Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

 Vi betragter verden

Farerne ved overvægt

En drastisk stigning i sukkersyge, hjertelidelser og andre sygdomme er hvad man forudsiger som et resultat af „den epidemi af fedme som hærger Europa,“ skriver Londonavisen The Independent. I sin tale til medicinske eksperter fra 26 lande der mødtes i Milano, har formanden for International Adipositas Task Force sagt følgende: „Dette er en global krise som kræver omgående handling hvis vi vil stoppe den tavse epidemi af alvorlige sygdomme og de stadigt stigende sundhedsudgifter. Vi står over for en sundhedstrussel hvis vi ikke handler.“ Truslen gælder alle europæiske lande, og i nogle egne er mellem 40 og 50 procent af befolkningen berørt. Siden 1980 er antallet af overvægtige i England steget fra 8 til 20 procent blandt kvinder og fra 6 til 17 procent blandt mænd. Af årsager nævnes blandt andet den stillesiddende tilværelse og den mere fedtholdige kost — begge dele hænger sammen med den stigende velstand. Det der vækker størst bekymring, er det store antal overvægtige børn. Ifølge professor Jaap Seidell, som er formand for det Europæiske Selskab For Adipositasforskning, „tyder det på at der i den næste generation vil være forholdsmæssigt flere yngre som er meget tykke og overvægtige“.

Ulempen ved globalisering

Den økonomiske globalisering gør verden til ét stort marked, og for mange betyder det større muligheder, men også øgede risici, skriver den britiske avis The Guardian. Den gensidige afhængighed mellem nationerne i den verdensøkonomi som er på vej, er nok til at en enkeltstående begivenhed — som en devaluering af den thailandske baht i 1997 — spreder panik i hele finansverdenen. Avisen tilføjer: „For tredive år siden var verdens rigeste femtedel 30 gange rigere end verdens fattigste femtedel. I 1990 var kløften blevet større, og de rigeste havde 60 gange så meget, og i dag har de 74 gange så meget som de fattigste. . . . Blandt dem der nyder størst gavn af globaliseringen, er forbryderne, som i dag kan drage fordel af det verdensomspændende marked for narkotika, våben og prostituerede.“

Kan forkølelser undgås?

Man kan måske ikke helt undgå at blive forkølet, men man kan tage sine forholdsregler, skriver The New York Times. Her følger nogle af de vigtigste: Undgå så vidt muligt menneskemængder, og prøv at lade være med at veksle håndtryk med nogle som tydeligvis er forkølede. Lad desuden være med at gnide dig i øjnene eller klø din næse, og vask flittigt hænder. Sådanne forholdsregler hjælper fordi det ofte er hænderne der overfører forkølelsesviruset til sarte øjen- og næsemembraner. Forkølelsesvirus kan overleve på håndfladerne i flere timer, og en som er forkølet, kan være smittebærer i nogen tid inden og efter sygdommens tydelige frembrud. En anden måde at forebygge forkølelse på er at spise varieret og passe særligt på når man er sammen med børn. Hvorfor det? Jo, fordi børn er forkølede mellem fem og otte gange om året!

Den mentale sundhed i Afrika

„Det skønnes at 100 millioner af de 600 millioner afrikanere syd for Sahara lider af psykiske lidelser,“ oplyser den sydafrikanske avis The Star. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen skyldes dette høje tal først og fremmest krig og fattigdom. En anden faktor er at man i familierne er mindre gode til at støtte hinanden. Ifølge den nigerianske professor Michael Olatawura er „dette traditionelle afrikanske sikkerhedsnet“ ved at blive nedbrudt af vestlige værdinormer, stofmisbrug og vold blandt civile. Desuden drager familiens medlemmer længere bort når de søger arbejde. „De afrikanske regeringers økonomiske problemer har ødelagt vores evne til at afsætte de midler til sundheden som vi burde,“ siger professor Olatawura.

Krigstæpper

Krigens gru bliver i Afghanistan udtrykt i en usædvanlig kunstart, skriver avisen The News i Mexico City. I de sidste 20 år har afghanske kunsthåndværkere vævet billeder af krigsmateriel ind i deres berømte tæpper. Blandt de traditionelle billeder af fugle, moskéer og blomster kan man finde afbildninger af maskingeværer, håndgranater og pansrede kampvogne. Tæppeeksperten Barry O’Connell  siger at mange af billederne, selv om man ikke altid straks lægger mærke til det, „skildrer våbnene med så stor nøjagtighed“ at det ofte er muligt at „se forskel på Kalasjnikov-geværer af henholdsvis AK-47- og AK-74-versionen“. Efter sigende er flertallet af tæppevæverne kvindelige krigsofre. At væve disse billeder er for dem en diskret og spidsfindig måde at udtrykke deres følelser på.

Forurenet regnvand

Et højt indhold af opløste pesticider har gjort noget af Europas regnvand uegnet til drikkevand, skriver tidsskriftet New Scientist. Kemikere i Schweiz har fundet ud af at de regnprøver der bliver taget under de første minutter af et uvejr, hyppigt overstiger både Schweiz’ og EU’s grænseværdier for pesticider. Det skyldes landbrugets sprøjtemidler, og den højeste koncentration af giftige kemikalier viser sig da også i det første regnskyl efter en lang tørkeperiode. Svenske forskere har sat den hurtige stigning i forekomsten af kræftsygdommen non-Hodgkin-lymfom i forbindelse med landmændenes udbredte anvendelse af forskellige sprøjtemidler. Kemikalier som hindrer plantevækst på tagdækningsmaterialer, forurener ligeledes det regnvand der løber ned ad bygningerne.

De lever livet farligt

Hver uge bliver mindst én dræbt på de engelske landbrug, hvilket gør jobbet som landmand til et af landets farligste, oplyser Londonavisen The Times. I 1998 blev et kun fireårigt barn kørt over af en traktor og blev dermed landets yngste offer; syv andre dødsfald var forårsaget af traktorer der var væltet på skråninger. Landmændene bliver gjort opmærksomme på at de skal tænke sig godt om inden de udfører risikobetonede opgaver, og at de må undersøge forholdene inden de kører med traktoren op ad en skråning. David Mattey, som er ledende landbrugsinspektør i Englands Sundheds- og Sikkerhedskommission, siger: „De fleste af disse tragedier kunne have været undgået hvis de involverede var standset op et kort øjeblik, havde tænkt opgaven igennem og udført den lidt anderledes.“

Usædvanlige energikilder

■ Øen Ouvéa i Ny Kaledonien har ingen olie, men bruger kokosolie til at producere elektricitet, skriver det franske tidsskrift Sciences et avenir. Den franske ingeniør Alain Liennard har brugt 18 år på at udvikle en motor der kører på kokosolie. Motoren driver en generator, som igen leverer energi til et vandafsaltningsanlæg der forsyner øens 235 familier med drikkevand. Liennard siger at hans motor på 165 kilowatt ligger på linje med dieselmotorer med hensyn til afgivet effekt og brændstofforbrug.

■ Samtidig har man i landsbyen Kalali i den indiske stat Gujarat gennemført et eksperiment hvor man har udnyttet studes kræfter til elproduktion. New Delhi-tidsskriftet Down to Earth oplyser at det var en forsker og hans niece der fik idéen til denne måde at producere elektricitet på: Fire stude drejer en aksel forbundet med en gearkasse som driver en lille generator. Generatoren er forbundet med batterier, som leverer energi til en vandpumpe og en kornmølle. Prisen pr. enhed energi fremstillet på denne måde er cirka 70 øre, sammenlignet med 7 kroner for energi fra vindmøller og 170 kroner når man anvender solfangere, skriver tidsskriftet. Men eftersom landsbyfolkene i tre af årets måneder har brug for studene til arbejdet i markerne, leder opfinderne efter en effektiv måde at opbevare energien på så den kan bruges under studenes fravær.

Spis fornuftigt

I gennemsnit vokser piger 25 centimeter og tager mellem 18 og 23 kilo på mellem 10 og 14-årsalderen, hvorimod drenge vokser cirka 30 centimeter og tager mellem 23 og 27 kilo på i vægt mellem 12 og 16-årsalderen. Mens teenagerne er i voksealderen, er det ikke usædvanligt at de er utilfredse med deres vægt, og mange bliver optaget af at kontrollere vægten. „Men at gå på diæt og spise mindre er ikke nogen sund løsning, og det kan ikke anbefales,“ skriver ernæringseksperten Lynn Roblin i avisen The Toronto Star. Det er forholdsregler som kan berøve kroppen næringsstoffer, siger hun. At eksperimentere med slankekure „bereder desuden vejen for dårlige spisevaner og fører muligvis til mere alvorlige spiseforstyrrelser“. Lynn Roblin tilføjer at teenagerne trænger til at få et mere realistisk syn på deres ydre og at opnå en sund kropsvægt ved at „spise fornuftigt, leve et aktivt liv og have det godt med sig selv.“