium, som for eksempel vinger, øjne og følehorn.

Forvandlingen indebærer også i mange tilfælde en helt ny livsform. En guldsmed på nymfestadiet lever for eksempel i vandet, hvor den fanger småfisk og haletudser, mens den som et fritflyvende voksent insekt ændrer kostplan og begynder at spise andre insekter. Det ville svare til at et menneske tilbragte de første 20 år med at svømme rundt i vandet og resten af livet med at flyve rundt i luften som en fugl.

Kan evolutionen have samordnet disse utrolige forandringer? Hvordan kunne det gå til at der opstod en larve som var programmeret til at forvandle sig til en sommerfugl? Og hvad kom først — larven eller sommerfuglen? Den ene kan ikke eksistere uden den anden, for kun sommerfuglen kan formere sig og lægge æg.

Ja, insekternes metamorfose er et tydeligt vidnesbyrd om at der findes en Mesterkonstruktør, nemlig den der i Bibelen omtales som Skaberen af alle ting, den almægtige Gud. — Salme 104:24; Åbenbaringen 4:11.

[Illustrationer]

Svalehale folder vingerne ud efter at have frigjort sig fra puppen

[Illustrationer på side 18]

Herover: Guldbasse spiser pollen

Øverst til højre: En dugvåd bladbille bliver varmet op

Nederst til højre: Næsehornsbille

[Illustration på side 18]

Afrikansk markgræshoppe

[Illustration på side 18]

Klæg