Skip to content

Skip to table of contents

Bo Mkasisiich

Bo Mkasisiich

Bo Mkasisiich

“Te di tirika . . . mla mo ongolodek.”​​—⁠KOLOSE 4:​11.

NGSEBECHEL el kora mo kengaol el kirel a chad el ngar er ngii a sechelil el ngar er a kelebus​—⁠e altang ngika el sechelim a diak a ungil el uchul e ngngar er a kelebus. Engdi a rebulis a mo melechedech er kau, e omdidm a omerellem el kmo ke mo meruul a delengerenger ngdiak. Sei a uchul, ma chad a ousbech er a blekeu el reng el blechoel el mo oldingel er a sechelil el ngar er a kelebus.

2 Engdi, tiang a mle uaisei el blekerdelir a rebebil el sechelil a apostol el Paulus er a bekord el 1,900 el rak er a mla memong. Ngdimlak lemedakt el mo oldingel er a Paulus er a lengar er a kelebus el mo msa lousbech el ongelaod ma ngeso e mo melisiich er ngii er a tekoi er a klereng. Te rua techang tirka el bekelatk el sechelei? E ngera sebeched el suubii er a omelisiich, ma blakerreng, ma klausechelei er tir?​—⁠Osisechakl 17:⁠17.

“Mla Mo Ongolodek”

3 Ka me deluut el mo er a rak er a bekord el 60 C.E. A apostol el Paulus a ngar er a kelebus er a Rom e le klsuul el otelechakl el omtok er a beluu a uchul. (Rellir Ar Apostel 24:​5; 25:​11, 12) A Paulus a di omasech a ngklir a reteim el Kristiano el mle dechor er a bita er ngii: a Tihikus, el oderchelel el mla er a beluu er a Asia e “dul mesiou el ngara Rubak”; ma Onesimus, “el blak a rengul el betik ra rengud lodam” el mla er a Kolose; ma Aristarhus, el chad er a Masedonia el mla er a beluu er a Thesalonika e a ta el taem e ng “ulebengkek el mora kelebus” ngii ma Paulus; ma Markus, el ngii a chedal a Barnabas el mle kldemel a Paulus er a klemissionari e dirrek el milluches er a Evangkelio el okedongall er a ngklel; ma Justus, el ta er tirke el kldemel a apostol el oureor “el kirel a rengedel a Dios.” A Paulus a melekoi el kirir tirka el teim el kmo: “Te di tirika . . . mla mo ongolodek.”​—⁠Kolose 4:​7-11.

4 A Paulus a dillii a mesisiich el tekoi el dirrek el kirel a ngeso el lebilsang tirka el blak a rengrir el sechelil. Ngii a uluusbech er a tekoi er a Griik (pa·re·go·riʹa) el mloiuid el kmo “ongolodek,” e a Biblia di ousbech er ngii el ngar er tia el bades. Tia el tekoi a ngar er ngii a betok el belkul e te uluusbech er ngii el ileakl er a tekoi er a kar. * Ngii a sebechel el moiuid el kmo, oldoseb, ma mengebekakl, ma mengelaod, ma lechub e ngoleiit. A Paulus a uluusbech er a choua itia el omelisiich, e tirkeikid el teim el chad a kiltmeklii a ongelaod el kirel.

A Uchul ma Paulus a Uluusbech a “Ongolodek”

5 A rebebil a kora mo mechas a rengrir a lomdasu el kmo a Paulus, el apostol, a uluusbech a omelisiich. Engdi, ngii a uluusbech er ngii. Ngmerang, a Paulus a mle mesisiich a klaumerng er ngii, e mla chuarm a betok el ongarm er a bedengel, “imis el betok el bla kmechelebed,” e “mekudem el bla bo kucherur a kodall,” ma kuk bebil er a ringel. (2 Korinth 11:​23-27) Nguaisei, ngii a chad, e a rokui el chad a lebebil er a taem e te ousbech a ongelaod e ousbech a ngeso er a rebebil el mo melisiich a klaumerang er tir. Mo lmuut er a Jesus me tia dirrek el mle klemerang el kirel. Ngar er sel ullebongel el kesus er ngii, e a anghel a diluum er ngii er a Gethsemane “el me melisiich er ngii.”​—⁠Lukas 22:⁠43.

6 A Paulus me ngdirrek el uluusbech a omelisiich. Sera lemei el mo kelebus er a Rom, e a rechedal a dimlak el ungil el ouetkeu er ngii. Oumesingd er tir, el chad er a Chijudea, a dimlak lekengei er a klumech er a Renged. Me tirke el ngar er ngii a blkrir er a chelsir a Rechijudea er a uriul er a loldingel er a Paulus er a basio el ble lekelebus er ngii, e a cheldecheduch er a Rellir Ar Apostel a kmo: “E ar bebil a mlo oumera ngiil tekoi el lullekoi, e ar bebil a dimlak bo loumerang. Ma lekea bo lta uldesuir ma . . . te merolung el rokui.” (Rellir Ar Apostel 28:​17, 24, 25) Ngkol ua ngera el klengiterreng er a Paulus sel teletelir el dimlak lolecholt a omereng el saul el mo er a Jehovah el kirel a grazia er ngii! Ma ike el mla er a rengul el kirel tia el tekoi a mlocholt er a babilengel el lilechesii er a sese el rak er a uchei el mo er a ongdibel er a Rom el kmo: “Ngngarngii a kloul klengiterreng ma diak bo lak el ringel era renguk. Le chomko kmedebeakl ma kmo cheroid ra Kristus e ngdi soak, a lsekum ngkirir ar udam er ngak el kim tal klebliil loeak a tech.” (Rom 9:​2, 3) Nguaisei, ma lengar er a Rom e ngmiltik er a reblak a rengrir, el mera el kldemel el blekengir ma bltkil a rengrir a mlo cholleklii a rengul. Tirka mera el mle odam er ngii er a klereng.

7 Tirka el teim el odam te mlekera er a lolisiich er ngii? A Paulus el ngar er a kelebus a dimlak el relleterir el kora merur el mo oldingel er ngii. Te bai, kmal kilengei el oldars a ngeso er tir el mo er a Paulus, el meruul a ureor el ngii a dimlak el sebechel el remuul e le ngii el mle kelebus. El di ua tiang, te mle ua oderuchel e ngilai a babilengel ma di tekoi er a ngerel el mo er a kakerous el ongdibel; e ngilai a ungil el melisiich el chais el mo er a Paulus el kirel a blekerdelir a rudam er a Rom ma kuk bebil er a beluu. Te locha dirrek el mlo ngmai aike el klalo el ousbech, el ua bail er a kerrasem, ma iluil el babier, ma klekedall er a omeluches. (Efesus 6:​21, 22; 2 Timoteus 4:​11-13) Aika el rokui el ngeso er a ureor a millisiich e ngilsuir ngika el kelebus el apostol me ngii a dirrek el mlo “ongolodek” el mo er a rebebil, el uldimukl er a ongdibel el rokir.​—⁠Rom 1:​11, 12.

Ngmekerang e Mo “Ongolodek”

8 Ngera sebeched el suubii er tia el cheldechedechal a Paulus me tirke el teim el kldemel? Me bo desa chimo el ileakl el suobel: Ngousbech a blekeu ma reng er a omelenget el mo ngosuterir a rebebil el ngar er a chelebulir. Ma lmuut kung, a klengareourreng a dousbech a lsekum kede mo ouchais el kmo kede ousbech a ngeso a bo dechebanel a ringel. A Paulus a dimlak di louchais el kmo ngousbech a ngeso, ngdirrek el ngilai ngii el ngeso el oba omereng el saul e chilat er tirke el ulemsang a ngeso. Ngdimlak lomdasu el kmo a dengai a ngeso er a rebebil e ngolechotel a chelitechut ma lechub e ngomekrur er ngii, me kid me ngdiak deuaisei. A lsekum kede melekoi el kmo ngdiak dousbech a ngeso e tia belkul a kmo kid a kuk ngar er a bab er a rechad. Ka molatk, er a kerebai er a Jesus er a olecholt el kmo ngmo lmuut er a cherrungel el chad a lebebil e ngmo lmangel el olengit a ngeso.​—⁠Hebru 5:⁠7.

9 A ungil el tekoi a sebechel el mo er ngii se lsekum tirke el olab a ngerachel a kongei el kmo ngar er ngii a telkael er tir me tir a dirrek el ultuil er a ngeso er a rebebil. (Jakobus 3:⁠2) Choua ika el tekoi a smisichii sel ochull el ngar er a delongelir tirke el olab a omerredel me tirke el chederdall er tia el omerredel, el sebechel el mo uchul a mekeald el mimokl el cheldecheduch er a delongelir. A klengareourreng er tirke el mimokl el melai a ngeso a mo ua ollachidnger el kirir tirke el ngar er a osisiu el blekeradel. Tia olecholt el kmo tirke el ngar er a medal a ureor a dirrek el chad me ngsebeched el mo er a bita er tir.​—⁠Olisechakl 7:⁠20.

10 El ua itiang, ngmo beot er a rengalek el ngmai a ngeso er a redemerir ma rederrir el kirel a mondai ma ongetikaik a lsekum e te medenge el kmo tirka el demerir ma rederir a dirrek el mle chelebangel a mondai er sera lengalek. (Kolose 3:21) Ma rolel a ungil el cheldecheduch a sebechel el di blkais er a delongelel a chad ma ngelekel. Ma dosmechokl a tekoi el ousbech a Bades a ungil el merous e mimokl el mengai. (Efesus 6:⁠4) Ngdirrek el uaisei, a rechedal a ongdibel a mimokl el melai a ngeso er a rechelder a lsekum e te melechesuar el kmo a rechelder a dirrek el mengedechuul a mondai, ma dakt ma omekerrau a reng el tekoi. (Rom 12:3; 1 Petrus 5:⁠3) Me nguaisei, a ungil el cheldecheduch a sebechel el mo er ngii, e sebeched el merous a uleklatk er a Bades, ma omelisiich er a klaumerang a mo er ngii. Kele mobes el kmo, a rudam ma rudos er kid a ousbech a klou el omelisiich er a chelechang.​—⁠2 Timoteus 3:⁠1.

11 Ma ngii di leker el dekiei er ngii, ma kid kede rua techang, ma tela rekid, kid el rokui a lebebil e kede osiuekl a ringel er a klengar. Tiang a teletelel a beluulechad er a chelechang. (Chocholt 12:12) Aika el blekeradel el melemall a bedenged ma rengud a melasem er a blekerdelel a klaumerang er kid. A meringel el blekeradel a sebechel el duubech er a ureor, ma skuul, ma chelsel a telungalek, ma lechub el ngar er a ongdibel. A meringel el secher ma lechub a ringel er a ngar er a mong a sebechel el mo uchul a chelebuul. Ma lsekum a bechil, ma lechub a elder, ma lechub a sechelil a melekoi a tekoi el melisiich e msa ngeso​—⁠chochoi, ngkol ua ngera el mengelaod! Chochoi, ngdi ua chilt el denguu el choiltii a meringel er a budel a bedenged! Ma lsekum e kau, a mesa ta er a odam er kau el ngar er ngii a meringel er ngii, e bo molisiich er ngii. Ma lechub e a ileakl el klou el mondai a omekberaod er kau, e molengit er tirke el mesisiich er a klereng me lengesukau.​—⁠Jakobus 5:​14, 15.

Ngmekerang a Ongdibel a Sebechel el Olengeseu

12 A rokui el ngar er a ongdibel, el uldimukl er a rengalek, a sebechir el mo melisiich er a rebebil. El ua tiang, sel deblechoel el mo er a miting e oldingel obliil a sebechel el mo melisiich er a klaumerang er a rebebil. (Hebru 10: 24, 25) A blakerreng er kau el ngar er a chedaol el omesiou a meketeklii a blakerreng er kau el mo er a Jehovah e olecholt el kmo ke melemolem el di mekar er a klereng er a chelsel a ringel el mchelebangel er ngii. (Efesus 6:18) Tia el blakerreng a sebechel el mo uchul a omelisiich el kirir a rebebil.​—⁠Jakobus 2:⁠18.

13 A lebebil, e a orimel er a klengar ma kuk bebil er a meringel el tekoi a sebechel el rulleterir a rebebil el mo mechitechut ma lechub el mo diak loldingel obliil. (Markus 4:​18, 19) Ngmo diak desterir a rediak loldingel el ngar er a miting er a ongdibel. Nguaisei, ngdi locha dirk ngar er ngii er a rengrir a bltikerreng el mo er a Dios. Ngera sebeched el meruul el mo melisiich er a klaumerang er tir? A rechelder a sebechir el omesterir a ungil el ngeso a bo loldingel er tir. (Rellir Ar Apostel 20:35) A rebebil er a rechad er a ongdibel a bo lolengit a ngeso er tir el dirrek. Aika el odingel el oeak a bltikerreng a sebechel el mo ua kar, el mo omkar er tirke el mechitechut er a klaumerang.

14 A Biblia a mengelechel er kid el kmo “molisiich rar mechitechut a rengrir, e mngesuterir ar mechitechut.” (1 Thesalonika 5:14) Alta tirka el “mechitechut a rengrir” a melechesuar el kmo te merael el mo mechitechut me ngdikea lsebechir el sumechokl a tekoi el lechelebangel a lak a chad el mo ngosuterir. Kau ngsebechem el mo odersii a chimam e ngosuir? Sel tekoi el kmo “mngesuterir ar mechitechut” a dirrek el mla moiuid el kmo “mesisiich el orreked” ma lechub “mo bereked” er a mechitechut. A Jehovah a omekerreu e betik a rengul er a bek el sib er ngii. Ngdiak lomes er tir el ua lak a belkrir el chad, e dirrek el diak el soal a lombibechakl el mo cheroid. Kau ngsebechem el olengeseu er a ongdibel el “mesisiich el orreked” er a mechitechut er a klereng el dimerekmo bocha lemesisiich?​—⁠Hebru 2:⁠1.

15 A ta el elder a mlo oldingel er a teru el obekel el mla mo diak loldingel el elolem el rak. Ngika el elder a meluches el kmo: “A blekerurau ma bltikerreng el ulechotii a ongdibel el rokir el mo er tir a mle klou a ultutelel e le tia mlo uchul e te liluut el mo er a delebechel.” Ngera mle uldesuel ngika el mle mechitechut el odos el kirel a odngelir a rechad er a ongdibel? Ngii er a chelechang a kmo: “Sel ngilsukemam el lmuut el mo mesisiich a tiakid sel be loldingel a rudam ma rudos el obengterir e ngdiak loukerrekeriil ma lechub e le kora meringel a tekingir el bedulkemam. Te bai mle ungil er kemam e milskemam a omelisiich el ousbech a Bades.”

16 Chochoi, a mera el Kristiano a dmeu a rengul el mo olengeseu er a rebebil. Ma lsekum a blekerdelel a klengar er kid a kuk mo ngodech, e kid a dirrek el sebeched el mo melai a omelisiich el omeruul el mla er a rudam er kid. Engdi, a mera er ngii, ngsebechel el mo er ngii a taem er a chelebuled, e diak a ngeso er a chad el sebeched el nguu. Nguaisei, ngdi ngngar er ngii a Uchul a klisiich el blechoel el ngar er ngii, e ngii a blechoel el mimokl el olengeseu​—⁠el Jehovah el Dios.​—⁠Psalm 27:⁠10.

Jehovah​—⁠Ngike el Kot el Ngar er a Bab el Uchul a Klisiich

17 Sera lekltekotel er a kerrekar, e a Jesus a uleldiu el klou a ngerel el kmo: “Chedam, ak loia reng er ngak ra chimam.” (Lukas 23:46) E sola e ngii a mlad. A sese el sikang er a uchei, e te mildechemii e tirke el kmal sechelil a chilitii e chiliis el dakt a uchul. (Matteus 26:56) A Jesus a mlo medechel el di ngii el tang el obengkel ngike el Uchul a klisiich​—⁠a Demal el ngar er a eanged. Nguaisei, a klaumerang er ngii el ultuil er a Jehovah a dimlak bo lak a ultutelel. A blakerreng er a Jesus el mo er a Demal a mlukngeltengat er a blakerreng er a Jehovah el omekerreu er ngii.​—⁠Psalm 18:25; Hebru 7:⁠26.

18 Ngar er a omesiungel a Jesus el ngar er tia el chutem, e a Jehovah a ulemsa Ngelekel aike el ousbech el melemolem el blak a rengul el mo er a kodellel. El ua tiang, telkib er a uriul er a lemetecholb a Jesus, el olecholt er a uchelel a omesiou er ngii, e ngii a rirengesii a ngerel a Demal el olecholt er a kengei er ngii ma olechotel a bltkil a rengul el mo er ngii. Ma Jesus er a lousbech a ngeso, e a Jehovah a ulderecheterir a rechanghel el mo melisiich er ngii. Ma Jesus er a bocha lechelebangel er sel kot el klou el skeng er a ullebongel er a klengar er ngii er tia el chutem, e a Jehovah a mle ungil el orrenges a nglunguchel ma ongtil. Aika el rokui a ulterekokl el millisiich er a Jesus.​—⁠Markus 1:​11, 13; Lukas 22:⁠43.

19 A Jehovah a soal el mo kot el Uchul a klisiich el dirrek. (2 Kronika 16:⁠9) A mera el Uchul a rokui el mengitengtik el klisiich ma imis el klou el klisiich a sebechel el mo melisiich er kid er a taem er a ringel. (Isaia 40:26) A mekemad, ma chelebuul, ma secher, ma kodall, ma lechub aika el chelitechetud el diak decherrungel a uchul, a sebechel el rullid el kmal mo chuarm. Aika el ongarm er a klengar a bocha lsal kmal klou el di ua “mesisiich el cheraro,” e a Jehovah a sebechel el mo klisiched. (Psalm 18:17; Exodus 15:⁠2) Ngar er ngii a mesisiich el ngeso el omeskid​—⁠el chedaol el reng. Me ngoeak a reng er ngii, e a Jehovah a sebechel el “melisiich er tirkel mechitechut e mesulang” me “te mo suebek el mor bab el ua uasi.”​—⁠Isaia 40:​29, 31.

20 A reng er a Dios a kot el mesisiich el klisiich er a eanged ma chutem. A Paulus a dilu el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokuil tekoi loeak a Kristus, el ngikel melisiich er ngak.” Chochoi, a betik a rengul el Demad er a eanged a sebechel el meskid “sel diak le metuk el klisiich” me bo lsebeched el outekangel a bek el meringel el mondai el dimerekmo bo loruul “a bek el tekoi el mo beches” er a chelsel a bla ltibir el Paradis el kmal di kmedung el mei.​—⁠Filipi 4:13; 2 Korinth 4:7; Chocholt 21:​4, 5.

[Footnote]

^ A babier el Vine’s Complete Expository Dictionary of Old and New Testament Words, er a W. E. Vine, a dmu el kmo: “A tekoi [pa·re·go·riʹa] el ousbech er ngii a melutk er a kar el omkar er a meringel ma lechub a oburek.”

Ke Dirk Medengei?

● Te mlekerang a rudam el mla er a Rom a mlo ua “ongolodek” el mo er a Paulus?

● Ngoeak a ngera el rolel e kid a mo “ongolodek” el ngar er a ongdibel?

● Ngmekerang a Jehovah a kot el ngar er a bab el Uchul a klisiich?

[Study Questions]

1, 2. Altang ngmle kengaol, engdi ngera me resechelil a Paulus a uleldingel er ngii er a kelebus?

3, 4. (a) Te rua techang tirke el teim el sechelil a Paulus, e te mlo ua ngera el bedulngii? (b) Ngerang a “ongolodek”?

5. Alta e ngmle apostol, engdi ngera luluusbech er ngii a Paulus, e kid el rokui ngera kede ousbech a lebebil er a taem?

6, 7. (a) Ngar er a Rom, te rua techang a mlo uchul a kngtil a rengul a Paulus, e te rua techang a millisiich er ngii? (b) Ngera el ngeso a lebilsa Paulus a rudam el Kristiano el ngar er a Rom, el mlo uchul a “ongolodek”?

8. Ngera el suobel a denguu er a Paulus el oba ngareourreng el kmo ngii a ousbech a “ongolodek”?

9, 10. Ngera el ungil el tekoi a mo er ngii se lsekum a chad a kongei el kmo ngousbech a ngeso, e tia ngera ngsebechel el rullii el kirir a rechad er a telungalek ma tirke el ngar er a ongdibel?

11. Ngera uchul ma rebetok el chad er a chelechang a ousbech er a “ongolodek”?

12. A derta el chad er a ongdibel te mekerang e melisiich er a rudam er tir?

13. Ngera uchul ma rebebil a mo diak loldingel obliil, e kede mekerang e ngosuterir?

14, 15. Ngera el uleklatk a lebeskid a Paulus el kirel a omelisiich er a rebebil? Beskid a okesiu er a ta el ongdibel el uleltaut er tia el uleklatk.

16. Ngtecha ngike el blechoel el kltmokl el mo ngosuterir tirke el ousbech a omelisiich?

17, 18. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a millisiich er a Ngelekel, el Jesus Kristus?

19, 20. Kede mekerang e mera el medenge el kmo a Jehovah a mo smisichid er a taem er a chelebuled?

[Picture on page 28]

A rudam a mlo ua “ongolodek” el mo er a Paulus er a loldars er ngii a ulekerreu er tir, ma omelisiich, ma ureor el ousbech a bedengir

[Picture on page 30]

A rechelder a ngar er a medal a ureor el melisiich er a delebechel